Landsholdets uriaspost har talenttoppens fokus

Det har fokus fra øverste talentudviklingsinstans, at Danmark i en årrække har haft svært ved at producere venstrebacks på et højt internationalt niveau.

Nicolai Boilesen spillede sin første A-landskamp i 2011, men blandt andet på grund af skader har han kun spillet 18 landskampe - senest 90 minutter mod Moldova søndag aften. - Han er et godt eksempel på en spiller, som kunne have ejet positionen i mange år. Men selv om han havde det, må vi stadig erkende, at vi ikke ville have haft noget stort udvalg til pladsen, og derfor ville udviklingen af venstrebacker stadig have fokus hos os, siger DBU-talentudviklingschef Flemming Berg. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere