Patienterne slipper for gebyrkaos på sygehuse

På hospitaler landet over afkræves patienter og pårørende betaling for bl.a. skanningsbilleder ved graviditet og et gebyr, når en afdød lægges i kiste. Men nu gribes der ind i alle fem regioner for at sikre mere rimelige og ensartede gebyrer. Nogle steder afskaffes de helt.

Kisteilægning er en af de ydelser, som kræver gebyrer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Patienterne skal vide, at de skal have Dankortet med for at betale for nogle af ydelserne på landets sygehuse. Taksterne skal være nogenlunde de samme fra hospital til hospital. Den samlede brugerbetaling må ikke stige, og i nogle egne af landet bliver gebyrerne simpelthen afskaffet.

Det er hovedindholdet i de politiske indgreb, der i disse måneder gennemføres i samtlige fem regioner i et forsøg på at skabe orden i det udbredte gebyrkaos på landets sygehuse.

Indgrebene kommer, efter at Berlingske sidste efterår afdækkede, hvordan en vrimmel af gebyrer i al ubemærkethed er blevet en del af hverdagen for patienterne – trods alle politiske besværgelser om, at brugerbetalingen i sundhedsvæsenet stopper ved hospitalsdøren.

Mange sygehuse tager f.eks. betaling fra gravide, som gerne vil have et billede af deres ufødte barn med hjem efter en skanning. En del har indført betaling for patienter, som ønsker at få en CD med deres skanningsbilleder. Og på flere sygehuse bliver pårørende afkrævet et gebyr for portørhjælp til »kisteilægning« af afdøde patienter.

Påfaldende var det også, at der var forskel fra sygehus til sygehus såvel på landsplan som inden for den enkelte region på priserne og på hvilke ydelser, der blev taget gebyrer for.

Gebyrerne har udløst kritik ikke mindst fra patientorganisationer, der bl.a. finder det urimeligt, at de varierer fra sygehus til sygehus og frygter, at sygehusene er på vej ud på en glidebane, hvor stadig flere ydelser vil blive udstyret med gebyrer. Det er også kommet bag på mange regionspolitikere, der ikke har haft kendskab til gebyrerne. For gebyrerne er i vid udstrækning fastlagt af den enkelte afdeling og det enkelte hospital.

Det har nu ført til, at politikerne i Region Sjælland helt har valgt at droppe gebyrerne. De er utilfredse med, at gebyrerne på regionens sygehuse ikke har været politisk fastsat, og mener heller ikke, at indtægterne stod i et passende forhold til besværet med at krasse pengene ind.

»Det var ikke umagen værd. Provenuet var relativt beskedent. Vores opfattelse er, at det ikke vil føre til et misbrug, hvis vi afskaffer gebyrerne, så nu får de gravide billederne, hvis de beder om det,« siger formand for sygehusudvalget i Region Sjælland Christian Wedell-Neergaard (K).

En opgørelse har vist, at gebyrerne på bl.a. ultralydsbilleder, CDer med røntgenbilleder, fotokopier af journaler etc. sidste år, på papiret, indbragte sygehusene i Region Sjælland tilsammen 106.000 kr. Men i realiteten har beløbet været mindre, fordi der er udgifter på omkring 10.000 kr. på at håndtere CD-salget, ligesom en del af opkrævningerne eftergives på grund af manglende betaling fra patienterne, fremgår det af en redegørelse.

Gebyrer skal være ens

De øvrige regioner går mindre drastisk til værks. Her handler det primært om at få ensartet gebyrerne, så patienterne på de forskellige hospitaler i den enkelte region skal betale for de samme ydelser, og at priserne skal være stort set identiske.

I Region Hovedstaden har sundhedsudvalget netop besluttet at sætte gang i en kortlægning af, hvad der findes af gebyrer på hospitalerne i hovedstadsområdet. Det findes der i dag ingen samlet oversigt over, hvilket har skabt store frustrationer blandt politikerne. Redegørelsen skal bruges til at formulere en egentlig politik på området, hvor det erklærede formål er at skabe »ensartethed« på tværs af regionen. Politisk er det også besluttet at indføre et slags loft for ikke at indføre mere brugerbetaling for patienterne.

»Det kan ikke nytte, at gebyrområdet er et stort, sort hul, som ingen har overblik over. Der skal være åbenhed omkring det både af hensyn til patienterne og til politikerne, som skal kunne fastsætte retningslinjer for, hvor der skal være brugerbetaling, og hvor der ikke skal være det. Det er uacceptabelt, at der er så mange skjulte betalinger,« siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Karin Friis Bach (R).

Region Midtjylland var som den første region i efteråret klar med en samlet oversigt over sine gebyrer, der viste sig at være meget forskellige fra sygehus til sygehus. F.eks. var der på de fleste hospitaler vederlagsfri kost til en af forældrene ved indlæggelse af deres børn, men på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital skulle begge forældre betale for deres måltider for at opnå en årlig besparelse på 800.000 kr.

Derfor har regionen nu indført fælles retningslinjer og standardpriser, så der er brugerbetaling på de samme ydelser og i det store hele identiske priser på alle hospitaler.

Væk med de kulørte

I Region Syddanmark er der ligeledes taget initiativ til en kortlægning af gebyrerne, der ventes klar til september. Også hér sker det med det formål at få ensartede gebyrer over hele regionen. Men man vil også ifølge formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S), benytte lejligheden til at luge ud i »lovligt kulørte« gebyrer i stil med et, som blev afsløret – og senere ændret – for nogle år siden.

Her blev en ældre fynsk patient på grund af kapacitetsmangel på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital flyttet til sygehuset i Esbjerg, hvor hun senere døde. Efterfølgende fik hendes pårørende en regning på godt 3.000 kroner for den lange hjemtransport af deres afdøde mor.

»Dukker der noget lignende op, fjerner vi det. Vi skal ikke genere folk,« siger Poul-Erik Svendsen.

I Region Nordjylland er der allerede indført ens takster på bl.a. CDer og ultralydsskanninger, mens priserne for mad og overnatning for pårørende og fædre til indlagte børn varierer mellem sygehusene.

Men også hér presses der på for at fjerne et af de mere kontroversielle gebyrer, nemlig det for »kisteilægning« for den hjælp, som portører yder til »klargøring og påklædning« af afdøde patienter.

Her afkræves de pårørende et gebyr på 325 kr. i dagtid på hverdage og 611 kr. på øvrige tidspunkter. Men det er urimeligt, især i de tilfælde, hvor de pårørende selv, uden om bedemanden, håndterer kisteilægnigen med hjælp fra en portør. Det mener anden næstformand i regionsrådet, Ninni Lodahl Gjessing (R), der i de kommende budgetforhandlinger vil kræve, at gebyret ændres.

»For mig giver det ikke mening, at alle sejl sættes til for patienten, men går det galt, og patienten dør, får de pårørende en regning på noget, som i virkeligheden er småpenge i forhold til at drive et sundhedsvæsen. Det er for småligt i et system, der ellers gerne vil sætte borgeren og den enkelte i centrum,« siger hun.

V kræver servicetjek

Gebyrerne på sygehusene vækker også opsigt på Christiansborg, hvor brugerbetaling i sundhedsvæsenet i årevis har været et ømtåleligt emne. De fleste er enige om, at det nuværende system, hvor brugerbetalingen især er høj på medicin og tandlægebesøg, er uretfærdigt og præget af historiske tilfældigheder. Men når der kommer konkrete forslag til forandringer, skydes de lynhurtigt ned.

Den nye kurs omkring gebyrerne i regionerne bør derfor nu føre til, at den samlede brugerbetaling får et »servicetjek«, mener Venstre.

»Mange politikere har travlt med at give indtryk af, at der slet ikke findes brugerbetaling på hospitalerne. Men det gør der, og det er godt, at regionerne nu går i gang med et oprydningsarbejde på det område. Vi bør tage det samme ansvar på os i Folketinget og få kigget på, om brugerbetalingen som helhed kunne indrettes bedre, så vi får mere sundhed for pengene og skaber øget social lighed,« siger sundhedsordfører Sophie Løhde (V).

Hos Socialdemokraterne afviser formanden for sundhedsudvalget Karen J. Klint at kæde gebyrpolitikken i regionerne sammen med en kulegravning af hele brugerbetalingen.

»Det er to forskellige debatter, som vi ikke ønsker at blande,« siger hun.