Privatskoler specialiserer sig for toppen eller bunden

Privatskolernes formand stiller spørgsmål ved, om der er evidens for, at blandede skoler, hvor høj møder lav, giver en bedre sammenhængskraft og en bedre forståelse for hinanden.

Historietime i 3 B i Hotherskolen på Stevns - en folkeskole, hvor der er en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag. Sådanne blandede skoler bliver der færre og færre af, og tendensen er stærkest på privatskolerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

På Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte kommer tre ud af fire børn fra hjem, hvor forældrene hører til de bedst lønnede i Danmark. Omvendt på Iqra Privatskole i København, hvor over 80 pct. kommer fra hjem, hvor forældrenes indtægter hører til de mest beskedne i landet.

De to privatskoler er bare eksempler på de voksende forskelle mellem skolerne. I dag er det kun 24 pct. af landets privatskoler, der har en nogenlunde ligeligt blandet elevgruppe, hvor børnene kommer fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det 38 pct. af privatskolerne.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Vi vælger i stigende grad skoler til vores børn, hvor de andre forældre ligner os selv. Og den tendens er slået stærkere igennem på privatskolerne end på folkeskolerne, viser AE-analysen.

Flere eksperter har i Berlingske påpeget, at den stigende opdeling af vores børn går ud over sammenhængskraften i samfundet og kan gå ud over børnenes sociale kompetencer.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler

»Er der evidens for, at en mere blandet skole giver en bedre sammenhængskraft og en bedre forståelse for hinanden?«


Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) har omtalt det som »en dårlig udvikling« og påpeget, at politikerne med lys og lygte skal lede efter måder at afbøde polariseringen på.

Men Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler, mener ikke, at opdelingen nødvendigvis er et onde.

»Jeg vil gerne stille spørgsmål ved, hvad det betyder. Er der evidens for, at en mere blandet skole giver en bedre sammenhængskraft og en bedre forståelse for hinanden? Man kan jo mødes så mange andre steder - i sportsklubber for eksempel. Jeg tror ikke, der er noget bevis for, at man får dårligere skoler ud af, at elever går i opdelte skoler,« siger Karsten Suhr.

Men Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederne i folkeskolen, er overbevist om, at det senere i livet vil komme de unge til gavn, at de som børn har gået i skole med nogle børn, der har markant anderledes livsvilkår, end de selv har.

»Danske unge har altid været rost for at være gode til at kunne begå sig med andre mennesker, når de kommer ud i verden. Den styrke skal vi holde fast i. Derfor skal vi blive bedre til at fremhæve de meget blandede skoler, for de er kvalitetsstempler, som sikrer tolerance og frisind. Hvis man skal lykkes på en fremtidig arbejdsplads, er det vigtigt at kunne arbejde sammen med mennesker, som er meget forskellige fra en selv,« siger Claus Hjortdal.

Der blev indført frit skolevalg i Danmark i 2005, så forældre kunne vælge andre folkeskoler end den lokale distriktsskole, og det kan have haft en afsmittende effekt på, at flere forældre er blevet bevidste om skolevalget og dermed også søger mod privatskolerne, påpeger Karsten Suhr. Sådan ser Claus Hjortdal det også:

»Man vælger i højere grad skole, der passer til det, man selv kommer fra. Derfor ser vi også en del flytninger op til skolestart. Det har betydet flere segregerede skoler, og det er ikke en gevinst for samfundet,« mener Claus Hjortdal.