Skuespilleren Bodil Kjer død

Dansk teaters store gamle dame, Bodil Kjer, døde lørdag, 85 år.

Bodil Kjer fotograferet, da hun i 1997 modtog årets Bodil-pris. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bodil Kjers karriere varede i mere end 60 år, og hendes kunstneriske format, suveræne udstråling og underfundige humor gav hende gennem årene mulighed for at vælge og vrage blandt engagementer på teatret og i film.

Hun havde en særlig status blandt de kvindelige scenekunstnere, der kan sammenlignes med Johanne Louise Heibergs i 1800-tallet, Bodil Ipsens i første halvdel af 1900-årene og - blandt nulevende - Ghita Nørbys. Bodil Kjer blev fejret i efteråret 1997, da hun inden for en måned rundede sin 80 års fødselsdag og sit 60 års jubilæum som skuespiller.

I anledning af jubilæet opførte Bodil Kjer teaterstykket "Kærestebreve" på Det Kongelige Teater sammen med sin medspiller gennem flere årtier, Ebbe Rode. Da de to også var gift en periode, var stykkets tema meget apropos - en beretning om et livslangt kærlighedsforhold mellem to mennesker, der aldrig rigtig blev til noget.

Hun markerede også sit jubilæumsår med en mindre, men bemærkelsesværdig rolle som den gamle bryggerkone Caroline Jacobsen i tv-serien "Bryggeren".

- Folk har simpelthen med forbløffelse opdaget, at der er liv i mig endnu..... Herregud, jeg spiller jo bare partituret, sagde hun dengang til dagbladet Politiken.

I de seneste år trak hun sig mere og mere tilbage til privatlivets omgivelser. Indimellem kunne hun dog fortsat opleves på scenen, bl.a. ved oplæsninger af danske klassikere på Hofteatret i København, og i december 1999 fortalte hun om sin bevægede tilværelse i Karen Thisteds tv-serie "Stærke liv." Bodil Kjer gav ellers sjældent interview, og hun optrådte aldrig i ugebladenes sladderspalter. Ifølge kunstkritikeren Harald Engberg var netop denne reservation en del af mystikken bag den store skuespillers særlige kunstneriske gennemslagskraft.

- Hun har altid skabt sin kunst på en blufærdighed. Hendes rige udspil bunder i en reservation. Hendes feminine udstråling lyser fra en urørlig sjæl. Det er hendes paradoks, skrev han i 1965.

Og Jens Kistrup hæftede sig i Berlingske Tidende ved hendes suveræne beherskelse af vidt forskellige roller. - Hun gennemgik flere forvandlinger som skuespillerinde. Første gang hen mod slutningen af 1940'erne, da ingenuen med smilehullerne og det fynske tonefald i replikken blev den moderne voksne unge kvinde. Sidste gang omkring 1970, da hun gik over i et nyt rollefag: De ældre kvinder, modertyrannerne, konerne, madammerne, skrev Kistrup ved hendes 60 års jubilæum og tilføjede: - Hun har gennem sin karriere forvandlet sig og alligevel ikke forandret sig. Det er denne kombination af enhed og mangfoldighed, hele hendes liv som skuespiller har hvilet på.

Bodil Kjer voksede op i Odense, og hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole fra 1936-38. Hun fik sin debut i stykket som skilsmissebarnet Gunver i Henrik Bentzons skuespil "Hvo som forarger", hvor hun spillede sammen med Holger Gabrielsen. Succesen var der med det samme, og en stribe roller fulgte - både i lystspil og klassiske komedier.

Blandt dem kan nævnes teaterrollerne som Antonie i "Sparekassen", Esther i "En kvinde er overflødig", Viola i "Hellig trekongers Aften", titelrollen i "Eurydike" og Rosalinde i "Som man behager". Hun var på Det Kongelige Teater frem til 1955. På det tidspunkt kom hun til Det Ny Teater, hvor hun var frem til 1960.

Samtidig blev hun én af landets mest populære filmstjerner. Hun spillede sammen med Mogens Wieth i en række film - de mest kendte er "En herre i kjole og hvidt" og "Afsporet" (begge fra 1942) - og i 1947 spillede hun sammen med Poul Reichhardt i "Jenny og Soldaten". I 1951 var hun musen i den første danske musical, "Mød mig på Cassiopeia", og siden har ingen kunnet synge "Musens sang" uden at blive sammenlignet med Bodil Kjer.

Sammen med Bodil Ipsen lagde hun navn til den Bodil-statuette, hvormed årets væsentligste præstationer i dansk film belønnes. I september 1998 var Bodil Kjer selv til stede, da National Film Theatre i London hædrede hende med en kavalkade på ni film.

Avisen The Independent kaldte hende "Danmarks Greta Garbo," og hun blev spurgt, hvorfor hun ikke havde satset på en karriere i udlandet.

- Jeg har fået tilbud fra Hollywood og fra Broadway. Men jeg har altid ment, at jeg arbejdede bedst på mit eget sprog. Jeg kan lide at være en dansk skuespiller. Det kunne have været interessant, selvfølgelig, og penge er altid bekvemme at have. Men jeg har aldrig fortrudt, lød svaret.

Ifølge Jens Kistrup nåede "fru Kjer" - som hun til sin død blev tituleret - sit kunstneriske højdepunkt i 1950'erne. 1955-60, hvor hun var på Det Ny Teater, fortolkede hun tre roller, der havde det til fælles, at "de var en slags moderne martyrer, hvis liv peger ud over det jordiske" - nemlig Celia Coplestone i T.S. Eliots "Cocktail Party", Tordis Eck i Kjeld Abells "Den Blå Pekingeser" og Temple Drake i William Faulkner's "Messe for en skøge".

Efter at hun i 1960 vendte tilbage til nationalscenen, spillede hun bl.a. i Edward Albees "Lille Alice", Strindbergs "Et Drømmespil", Ernst Bruun Olsens"Teenagerlove" og Tjekhovs "Tre Søstre." Fra omkring 1970 søgte hun stadig oftere væk fra Det Kongelige Teater. Hun spillede PH-revy på Det Ny Teater og lystspil på ABC Teatret, og hun fik roller i TV-teatre, f.eks. i Leif Panduros "Bella" og Kjeld Abells "Anna Sophie Hedvig". Hun har desuden jævnligt haft større og mindre roller i spillefilm - bl.a. i "Lille Spejl", "Rend mig i traditionerne", "Den forsvundne fuldmægtig" og i Gabriel Axels Oscar-belønnede mesterværk fra 1987, "Babettes gæstebud".

Bodil Kjer trappede gradvis sit arbejde ned i løbet af 1990'erne, men indimellem spillede hun store roller på Det Kongelige Teater - således "Mrs. Klein", "Den ømme mor" og "Zerline. En tjenestepiges fortællinger".

Den store skuespillerinde blev hædret med en lang række af de væsentligste legater og priser, der uddeles i den danske film- og teaterverden, bl.a. Teaterpokalen (1951), Henkel-prisen (1965 og -90), Olaf Poulsens Mindelegat (1974), Johanne Louise Heibergs Mindelegat (1982), Jeppe-prisen(1985) og - i jubilæumsåret 1997 - en æres-Bodil.

Bodil Kjer modtog Kongehusets anerkendelse med Medaljen Ingenio et Arti, og hun var Kommandør af Dannebrog.

Den 1. december 2000 modtog hun den sidste i den lange rækker af priser, da den danske afdeling af Women in Film & TV hædrede hende med prisen "Den gyldne havfrue." I 1997 fortalte hun sine erindringer til Marie Tetzlaff i bogen "Et offentligt fruentimmer." Hun var gift fire gange. Første gang (1939-45) med Ebbe Rode, senere med fabrikant Sven Bergsøe, dernæst med teaterforlægger Olaf Nordgreen og sidst med Frits Hinrichsen, der døde i 1982.

/ritzau/