Sundhedsplejerske om ghettoaftale om etårige: Glem ikke mødrene

Fremover tvinges børn fra udsatte boligområder i daginstitution fra etårsalderen. Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune hilser aftalen velkommen, mens teamleder for sundhedsplejersker i kommunen foretrækker frivillighed og ønsker en indsats, der også omfatter mødrene.

I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde ifølge den sidste af de politiske aftaler, der er indgået som led i regeringens plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Når sundhedsplejersker er på arbejde i udsatte boligområder, møder de indimellem forældre med anden etnisk baggrund, som passer deres børn hjemme, indtil børnene er tre, fire eller fem år gamle. Men det skal være slut nu.

Som del af regeringens indsats mod ghettoer er der mandag landet en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at gøre det obligatorisk for børn fra udsatte boligområder at være i daginstitution 25 timer om ugen. Sker det ikke, stopper udbetalingen af børnechecken.

Teamleder for sundhedsplejerskerne i Brønshøj og Vanløse, Marianne Albagaard, er enig i, at nogle børn fra udsatte boligområder skal hjælpes til at tale bedre dansk, inden de begynder i skole. Men hun foretrækker frivillighed frem for tvang. Og så peger hun på, at det ikke er nok at se på børnene.

»Jeg kunne ønske, at man lavede et læringsmiljø, der gjaldt både mor og barn, for så ville det batte rigtig meget. I familier med store udfordringer skyldes det nogle gange, at mor har brug for et ekstra løft til, hvordan hun skal stimulere sine børn,« siger hun.

Marianne Albagaard fortæller, at der allerede findes frivillige tilbud med sprogstimulering, hvor mødre kommer med deres børn og kan se, hvordan det gavner med for eksempel sanglege, og hvor fagpersonale kan tale med dem om sprogstimulering, traditioner og spisevaner.

Marianne Albagaard, teamleder for sundhedsplejersker

» »I de familier, hvor der er store udfordringer, er det nogle gange fordi, mor har brug for et ekstra løft til, hvordan hun skal stimulere sine børn««


Borgmester glæder sig over aftale

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, (S) hilser regeringens aftale velkommen. Han fremhæver som eksempel, at aftalen får betydning for området Tingbjerg.

»Det er et stort problem, at 21 procent af børnene i Tingbjerg mellem et og fem år ikke er i et dagtilbud. De mangler at blive stimuleret sprogligt, motorisk og socialt, så de er på lige fod med dem, de møder, når de skal i skole. Derfor er jeg glad for, at der er kommet et initiativ, som sikrer, at de kommer i dagtilbud,« siger han.

Borgmesteren så dog gerne, ligesom sit parti i øvrigt, at tilbuddet blev bredt ud til at gælde alle børn. Det gælder generelt, at forældre kan takke nej til det obligatoriske læringstilbud, hvis de selv kan lære barnet dansk og lære det om danske traditioner.

Mens Københavns Kommune er positiv over for aftalen, får den en kølig modtagelse i Aarhus og Odense. Rådmand for Børn og Unge i Odense, Susanne Crawley Larsen (R), er imod brugen af tvang, og rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF), fremhæver, at den giver ekstra bøvl i daginstitutionerne.

»Nu skal pædagogerne til at have stopuret frem og finde ud af, om man er der under 25 timer om ugen, og om man skal trækkes i børnepenge,« siger han til Ritzau.

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF)

»»Nu skal pædagogerne til at have stopuret frem og finde ud af, om man er der under 25 timer om ugen, og om man skal trækkes i børnepenge««


Mange barrierer hos nogle familier

Når sundhedsplejersker i dag møder familier i udsatte områder som Tingbjerg, ser de flere grunde til, at børn ikke sendes i daginstitution.

»Der er mange barrierer for, at de ikke kommer afsted. En er, at de ikke ved, hvad der sker i dagsinstitutionen. De tror, det bare er en opbevaringsplads. Der er også uvidenhed, hvor nogle forældre ikke ved, hvor vigtig den tidlige læring er. Der er en økonomisk barriere. Og så er der dem, der synes, børnene er for små, og bare gerne selv vil passe deres børn,« siger Marianne Albagaard.

Sundhedsplejerskerne forsøger allerede i dag at bryde nogle af barriererne.

En vuggestueplads i Københavns Kommune koster 3.107 kroner uden frokost og 3.732 kroner med frokost. Det nye såkaldte obligatoriske læringstilbud på 25 timer om ugen er gratis, men forældrene skal selv betale for bleer og frokost til den lille.

Det faktum, at det nye tilbud er gratis, ser borgmesteren som en mulig faldgrube.

»Man kunne frygte, at nogle ville spekulere i det her og bare vente, til barnet blev et år, så de får et gratis tilbud, som de i dag skal betale for,« siger han og påpeger, at det bedste ville være, hvis alle børn gik i de eksisterende dagtilbud.

De eksisterende dagtilbud kan der imidlertid også være anledning til at se på, mener Marianne Albagaard. Hun fremhæver vigtigheden af at sikre kvalitet i daginstitutionerne.

»Er man klar over, at det for eksempel er meget svært at rekruttere pædagoger til daginstitutioner i Tingbjerg? Det er ikke prestigefyldt. Der er også en udfordring, man skal have for øje,« siger hun.

I daginstitutionerne i Tingbjerg er der hovedsageligt børn med anden etnisk baggrund, men også det kan ændre sig med den sidste delaftale i regeringens storstilede plan for at udrydde ghettoer. Den landede også mandag og betyder, at der indføres et loft på 30 procent over, hvor mange børn fra udsatte boligområder en daginstitution må have.