Svend Lings: »For mig er det ikke afgørende, at de er terminale. Hvis de har udsigt til et elendigt liv, så er jeg ikke bange for at hjælpe«

29-årige Mark Pautsch tog sit eget liv i februar 2021. Forinden havde han været i kontakt med den kontroversielle »selvmordslæge« Svend Lings.

Tidligere læge Svend Lings kæmper for retten til aktiv dødshjælp. Han anslår, at han har rådgivet 2.000 syge i at begå selvmord. I gennemsnit får han en henvendelse om dagen. Sidste år tog 29-årige Mark Pautsch sit eget liv. Forinden havde han været i kontakt med Svend Lings. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mark Pautsch døde en novemberdag i 2021. Kort før sin død havde han været i kontakt med tidligere læge Svend Lings, som er kendt for at rådgive uhelbredeligt syge i at tage eget liv. Det fremgår af beskeder via Facebook mellem Svend Lings og Mark Pautsch.

29-årige Mark Pautsch led af en depression og var kronisk syg – ikke uhelbredelig – syg.

Svend Lings blev kendt i 2017, da han i et Radio24syv-program fortalte, at han rådgav uhelbredeligt syge i at tage eget liv. I 2018 udgav han en »selvmordsvejledning«, og året efter blev han i Højesteret idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. Han blev også ekskluderet af Lægeforeningen.

»Et plaget menneske«

Ringede du til Mark Pautsch og talte i telefon med ham?

»Det gør jeg altid. Men jeg kan ikke huske, om jeg gav ham nogle råd. Jeg taler tit med dem flere gange – især med yngre mennesker, for de har tit et stort talebehov. Hvad der præcis kom ud af det, kan jeg ikke huske.«

Så du afviser ikke, at du kan have rådgivet ham i at tage sit eget liv …

»Nej, det vil jeg bestemt ikke afvise.«

Sagde han til dig, at han var dødeligt syg?

»Det tror jeg ikke, han har sagt. Det var han jo ikke. Han var bare et plaget menneske, der havde udsigter til et langt liv i plage. For mig er det ikke afgørende, at de er terminale. Hvis der er udsigt til et elendigt liv, er jeg ikke bange for at hjælpe.«

Standardkriterier

Hvad er afgørende for dig, når du træffer din beslutning om at rådgive?

»Medfølelse. Jeg vil helst have, at de lider af en uhelbredelig sygdom, og at alle relevante behandlinger er forsøgt – det er mine standardkriterier. Langt de fleste har cancer, mens de næsthyppigste har kroniske lungesygdomme som eksempelvis KOL og sidder i kørestol med en iltbombe bag sig hele tiden. Og så er der nogle med fremadskridende nervesygdomme som ALS, der bare bliver mere og mere lammede. Det er de tre hyppigste kategorier. Jeg tror, de udgør 90 procent af dem, jeg hjælper, om ikke mere. Så er der nogle enkelte ind imellem som ham her (Mark Pautsch, red.), som jeg muligvis også har hjulpet ud fra andre kriterier.«

Ligger Mark Pautschs sygdom inden for din definition af de syge, du hjælper?

»Ja, det vil jeg tro. Medfølelse. Jeg forsøger at bringe mig selv ind i deres situation. Hvis jeg ikke selv ville kunne holde det ud, så hjælper jeg. Jeg kan ikke opstille videnskabelige kriterier, men er nødt til at bruge min menneskelighed og min medfølelse.«

Så det er individuelt for patient til patient …

»Ja, det er det. Når vi er ude over standardkriterierne, er det meget individuelt.«

Synes du, at Mark Pautsch hørte ind under de kriterier, som du har opstillet – at man skal være uhelbredelig syg og have forsøgt alle behandlinger?  

»Standardkriterierne er uhelbredelig sygdom, og at man har forsøgt alle behandlinger – uden udsigt til bedring. 90 procent eller flere af dem, jeg hjælper, lever op til dette. Så er der nogle enkelte tilfælde, som ikke lever op til disse firkantede kriterier – der er jeg nødt til at føle mig frem og tale med dem om, hvad det drejer sig om, og hvad jeg selv ville gøre i den situation. Og hvis jeg ikke selv ville kunne leve med det, så kan jeg godt finde på at hjælpe.«

Vidste du, at Mark Pautsch led af en depression?

»Nej, det vidste jeg ikke, men det er der ikke noget at sige til, hvis han var så syg. Hvornår har man depression? Hvem ville ikke få en depression af al den sygdom?«

Du har tidligere sagt, at du ikke hjælper psykiatriske patienter.

»Nej, det gør jeg ikke.«

Men var Mark Pautsch ikke det?

»Nej. Han havde en kronisk legemlig sygdom, der ødelagde hans liv.«

Så dem, du afviser, er syge, der ikke fejler noget fysisk, men kun har en depression?

»Ja.«

Men du sagde før, at du ikke hjælper psykiatriske patienter – men det er altså, hvis de kun lider af en psykisk sygdom?

»Psykiatriske patienter som kun har en psykiatrisk sygdom, dem tør jeg ikke hjælpe. Det kan jeg ikke overskue.«

29-årige Mark Pautsch var ikke dødelig syg. Han led af en depression og en kronisk sygdom. På billedet ses hans søster, svoger og forældre. Han efterlader sig også en lille søn og en forlovet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Undtagelser

Kan alle, der ønsker at dø, få rådgivning af dig?

»Nej. De skal opfylde kriterierne. Og så er der nogle undtagelser, hvor jeg hjælper dem på grund af medfølelse.«

Du siger, at du ikke hjælper personer, der udelukkende er psykisk syge. Kan man sige, at du i virkeligheden ikke har nogle kriterier, fordi du gør undtagelser?

»Det gælder alle bestemmelser her i livet. Der kan være situationer, man ikke havde forudset, da man opstillede kriterierne. Det gælder også loven. Og hvis der opstår en situation, som ingen havde forudset, da reglerne blev lavet, så gør man naturligvis undtagelser. Det ville da være uintelligent andet.«

Så man kan godt sige, at du egentlig ikke har kriterier, man skal opfylde?

»Ej, det kan man fandeme ikke sige, du – jeg har nogle faste kriterier, som kun fraviges i enkeltstående tilfælde og under helt særlige omstændigheder.«

Men du har ingen kriterier for de særlige omstændigheder?

»Nej, hvordan skulle jeg kunne det? Der er jo ikke to, der er ens.«

Har du nogensinde fortrudt, at du har hjulpet?

»Det har jeg tænkt over flere gange. Nej, men jeg har fortrudt flere tilfælde, hvor jeg ikke har hjulpet.«

Er der en situation, der kan få dig til at fortryde?

»Hvis det viser sig, at jeg er blevet fuppet – fyldt med løgn. Det er der mange, der prøver på. Jeg gætter på, at jeg afviser mindst en tredjedel af de henvendelser, som jeg får.«

Er Mark Pautsch den yngste, du har rådgivet?

»Det er han ikke.«

Hvem er den yngste?

»Hvad var det … Jeg tror, det var en på 16 år. Nej 17 år. Nej, det er sgu løgn, 19 år mener jeg, at hun var. Hun havde en hjernesvulst, som var blevet opereret flere gange, og som blev ved med at komme tilbage.«