Vestas fik overraskende godt 2. kvartal

Det gik forrygende for vindmøllefabrikken Vestas i andet kvartal 2007. Driftsresultatet endte på 90 millioner euro. Fremgangen skyldes øget aktivitetsniveau.

Resultatet for vindmøllefabrikken Vestas voksede i andet kvartal 2007. Omsætningen voksede 19 procent i forhold til samme kvartal 2006 og landende på 1067 millioner euro svarende til 7940 millioner kroner, mens driftsresultatet steg med 221 procent og kom op på 90 millioner euro svarende til 668 millioner kroner.

Fremgangen skyldes øget aktivitetsniveau og løbende forbedringer, oplyser virksomheden, der fastholder sine forventninger til 2007.

/ritzau/