Italiensk sejr i San Sebastian

Det blev italieneren Leonardo Bertagnolli fra Liquigas mandskabet, der endte øverst på medaljeskamlen i det klassiske Pro Tour løb San Sebastian-San Sebastian.

Leonardo Bertagnolli blev en søndag en overraskende vinder af det klassiske en-dagsløb på Pro Tour'en, San Sebastian-San Sebastian. I det 227 km lange nordspanske løb stak Liquigas-rytteren sammen med Juan Manuel Garate af fra gruppen af forhåndsfavoritter, da der resterende 10 kilometer.

Ingen andre reagerede på angrebet og duoen holdt til målstregen, hvor Bertagnolli stærkest. I gruppen af forfølgere var Alejandro Valverde den hurtigste. Bedste Team CSC-rytter blev Carlos Sastre med en syvendeplads.

Det var Leonardo Bertagnollis første sejr i et Pro Tour-løb. Tidligere i år vandt italieneren vandt sjette etape af Pro Tour-cykelløbet Tirreno-Adriatico.

/ritzau/