Sådan får vi flere danske børn

På trods af mange års fokus på at hæve fødselstallet, fødes der for få børn i Danmark til, at vi kan reproducere os selv. Nye tal fra EU viser, at kvinder i lande som Frankrig, Storbritannien, Norge og Sverige får flere børn end herhjemme. Eksperter peger på konkrete tiltag.

Skal der fødes flere børn i Danmark, skal der skrues på mange forskellige knapper på en gang, lyder det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Selvom samfundet i årenes løb har introduceret børnepenge, fertilitetsbehandling og længere barselsorlov, halter det med antallet af fødsler i Danmark. En dansk kvinde føder i gennemsnit 1,71 barn, viser tal fra Danmark Statistik fra 2015.

Sammenligner man med nye tal fra EU's statistikorganisation Eurostat føder danske kvinder færre børn end kvinder i eksempelvis Frankrig, Storbritannien, Norge og Sverige. Forskellige tiltag har ellers skullet øge antallet af børn.

Politiken beskriver onsdag, hvordan en lovændring i 2012 gjorde flere former for ægdonationer lovlige. Her fire år senere er det imidlertid lige så få kvinder, der får ægdonation, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Professor og forsker i velfærd og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet, Thomas P. Boje, pointerer, at de sammenlignelige europæiske lande, der har højere fødselstal end Danmark, har en bedre familiepolitik.

En økonomisk bonus

»Lande som Frankrig, Island og Sverige ligger højere, fordi de har en progressiv familiepolitik. Frankrig har taget mange initiativer, så der er gode pasningsordninger og en økonomisk bonus, hvis man får mere end et barn. På Island og i Sverige har man lavet en meget forældrevenlig forældreorlov, hvor kønnene er mere ligestillet« siger han.

Thomas P. Boje mener, det er nødvendigt at ændre lovgivningen, så fædre i højere grad tager barselsorlov.

»Jeg har foreslået en 5 + 5 + 5 ordning, hvor moren har fem måneders barselsorlov, så har faren fem måneder, og de sidste fem måneder kan de dele. For studier viser, at jo mere både far og mor er involveret i børnenes opdragelse de første år, jo større er sandsynligheden for, at man får barn nummer to,« siger han.

Ifølge professoren er der en klar sammenhæng mellem antallet af fødsler og forholdene for børnefamilier.

Flere unge mødre

Ser man på den lave fødselsrate fra et mere naturvidenskabeligt perspektiv, er det imidlertid et helt andet sted, skoen trykker. Professor og chef for fertilitetsklinikken på Rigshospitalet i København, Søren Ziebe, påpeger, at ni procent af alle børn i Danmark fødes, efter forældrene har fået hjælp ved en fertilitetsklinik.

»Det er et dramatisk højt tal, og det helt store problem er, at vi først får vores første barn, når vi er 29 år,« siger han og henviser til gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder, der ligger på 29,1 år.

»Selvom vi lever længere og sundere, har det tidspunkt, hvor vi kan få børn, ikke flyttet sig ti minutter. Derfor har det en konsekvens, når vi udskyder graviditeten,« siger han.

Søren Ziebe fremhæver, at reproduktive sygdomme rammer 10-15 procent af de par, der kan få børn.

»Det er sindssygt, at reproduktive sygdomme rammer så mange. Det er en af de største folkesygdomme, vi har,« siger han.

Tre indsatsområder

Der er hovedsageligt tre indsatsområder, der kan få fødselstallet op, hvis man spørger Søren Ziebe. Øget information om mænd og kvinders fertilitet og fertilitetens udløbsdato, mere forskning i årsagerne til fertilitetsproblemer, og sidst, men ikke mindst en god behandling på landets klinikker til dem, der ikke kan få børn på almindelig vis.

»Hvis vi skal den her folkesygdom til livs, skal vi sætte ind på alle tre områder.«

De to professorers forskellige bud på, hvad der kan få fødselstallet op, opsummeres meget godt af en tredje professor. Bent Greve, der forsker i velfærd og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet.

»Der er ikke noget quick fix på det her område, for der er mange ting, der påvirker folks hverdag og gør, at de ikke nødvendigvis får børn her og nu,« siger han.

Ifølge Bent Greve spiller familiepolitikken og de økonomiske gulerødder såsom børneydelse og tilskud til børnepasning ikke den afgørende rolle.

»Det betyder selvfølgelig noget, men mange ting spiller ind. Nogle har ikke fundet den partner, de vil have børn med, andre udskyder beslutningen om børn på grund af uddannelse, og andre igen har svært ved at få børn,« siger han.

Skal der fødes flere børn i Danmark, skal der skrues på mange forskellige knapper på en gang, lyder det.

Herunder ses den samlede fertilitet i landets kommuner år 2015 på et kort lavet af Geodatastyrelsen for Danmarks Statistik. Mens den samlede fertilitet var 2,29 i Solrød, var den kun 1,57 i Gentofte. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år.