Kommentar: Olsen og Køhlert

Landsholdet befinder sig i en negativ spiral, som truer sammenholdet og Morten Olsens autoritet.

Landskampen mod Irland markerede et historisk lavpunkt. Her tænker jeg ikke på, at 0-4 er det dårligste danske resultat på hjemmebane i 48 år. Nederlaget var et absolut lavpunkt i Morten Olsens karriere som landstræner. Man aner en kedelig tendens til, at landsholdet er blevet svingende.

Før 2007-sæsonen havde Morten Olsen stået i spidsen for de rødhvide tropper 71 gange siden august 2000. Blot ti gange havde han forladt banen med et nederlag. Det vil sige, at Danmark tabte mindre end hver syvende landskamp under Olsen, hvilket ganske enkelt er fremragende for så lille en fodboldnation.

En analyse af Morten Olsens resultater over tid viser, at han over en syvårig periode har holdt et tårnhøjt bundniveau. I sit første år som landstræner med Michael Laudrup som assistent spillede landsholdet ti kampe, hvor de vandt syv og spillede tre uafgjort. Nationen var i eufori.

Siden kvalificerede han Danmark til VM i Japan/Korea 2002 og EM i Portugal 2004. Og kun i 2004 tabte Danmark tre kampe på en sæson (ud af 14). Og det var vel at mærke to venskabskampe mod Spanien og Kroatien samt EM-kvartfinalen mod Tjekkiet.

Resultaterne har altid været Morten Olsens stærkeste argument mod sine få kritikere. Når han for eksempel stædigt forsvarer sit 4-3-3-system med diamanten på midten og hurtigt fløjspil, så er det svært at argumentere imod, fordi landstræneren kan pege ned i resultatlisten og sige: »Se selv! Mine spillere er trygge ved systemet og leverer varen.«

Men 2007 har udviklet sig til et rædselsår for Morten Olsen. Seks kampe og tre nederlag er ikke imponerende. Det er svært at glædes over sejrene i venskabskampe mod Australien og Tyskland samt EM-kvalifikationskampen i Letland, når man tænker på de sviende nederlag mod Spanien og Sverige samt 0-4-ydmygelsen mod Irland onsdag aften.

Resultaterne har sendt Danmark ned på en 30. plads på verdensranglisten efter nationer som Nordirland, Elfenbenskysten og Bulgarien. Så lavt har Danmark ikke ligget siden før Sepp Pionteks æra i 1970erne.

Det bekymrende ved landsholdets resultater er ikke i sig selv, at vi ligger lavt på ranglisterne og får sværere ved at kvalificere os til slutrunderne. Nej, det bekymrende er, at de ringe resultater viser et korrekt billede af landsholdets aktuelle formåen. Vi kan altså ikke henholde os til, at vores nationalmandskab er under opbygning med mange unge spillere og en ny træner. Nej, vi befinder os på toppen af Olsens karriere med en stribe bærende profiler i deres bedste alder.

Morten Olsens svar er, at »vi skal finde tilbage til basis og de kerneværdier, der har kendetegnet landsholdet, når det er bedst; evnen til at præstere som hold.« Han klynker næsten lige så meget som sin kollega Tom Køhlert fra Brøndby. Og det er ikke et positivt skudsmål i disse dage. Den negative spiral truer sammenholdet i truppen og troen på Olsens evner til at vende udviklingen.