Sygesikringskort gælder alligevel i udlandet

Danskerne er stadig sikret betalt hjælp ved sygdom i udlandet. Planer om at spare udlandsdækningen ved det gule sygesikringskort er skrinlagt.

Sygesikringskortet virker fortsat i EU-landene. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne kan fortsat få dækket udgifter til læge- og hospitalsbehandling, når de er i udlandet, hvis de husker deres gule sygesikringskort.

Regeringens planlagte besparelse på 70 millioner kroner ved at fjerne udlandsdækningen bliver nemlig alligevel ikke til noget. Dermed dækker sygesikringskortet stadig, så man også kan få medicin og f.eks. få dækket udgifterne, hvis man er nødt til at tage hjem i utide på grund af dødsfald i familien.

Danskerne slipper altså for at skulle købe yderligere private rejseforsikringer. Senest sygesikringsdækningen blev ændret, var i 2008, hvorefter man ikke længere kunne få hjemrejsen betalt, hvis man blev syg i et EU-land. Det betød en 20 procents stigning i antallet af nye rejseforsikringer. Regelændringen fra 2008 om egenbetaling af sygetransport til Danmark gælder dog stadig.

A-Forsikring anbefaler dog, at man stadig har et blåt sygesikringsbevis med sig. Det udstedes, ligesom det gule, af ens kommune og dækker også ud over de 30 dage, som det gule kort dækker. Det blå sygesikringsbevis er også mere kendt af læger i udlandet, end det gule er, men har hidtil kun været nødvendigt ved længere rejser i EU, eller hvis man rejste på grund af job eller uddannelse.