Det skal man naturligvis ikke lade sig snyde af. Fred og Rose West myrdede og torterede 11 børn i deres helt almindelige hus i Gloucester. Det er den uforstålige symbiose, en seksuelt perverteret lovestory, dette skræmmende makkerpar byggede op sammen, som Nina Kareis og Pete Livingstone, tilsammen Livingstones Kabinet, har sat sig for at undersøge i den musikalske performance » I Lie Down With a Crocodile« på Teater Får302. Hvorfor gjorde de, som de gjorde? Hvor deponerede de egentlig al den emapti, vi ellers kæmper så hårdt for at bevare? Det med krokodillen skal tages helt alvorligt: Den står meterhøj og hænger ud med en cocktail i halvmørket bag sofaen - ret symptomatisk for den hyggelige-uhyggelige minikabaret, der svinger ind og ud af den vittige morbiditet og en foruroligende alvor. Inden vi havner mellem familien Wests storblomstrede tapeter, har vi fået en venlig, koreografisk-musikalsk introduktion til den menneskelige hjerne i den slags blanding af kabaret - indsmigrende tostemmig sang med ironisk svirp - og naturvideskablig fascination, der er særegent for den på overfladen så uskyldige, skotsktalende Livingstone og den danske, polisk smilende, karismatiske Nina Kareis. De er snedige, er de: Vi begynder med et blink i øjet og bliver langsomt ført ind i mørket, krydret med virkelighedens ægtepar West på TV-skærmen og med musikalske forsvartaler fra deres syngende alter egoer. Der spilles i det hele taget behændigt på det, vi ser, og det, der ligger nedenunder. Som publikum sidder vi og ser et par - det er Livingstone og Kareis nemlig også privat - der spiller et par, som havnede i en ejendommelig kærlighedsboble med fatale konsekvenser. Morderisk fascinerende.
Fik du læst?
Zelenskyj: Disse tre punkter forventer vi er med i en kommende handleplan
