Hvad handler Molières komedie »Den Gerrige« egentlig om? Ikke meget. Og så alligevel noget. Den handler om pugeren og fedtsylen Harpagon, der er så besat af sine penge, at han er villig til at tilsidesætte hvad som helst: herunder sin egen tyranniserede husholdning, inklusive de giftemodne børn, der må kæmpe for at vriste sig ud af hans kontrol. Gnieren og ågerkarlen er paranoid ved tanken om, at nogen skal løbe med hans hemmelige pengeskrin. En urimelig besættelse, der driver ham helt ud på galskabens rand, og som truer med at sætte andres lykke over styr.
Komedien hører ikke til de mest spillede herhjemme - for så god er den altså heller ikke. Men på Det Kongelige Teater sker miraklet i Thomas Bendixens iscenesættelse. Kan man overhovedet huske en klassisk komedie, der har været så eskalerende morsom? Han tager den alvorligt ved slet ikke at tage den så alvorligt endda. Han lader skuespillerne spille situationerne, scene for scene. Alle kender deres plads.
Virtuost solonummer
Læg dertil et konstant dynamisk, kropsligt og koreografisk overskud - en iderigdom og total frisathed, som ikke går ud over præcisionen. Og som smitter af på replikføringen, der er ladet med levende og overraskende betoninger, som får tilskueren til at holde sig vågen i sædet - en frækhed, der allerede ligger og ulmer i Jesper Kjærs saftige oversættelse.
Men intet havde naturligvis fungeret uden manden i midten. Søren Sætter-Lassen satser stort, men vinder dobbelt som den ulidelige, demonstrativt usympatiske Harpagon. Ål i strømperne, fedt i fehåret og med en hoste, der ville have taget livet af enhver. Han ligner et gespenst, men er i virkeligheden en mand i sin bedste alder.
Et adræt vrængbillede af et menneske, der ikke bare holder sig inden for, hvad komedien kan holde til, men favner alle farcefigurens modsætninger og spiller dem knivskarpt ud mod hinanden: Kolerisk, men også sentimental, så det driver. Livsfarlig despot bag ulvesmilet og helt til grin. Til fals for smiger og dybt mistænksom. Bøddel og offer for sig selv: Ét langt virtuost solonummer med plads til vidunderlig komik - vel at mærke i prægtigt samspil med resten af galleriet. Özlem Saglanmak og Anders Juul får pumpet usædvanligt meget liv og lidenskab ind i de unge - med to sikre, nye navne, Nicolaj Jandorf Klok og Sicilia Gadborg Høegh, som deres hemmelige udkårne.
Med Steen Stig Lommer, Henrik Jandorf, Peter Oliver Hansen og Anders Hove i præcist tegnede karikaturkomiske vignetter - og så er der jo altså også lige Bodil Jørgensen som den kontante moster af en professionel Kirsten Giftekniv, der bidrager til intrigen, komplet med drævende replik og hæmoridepuder.
Skal ses, som der står i annoncerne. Jo, »Den gerrige« er den totale triumf over materialet. Klassisk komedie med streg under komedien. Traditionel i det ydre. Men også spillevende i det indre. Og ikke nærig med noget som helst.
