Venstre: Danmark skal sende protest til tyrkerne

Det kan være strafbart at angive dansk-tyrkere til de tyrkiske myndigheder, mener juridisk ekspert. Venstres udenrigsordfører vil have udenrigsministeren til at protestere over stikkerlinjen over for de tyrkiske myndigheder.

Michael Aastrup Jensen (V) ønsker udenrigsministeren på banen i sagen om en tyrkisk stikkerlinje, der går dierkte til præsidentkontoret. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Når danskere med tyrkiske rødder angiver folk, der bor i Danmark, til den tyrkiske stat, bryder de sand­syn­ligvis loven, mener en ekspert i strafferet. Og sagen er så alvorlig, at udenrigsministeren bør protestere over for den tyrkiske regering, mener Venstres udenrigsordfører.

»Det er absurd og helt utilstedeligt, at et land, som påstår at være demokratisk, på den måde har stikkerlinjer sat i værk. Det er desværre endnu et tegn på, at Tyrkiet bevæger sig længere og længere væk fra det, vi kalder et europæisk demokrati, og over i en autoritær lederstil, som tangerer diktatur. Man bliver helt deprimeret,« siger Michael Aastrup Jensen (V), som desuden undrer sig over, at folk, som bor i Danmark, føler sig kaldet til at benytte en stikkerlinje.

»Det er i hvert fald ikke en dansk måde at håndtere sådan en sag på. Vi må protestere og sige kraftigt fra over for de tyrkiske myndigheder, når mennesker, som bor her i landet, på den måde bliver anmeldt og risikerer at blive anholdt, når de lander i en lufthavn i Tyrkiet,« siger Venstres udenrigsordfører, som nu vil tage sagen op med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Samtidig håber han, at dem, som har været udsat for stikkeriet, vil melde det til politiet i Danmark.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Kø­ben­havns Universitet siger, at det i princippet vil være strafbart at levere oplysninger om enkeltpersoner til den såkaldte stikkerlinje, uanset om det drejer sig om enkeltstående forhold.

»Selve det at henvende sig med den slags oplysninger til en sådan tjeneste kan bringe dem, der sladres om, i store vanskeligheder,« siger Jørn Vestergaard.

Det er straffelovens paragraf 108 om ulovlig efterretningsvirksomhed, der kan omfatte dem, der angiver personer bosiddende i Danmark til de tyrkiske myndigheder. Strafferammen for forbrydelsen går op til seks års fængsel.

Ifølge Jørn Vestergaard behøver de oplysninger, der deles med de tyrkiske myndigheder, ikke at være særligt personfølsomme eller at være klassificeret som fortrolige for at kunne føre til domfældelse. Det viser blandt andet en sag fra 1992, hvor en medarbejder i en kommunes folkeregister blev dømt efter paragraffen. Medarbejderen havde udleveret »såvel generelle som konkrete, ikke klassificerede oplysninger til en russisk efterretningsagent«. Der var tale om informationer, som »den russiske ambassade ved en officiel henvendelse selv ville kunne have skaffet fra de respektive myndigheder«.

Enhver tiltale for ulovlig efter­ret­nings­virk­som­hed forudsætter grønt lys fra justitsministeren. Dermed kan sagen få et politisk præg.

»Hensynet til fremmede magter kan spille ind. Men samtidig kan ingen regering acceptere, at en udenlandsk magt driver klapjagt på danskere eller herboende udlændinge, som man selvsagt har forpligtelse til at beskytte,« siger Jørn Vestergaard.

Læs Berlingskes samtale med stikkerlinjen her.

LÆS MERE