Rumænere rydder op efter os

Aldrig er så mange udlændinge kommet til Danmark på bare et år, og aldrig har en så stor del af den årlige statistiske lagkage tilhørt rumænske statsborgere, som nu har overhalet polakkerne i indvandringsstatistikken.

Mange af de rumænere, der søger til Danmark for at arbejde, er i dag beskæftiget i rengøringsbranchen, hvor man anser dem for hårdtarbejdende - og så tager de job, som det ikke er muligt at få danskerne til at søge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Rumænerne fylder især meget i statistikken. De søger nemlig i stigende grad til Danmark for at arbejde. Således kom 4.398 rumænere til Danmark i 2013. En stigning på 144 procent over fem år. Men hvem er de egentlig, dem vi nu skal til at kalde vores naboer?

Rumænerne gør rent, og de har grønne fingre. Det viser en kortlægning af østeuropæeres arbejde i Danmark fra 2013 foretaget af Københavns Universitet, hvori der indgik tal for 9.195 rumæneres arbejdsforhold.
 
Knap 2.000 rumænere viste sig at være beskæftiget med rengøring, hvilket svarer til omkring 21 procent af de adspurgte. 30 procent arbejde inden for landbrug. Det gør de to brancher til de største danske aftagere af rumænsk arbejdskraft.

Jobs som danskerne ikke gider

Rengøringsbranchen og landbruget har svært ved at tiltrække etnisk dansk arbejdskraft, og begge brancher lægger i undersøgelsen vægt på østeuropæernes arbejdsomhed og lave lønninger. 

Direktør i Danmarks tredjestørste rengøringsfirma Alliance + Henrik Nordenlund udtrykker stor glæde over firmaets mange østeuropæiske ansatte, som omfatter både slovenere, tjekker, estere, polakker og rumænere. 

"Vi har ikke tal på vores ansattes specifikke nationaliteter, men jeg anslår ca. 70 procent af vores ansatte i københavnsområdet har anden etnisk herkomst end dansk. De er en meget, meget vigtig del af vores virksomhed."

Og det er nok ingen tilfældighed, at Alliance + er glad for sine østeuropæiske rengøringsfolk. Tal fra undersøgelsen viser, at 70 procent af de deltagende rengøringsvirksomheder lagde vægt på, at østeuropæerne er mere arbejdsomme og motiverede end deres danske kollegaer.  Kun syv procent lagde vægt på lavere lønomkostninger som grund til ansættelsen. 

Mangler ansøgere

Rengøringsvirksomheden ISS har heller ikke tal på, hvor mange af deres medarbejdere, der kommer fra Rumænien. Kommunikationschef Anne Anker fortæller, at virksomheden ikke specifikt efterspørger bestemte nationaliteter, men at man simpelthen ikke får ansøgninger fra etniske danskere.

"Det, vi oplever, er, at det kan være svært for os at rekruttere etniske danskere til de job, vi tilbyder inden for vores rengøringsforretning. Derfor går jobbene naturligvis til andre, som ønsker dem.”

Rumænerne indtager landbruget

Landbruget er en anden vigtig aftager af rumænsk arbejdskraft. 30 procent af rumænerne fra 2013-undersøgelsen viste sig at være beskæftiget inden for landbrugsområdet, som bl.a. omfatter gartnerier og planteskoler. Her er de faktisk ved at overhale polakkerne som den største gruppe.

Forklaringen fra arbejdsgiverside skal her findes et andet sted end i rengøringsbranchen - nemlig i den lave løn. 49 procent af de adspurgte arbejdsgivere svarede, at det var afgørende for ansættelsen af østeuropæisk arbejdskraft.

Centerleder på Sociologisk Institut, FAOS ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen har været med til at udforme rapporten om østeuropæernes arbejde herhjemme. Han mener, at rumænerne stiller lavere krav til lønninger, end eksempelvis polakker.

"Det er markant, at rumænerne vinder ind på polakkerne inden for landbrugsarbejdet. Vores undersøgelser viste, at der i landbruget var lønninger helt ned under 80 kr. i timen. Det vil mange polakker ikke acceptere, men det vil rumænerne, som kommer fra et markant fattigere land."