»Slap af og betragt dig selv som rask – indtil andet er bevist«

Regionerne har leveret varen, og mange patienter får en klart bedre behandling end tidligere. Men der er stadig knaster, som skal høvles væk i sundhedsvæsenet, vurderer lægelig direktør Torben Mogensen.

»Selvfølgelig skal man gå til læge, hvis man er syg. Men det med rutinemæssigt at blive undersøgt for alt muligt hele tiden, er en uskik,« fastslår Torben Mogensen, som om få dage blive pensioneret fra jobbet som lægelig direktør på Hvidovre Hospital, hvor han har været kendt som en aktiv og engageret debattør i sundhedsdebatten. Så bliver der mere tid til hunden Samson. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regionerne er en succes. Men fem af slagsen er for mange. Ældre, medicinske patienter bør få bedre hjælp. Politikerne på Christiansborg skal holde igen med at udstede alle mulige garantier for lynhurtige undersøgelser og behandlinger. Og så skal danskerne i øvrigt prøve at slappe lidt af. Sundhed og sygdom er vigtige emner. Men der er ingen grund til hele tiden at blive undersøgt for alt muligt. Betragt dig selv som rask, indtil andet er bevist.

Sådan lyder analysen og det gode råd fra en af landets fremmeste læger og embedsmænd, 62-årige Torben Mogensen, som er lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

Om få dage går han på pension, men på vej ud ad døren er han med på at give et klart signalement af tingenes tilstand i det sundhedsvæsen, han selv i årtier har været med til at præge indretningen af.

Han sad for eksempel i den arbejdsgruppe, der stod for forarbejdet til sundhedsdelen af den omfattende kommunalreform, som endte med at tage livet af de 13 amter og erstatte dem med de noget færre regioner. Den øvelse har været en gevinst for de syge danskere, vurderer han.

»Regionspolitikerne har leveret varen. De har formået at få lukket en række små sygehuse og samle højt specialiserede behandlinger på få hospitaler. Det betyder, at patienter behandles af læger, der for eksempel kun laver fod- eller hoftekirurgi, hvilket er en stor fordel,« siger Torben Mogensen.

Derfor forstår han heller ikke, at der langt ind i regeringspartiet Venstre er stærke røster, som ønsker at nedlægge regionerne og enten lægge sundhedsvæsenet ind under staten eller lade selvejende institutioner drive sygehusene, ligesom det er tilfældet på gymnasieområdet.

I hans optik er det vigtigt, at et område med så stor betydning for befolkningen er politisk styret. Selvejende institutioner har en tendens til at bekrige hinanden, og staten har traditionelt aldrig været særlig dygtig til at styre komplekse driftsopgaver, lyder vurderingen.

Vil ikke indlægges i Region Sjælland

Det er dog heller ikke sådan, at den nuværende organisering skal forblive, som den er, for tid og evighed.

Torben Mogensen mener, at man kommer til at se på antallet af regioner. Fem er for mange, og to af de nuværende regioner, Region Sjælland og Region Nordjylland, er simpelthen for små.

»Region Sjælland lider under, at man ikke har et sygehus med højtspecialiserede behandlinger, så en del patienter må ind på for eksempel Rigshospitalet. Regionen presser på for at få lov til at lave behandlinger, som man strengt taget ikke har befolknings­underlag til at kunne udføre, og selv om jeg selv bor i Region Sjælland var det ikke her, jeg ville lade mig indlægge, hvis jeg fik en akut blodprop i hjertet. Så ville jeg ind på Rigshospitalet,« siger han.

»Region Nordjylland har et universitetshospital i Aalborg, men volumenmæssigt er det også for lille, og de to regioner lider også under, at det er svært at rekruttere medarbejdere uden for de største byer,« fortsætter Torben Mogensen.

Han roser regionerne for at have været effektive og gode til at styre økonomien. Men der har også været en pris at betale. Især sygeplejerskerne er pressede og går i store tal ned med stress. Derfor kommer man til at finde nye og mere systematiske måder at arbejde på.

Mange medicinske afdelinger plages også af voldsom overbelægning, og ældre patienter suser ud og ind af hospitalerne. Ifølge Torben Mogensen skyldes det i vid udstrækning, at sygehusene glemmer at orientere hjemmeplejen i de ældres hjemkommune om, at de udskrives. Så ryger de hurtigt retur igen, og »det er simpelthen for dårligt«:

»Vi er ved at få en gruppe af meget syge ældre, som fejler mange ting, men har et liv, fordi vi har mange gode behandlingsmuligheder til dem. Her kommer vi til at skabe et system, hvor specialister fra sygehusene, for eksempel geriatere, i større udstrækning rykker ud og står for behandlingen i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Men der vil stadig være brug for hyppige indlæggelser, og det lykkes formentlig aldrig at komme overbelægningen helt til livs.«

Unødvendige undersøgelser

Torben Mogensen har også været tæt på processen hvad angår de garantier, som er blevet indført de seneste 10-15 år. Det gælder ventetidsgarantierne for kræft- og hjertepatienter, som i nogle tilfælde har fået adgang til for eksempel strålebehandling i udlandet, når der har manglet kapacitet herhjemme.

Og det gælder også behandlings- og udredningsgarantien, som har banet vej for, at patienter med ikke-livstruende lidelser kan få hjælp på privathospitaler, når ventetiderne overstiger bestemte tidsgrænser på de offentlige sygehuse.

Her har garantierne været en gevinst for patienter med kræft- og hjertesygdomme, som »selvfølgelig skal undersøges og behandles så hurtigt som overhovedet muligt«. Til gengæld er Torben Mogensen skeptisk over for værdien af behandlings- og udredningsgarantierne:

»Man presser nogle undersøgelser og behandlinger igennem i situationer, hvor man godt kunne have ventet og set, om folk ikke ville være blevet raske af sig selv. Sådan sker det jo heldigvis for mange af os. Garantierne får sundhedsydelserne til at stige, men jeg er ikke sikker på, at folk bliver mere sunde af den grund,« siger han.

»Vi kan også se, at der kommer ekstremt mange patienter, cirka 100.000 i kvartalet, ind på hospitalerne for at blive undersøgt som led i udredningsretten. Det skaber længere ventetider andre steder og er hverken en fordel for patienterne eller for økonomien.«

For meget fokus på sundhed

På den måde er der såvel negative som positive historier at fortælle fra et sundheds­væsen, der i det hele taget fylder meget såvel i medierne som i danskernes bevidsthed. Men selv om alle jagter et langt, sundt liv, appellerer Torben Mogensen også til, at sygdom og sundhed ikke kommer til at fylde alt for meget.

Han er bekymret over det store antal apps og apparater, som efterhånden gør det muligt konstant at følge og måle ens blodtryk, hjertefunktion, puls, blodsukker, fedtindhold i blodet, kalorieindtag etc.:

»Selvfølgelig skal man gå til læge, hvis man er syg. Men det med rutinemæssigt at blive undersøgt for alt muligt hele tiden, er en uskik. Man har en tro på, at man kan finjustere den store, komplekse menneskelige mekanisme. Men sådan er det jo ikke. De undersøgelser er ingen garanti for, at man ikke får en blodprop på vej ned ad trappen. Betragt dig selv som rask, indtil andet er bevist og pas på med at gøre noget til et problem, som ikke er det.«