Ugen på kanten: Kvinfo-fjas, det vil vi altså se, før vi tror det

Det er utroligt så mange fjerdebølge-feminister, der gerne vil være venner med en for tiden, lød det fra en bekendt for nylig – med henvisning til Facebook-venneanmodninger fra unge letpåklædte kvinder med eksotiske navne.

Feminisme er jo mange ting nu til dags, og i ugerne efter årets kvindedag har man på avisernes web-udgaver ikke været i tvivl om, at der var flere klik i de nye »slutty« feminister end i de mere klassiske slags med ligeløn og alt det der. Og som om det ikke var nok, så mærker andenbølge-feministerne (eller var det tredje?) nu også den søster-usolidariske kulde fra Christiansborg.

Først var det kulturminister Mette Bock, der bekendtgjorde at Kvinfos bibliotek skulle lægges ind under Det Kongelige Bibliotek. Hun blev fulgt op af LA-kollegaen Laura Lindahl, der erklærede, at Kvinfo var en gang »statsfeminisme«, der ikke skulle have en krone i statslig støtte til sin venstre-orienterede propaganda, bakket op den liberale blogger, Amalie Lyhne, der skrev, at »Kvinfo er simpelthen tant og fjas for andre folks penge, og det er ikke rimeligt«.

Umiddelbart virker det dog som om, der er mere tant og fjas ovre hos twerk-dronningen og co., måske nok for egne penge, men alligevel – Kvinfo-fjas, det vil vi altså se, før vi tror det.

Tant og fjas er der heller ikke meget af for Flemming Østergaard, der i denne uge nåede bunden i rutcheturen fra sine heydays som Don Ø af Parken – med en landsretsdom på halvandet år i spjældet og ni millioner kroner beslaglagt i sagen om grov kursmanipulation.

En voldsom nedtur for den tidligere FCK-matador, men en enkelt ting kan han dog glæde sig over midt i miseren. Nemlig, at han ikke ryger. Ja, det er nok i småtingsafdelingen for Don Ø, men det er sandelig ellers en alvorlig sag for fængselsvæsenet, at fangerne fra næste uge ikke længere må ryge i cellerne, forstår man på reportager i TV 2.

Altså først erklærede den ellers så joviale justitsminister Søren Pape, at det var slut med julegaver til fangerne, og nu skal de så i gården og ryge. Fra en tillidsrepræsentant lød det, at man var bange for, at konflikt- og voldsniveauet ville stige »når vi gennemfører sådan nogle stramninger og indgreb i den personlige frihed«.

Så nu er der heller ingen frihed i fængslerne længere – hvor er vi efterhånden henne? Tja, når det gælder rygning, så er der altså ikke meget plads til tant og fjas i det offentlige rum, skulle jeg hilse at sige herude fra lovlydigheden.

Hvor meget staten skal blande sig i, er som regel afhængig af, om der følger penge med. Derfor var Mærsk da også helt med på den, da man i denne uge blev enige om at hjælpe til med et par milliarder, så jagten på olie i Nordsøen kunne fortsætte. Efter forhandlinger, der som så mange gange før, når det handler om olien, minder om et pokerspil.

Hvem fik så sidste stik? Ja, det kunne de straks starte et rivegilde om på venstrefløjen, hvor SF stemte for og forsvarede aftalen, mens Enhedslistens ideologiske fyrtårn, Pelle Dragsted, var hurtig med tweetet: »Så tog Mærsk røven på danskerne igen-igen.«

Egentlig ganske forfriskende med lidt slagsmål på venstrefløjen til en afveksling. I længden bliver det en smule ensformigt med den evige ballade mellem LA og DF, hvis det ikke bare er Venstre, der for 27. gang er i færd med et opgør med sig selv. Om Løkkes evner. Om at være liberal eller velfærdsorienteret. Eller om hvornår Inger Støjberg går over stregen.

Det skal der nok komme mere af, alt sammen – ikke mindst om Støjberg, hvis provo-stunt med indvandringsstramningskagefejring for anden uge vakte debat – ikke mindst da ministerkollega Søren Pind overfor Abdel Aziz Mahmoud måtte vride sig nogle gange for at tage afstand til kagen uden at lave kage i V-forholdet. Det klarede han egentlig meget godt – for det var ikke nemt.

Nemt var der heller ikke noget, der var i London onsdag, da en angiveligt fanatisk islamist endnu en gang brugte bilterror-våbnet og mejede adskillige mennesker ned uden for det britiske parlament i Vestminster.

Terroraktionen medførte selvfølgelig en hurtig og effektiv politiaktion, men da der så var styr på det hele, var livet i London beundringsværdigt hurtigt tilbage til det normale. Beundringsværdigt fordi det, som ofte påpeget, er den eneste effektive modreaktion mod terror, og i øvrigt noget de stoiske briter – brexiterende eller ej – er mestre i.

Og selv om det er trist, må man nok give Londons borgmester Sadiq Khan ret, når han i et interview i Independent sidste år sagde, at terrortrusler er en del af pakken, når man lever i en storby.

Det er vel klart for de fleste – der var dog en enkelt tweeter, der i dagens anledning fandt det passende at linke til interviewet med Sadiq Khan med en hånlig kommentar om, at »You have to be kidding!«. Og ja, det var faktisk Donald Trump. Men nej, ikke USAs præsident, til gengæld hans ældste søn, Donald Trump Jr., der ligesom faderen er ejendomshandler og reality-TV-stjerne og åbenbart også har arvet faderens evner til at trampe sig frem.

The Donald selv har dæmpet sig lidt på det seneste, efter at hans tweets mod Obama, FBI og muslimer med mere har vist sig at have en uheldig tendens til at kunne bruges imod ham selv. Så nu er der heller ikke så meget tant og fjas der.