Maskernes nat - så smadrende som i gamle dage

Fra Ungdomshus-hærgning til den amerikanske kongres - det er in med masker igenb.

Hvem er hvem inde bag masken? Det er jo en klassisk spøg, man har leget gennem århundreder, i Danmark blandt andet til fastelavn. Og ja, det var faktisk sidste søndag, det var masketid, men det er åbenbart en begivenhed, der er svær at slippe, for både forvekslingskomedier, maskeopvisning og køllesving har da virkelig sat sit præg på ugen.

Her har vi jo fejret tiåret for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, og op til dagen forsøgte nogen at markere jubilæet med et forslag om at bruge byggetomten på Nørrebro for nogle arkitekttegnede containere med ly til hjemløse. Det var dog lige lovligt konstruktivt til de sortklædte unge med emotionelt ejerskab til den tomme grund – og der lurede sikkert også bare nogle kyniske kapitalister bag, som ville score millioner uden hensyn til de unges følelser.

Næh, men til gengæld vidste de sørgende unge da lige, hvordan den runde dag skulle fejres. Under sloganet »Intet glemt – intet tilgivet« blev brosten og petanque-kugler pudset af, molotov-cocktails fyldt op, og maling-bomber rystet klar, og så var det ellers bare på med masker og hætter og så ud i natten til den traditionsrige opgør med de kapitalistiske bankfacader og politiets kampklædte tropper. Næsten lige så klassisk som at slå katten af tønden – bare uden kattekonge. Faktisk var det svært at se nogen vindere af opgøret.

Men stemningen var helt som for ti år siden, selv om maskerne mest mindede om de klassiske BZ-huer fra 80ernes tid før maskeforbuddet. Jeg vil dog mene, at det for nogen var begrænset, hvad masken dækkede. For eksempel ham med en piercing i hver øjenkrog og lidt småtatoer ved siden af – det er der forhåbentlig ikke mange, der render rundt med.

Heldigvis var der repræsentanter for »Forældre mod politibrutalitet« på pletten. De konstaterede, at det var helt ude af proportioner, det der skete onsdag aften. Altså politiets opførsel. Hvis de nu bare havde ladet de unge slå sig lidt løs, og så var gået hjem lidt før, så var der jo ingen grund til at kaste flasker og møtrikker efter dem, vel? Det var jo trods alt de følsomme unges jubilæum, og de skal da også have lov at fejre en mærkedag, ikke? Så er curlingforældrestilen alligevel taget til et nyt niveau.

Nå, lad os hoppe til en anden fest – som endte i en forvekslingskomedie. Oscarshowet natten til mandag endte i skandalen over alle skandaler – to kuverter blev forbyttet og i tre minutter var den forkerte film udråbt til årets film. OK, verden har måske oplevet større kriser, men ikke at dømme ud fra mediedækningen – her kunne Trump næsten have erklæret åben krig mod Canada, uden at det var blevet bemærket i tumulten. Og det har han altså ikke, skal jeg lige for en ordens skyld skynde mig at sige.

Men Oscar-komiteen erklærede derimod krig mod den skyldige – en revisor ved navn Brian, der havde haft for travlt med at tweete et billede af Emma Stone og derfor ikke lige havde tjekket konvolutten. Det var så sidste gang i revisorens liv, han kom i nærheden af både stjerner og starletter, svor Oscarkomiteens formand. Så byebye Brian.

Og bye-bye Ulrik. DRs højtflyvende nyhedsdirektør, Haagerup, fandt ud af, at det var rarere at arbejde lidt nærmere hjemmet i det østjyske ved sit eget universitetscenter for konstruktive nyheder. Det med konstruktive nyheder har altid været en mærkesag for Ulrik Haagerup, som da også ved det bedre end nogen. Alle de der negative historier om helikopterpendling i millionklassen og flyvende licensbetalte heste hen over Atlanten, det er jo noget kedeligt noget, og hvad skal man egentlig bruge det til? Spørgsmålet er så, om Haagerup har fået med i sin aftrædelsesordning, at DR skal betale for at flyve hans kæphest til Aarhus med helikopter.

Og nu vi taler om kæpheste: Ugens hede emne på Christiansborg har været forhandlingerne om boligskatterne – og selv om det umiddelbart ikke virker helt så debatmæssigt festligt som at tvinge indvandrere til at gå i kirke og den slags, så kommer man ikke uden om, at det er en slags penge, der er tale om i den sammenhæng: Godt 32 milliarder faktisk.

De skal gå dels til at dem i de billige huse ude på landet, dels til dem i de dyre huse i Gentofte, der ikke skal bøvle med at betale ekstra, og så lidt til alle andre med fast ejendom forstår man - sådan lidt overfladisk set. Og det skal betales af lavere rentefradrag – og så med 19 milliarder af råderummet.

Råderummet – det lyder sådan lidt som en sæk penge, de har inde bag panelet til at hive frem, når alle andre muligheder og argumenter er slået fejl. Lidt mærkeligt, og man må da håbe, at det ikke er de samme milliarder, som Claus Hjort lige har lovet Donald Trump at proppe i forsvaret.

Hvilket afslutningsvis fører os til ugens obligatoriske Trump – og den er også lidt mærkelig. The Donald holdt sin første tale til Kongressen, og han var ikke til at genkende. Væk var salverne mod medier og modstandere, storskryderiet (næsten) samt de oratoriske afsporinger. Erstattet med en nærmest fornuftig, såkaldt præsidentiel tale.

Spørgsmålet er vel, om det overhovedet var Trump, eller det var fake news. Om den dybe stat i USA har fundet en bodystand-in og forsynet ham med en af de masker, man kender fra Mission Impossible. Så er det måske alligevel meget godt at holde fast i fastelavns-traditionen.

 

 

 

LÆS MERE