Pilen peger på Per Bjerregaard

Kommentar: Per Bjerregaard skal vise sig som en stor leder og slække lidt på tøjlerne i sin hjerte­klub, Brøndby. Sæsonen ligger sportsligt i ruiner. Nu gælder det fremtiden.

I starten af 1960erne ankom en ung Per Bjerregaard fra Randers til forstaden Brøndby. Et par år senere fusionerede områdets to lokale klubber til det, vi i dag 43 år after kender som Brøndby IF. Per Bjerregaard har igennem årene spillet en stadig mere central rolle i klubben og indtaget enhver tænkelig post. Alt fra spiller over træner og klublæge til sin nuværende position som amatørformand og administrerende direktør i den professionelle afdeling.

Per Bjerregaard er en hædersmand i Brøndby. Af samme grund er det skræmmende at se, hvordan klubbens egne fans nu vender sig imod ham. At se, hvordan ophidsede fans angriber direktøren og hans ansatte, som det skete søndag aften efter 4-2-nederlaget mod Horsens den 23. udekamp i træk uden sejr.

»Bjerregaard Raus,« lød det fra 200 vrede fans mod den rystede direktør og hans angste spillere, som måtte have politieskorte for at komme fra klubbens bus ind på stadion. På bannere kunne man læse det pinagtige budskab: »Vi er Brøndby. Hvem er I?«

Hvordan er det dog kommet så vidt på Vestegnen?

For at forstå krisens dybde må man forstå selve konstruktionen af Brøndby IF. For det er selve opbygningen af det professionelle selskab, som skaber de problemer, vi ser i dag. Klubben på Vestegnen er børsnoteret ligesom blandt andet FC København. Men selskabet opererer med A og B-aktier. Når der skal stemmes i bestyrelsen i det professionelle selskab, er A-aktierne ti gange så meget værd som B-aktierne. Det betyder i realiteten, at den, der bestemmer over A-aktierne, reelt bestemmer over hele selskabet.

Som amatørformand bestemmer Per Bjerregaard reelt, hvem der er bestyrelsesformand i klubbens professionelle selskab. I dette tilfælde er valget faldet på Ejvind Sandahl, som sidder i over 40 andre bestyrelser. Det er nu op til Sandahl og resten af bestyrelsen at kontrollere Per Bjerregaard og alle hans aktiviteter. Men grunden til, at Sandahl overhovedet sidder som bestyrelsesformand, er, at han blev indsat af Per Bjerregaard, da denne blev træt af forgængeren Torben Røsler (som forlod posten som bestyrelsesformand, da direktør Per Bjerregaard uden hans vidende bød over 600 mio. kr. for Bella Centret).

Sådan er problemet i en nøddeskal i Brøndby. Selskabet er konstrueret på en måde, så direktøren er ansat af formanden, som er ansat af direktøren. Det svarer til den kendte tegning, hvor en ål spiser en anden ål, som er i gang med at spise den første ål. Tingene går i ring.

Den konstruktion bakker Per Bjerregaard naturligvis op, for det er jo også hans eget barn og sikrer ham tilmed magten i al evighed. Når man spørger kritisk ind til konstruktionen med A og B-aktier, siger han, at sådan er mange andre selskaber også skruet sammen, og det ville Manchester Uniteds fans sikkert have ønsket, at deres klub var (fordi selskabet ikke kan overtages af spekulanter).

Herefter kan man så stille spørgsmålet: Skal spillerne fyres? Skal træneren fyres? Skal sportschefen fyres? Skal direktøren fyres? Skal formanden fyres?

Men spørgsmålene giver ikke så meget mening, fordi alle sidder og dækker over alle i selskabet.

Man kan ikke forlange af Sandahl, at han skal fyre Per Bjerregaard, da hans eget liv i klubben er sikret af netop Per Bjerregaard. Man kan ikke forlange, at Per Bjerregaard skal fyre sin søn Anders som sportschef eller sin mangeårige kammerat Tom Køhlert som cheftræner, da de er spundet sammen af blod og broderskab.

Hvis der skal ske ændringer i Brøndby, kræver det, at en eller flere af de ansvarlige ledere selv trækker sig. Det behøver de ikke at gøre, men jeg fornemmer en mathed i toppen. Det sandsynlige scenarium er, at Tom Køhlert og assistent Peder Siggaard kaster håndklædet i ringen først efterfulgt af sportschef Anders Bjerregaard. Herefter venter den egentlige ændring i toppen ved næste generalforsamling, hvor Per Bjerregaard trækker sig tilbage som administrerende direktør og træder ind i bestyrelsen som formand. Herefter er ringen brudt.

Om det ændrer noget på banen? Ikke i første omgang, hvor Brøndby må erkende, at sæsonen 2007-2008 reelt allerede er kørt efter syv runder og 16 mistede point. Men sportslige resultater er som bekendt forgængelige, og ingen spekulerer i dag på, at Herfølge i 2000 blev danske mestre, mens FC København blev nummer otte.

Ændringerne i ledelsen er derfor ikke en sportslig hjælp her og nu, men en simpel nødvendighed, hvis Brøndby igen skal rejse sig som en stor klub.