Terrorplaner mod Jyllands-Posten

Det amerikanske justitsministerium oplyser, at to mænd fra Chicago er blevet anholdt for planer om terroranttentat mod Jyllands-Posten

Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det amerikanske justitsministerium oplyser, at to mænd fra Chicago er blevet anholdt for planer om terrorattentat mod Jyllands-Posten.

Både det amerikanske forbundspoliti, FBI, og politiets efterretningstjeneste, PET, vurderer, at de to var i gang med at forberede omfattende terrorrelaterede angreb mod konkrete mål i Danmark. De to er blevet anholdt i USA, oplyser PET i en pressemeddelelse.

Den ene blev anholdt i Chicago den 3. oktober efter et tæt samarbejde mellem PET og FBI. Den anden blev anholdt den 18. oktober 2009.

- I PET ser vi på denne sag med meget stor alvor. Den ene af de anholdte har et omfattende netværk blandt ledende militante ekstremister i Pakistan, som ikke blot ønsker at ramme Danmark, men som også tidligere har vist, at de har kapaciteten til at udføre hensynsløse terrorhandlinger, siger chefen for PET, Jakob Scharf.

Som led i planlægningen af terrorangrebene mod Danmark har en af de anholdte bl.a. besøgt Danmark to gange i år for at rekognoscere og udpege terrormål, oplyser PET. Seneste besøg var i juli 2009, hvor den nu anholdte bl.a. har optaget detaljerede videosekvenser fra København. De anholdte har i forbindelse med planlægningen været i tæt kontakt med personer fra de militante terrornetværk Lashkar-e-Taiba (LeT), al-Qaida og Harakat-ul- Jihad Islami (Huji), og en af de anholdte havde planlagt yderligere et besøg til Danmark i slutningen af oktober 2009, oplyser PET.
/ritzau/