Så mange unødvendige dødsfald kunne undgås hvert år

Mere end hvert fjerde dødsfald blandt danskere under 75 år kunne undgås med den viden om medicin og teknologi, vi har i dag.

Omkring 577.500 indbyggere i EU døde i 2013, selvom deres død kunne have været undgået. Det oplyser EU's statistikkontor Eurostat. Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN

Mange dødsfald blandt danskere under 75 år kunne undgås. Det fastslår EU’s statistikkontor Eurostat i forbindelse med en større klarlæggelse af dødsfald i alle EU-lande i 2013.

Ifølge Eurostat var 27,1 procent af dødsfaldene blandt danskere under 75 år unødvendige, og de kunne være blevet forhindret med den aktuelle viden inden for sundhed, medicin og teknologi. Det oplyser statistikkontoret i en pressemeddelelse.

At så mange dødsfald sker unødvendigt, overrasker ikke forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, der arbejder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

»Det kommer slet ikke bag på mig. Det er gammelt nyt, men stadig meget trist, at der er så mange dødsfald i en ung alder, der kunne forebygges,« siger hun.

En social slagside

Ser man på alle EU-landene er det samlet set 33,7 procent af dødsfaldene, der kunne være undgået. Eurostats undersøgelse bygger på statistik over dødsfald, der kunne have været undgået med en forebyggende sundhedsindsats eller med den rette behandling ifølge et ekspertpanel. Hjerteanfald og slagtilfælde er årsag til næsten halvdelen af de unødvendige dødsfald, helt præcist 48 procent.

Og det er dødsårsager, der har en social slagside i Danmark, fortæller Charlotta Pisinger:

»Der er en social ulighed, det er der ingen tvivl om, for de her dødsfald såsom hjertekar-sygdomme og blodpropper i hjernen, men også KOL og mange kræftformer, de er tobaksrelaterede og alkoholrelaterede. Og specielt for tobak er der en stærk social gradient, hvilket betyder, at jo dårligere uddannet du er, og jo flere socioøkonomiske problemer du har, jo større sandsynlighed er der for, at du ryger.«

»De socialt udsatte bærer en meget stor sygdomsbyrde på grund af det,« siger hun.

En levetid forkortet med 10 år

Forsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed er enig.

»Hjerteanfald og slagtilfælde er i høj grad relateret til en livsstil med rygning, alkohol og en høj vægt, og det har en social slagside,« siger han.

Social ulighed i sundhedssystemet bliver i øjeblikket sat på dagsordenen af DR, der fremhæver, at de 25 procent af danskerne, der er dårligst stillet økonomisk, lever 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede.

Frankrig i førertrøjen

I forhold til undersøgelsen fra Eurostat mener Knud Juel, at det er svært at sige noget om selve antallet af unødvendige dødsfald, da tallet i diverse undersøgelser skifter alt efter den helt specifikke definition af et unødvendigt dødsfald.

»Det er jo rigtig nok, at man kan sige, at der ikke bør være ret mange dødsfald, når man er under 75 år. Men næste trin om, hvorvidt det kunne være undgået - ja i teorien kunne trafikulykker også være undgået, hvis du fjernede bilerne. Og alkoholrelaterede ulykker kunne i nogle tilfælde undgås, hvis man drak mindre eller fjernede alkoholen. Så det er også spørgsmålet, hvor store indgreb vi ønsker at lave,« siger han.

Eurostat oplyser, at unødvendige dødsfald i deres undersøgelse er dødsfald, der kunne have været undgået ved en god kvalitet i et lands sundhedssystem. Se Eurostats undersøgelse her, og uddybende detaljer her. Kun Frankrig har færre unødvendige dødsfald end Danmark, så set i forhold til de øvrige EU-lande ligger Danmark klart i den positive ende. Landene med de fleste unødvendige dødsfald er Rumænien, Letland og Litauen.