Økonomer kritiserer pengeregn

Der bliver i disse dage delt penge ud med rund hånd til de ansatte i den offentlige sektor. Mange af elementerne er gode, men tiden er ikke inde til den store stimulans til dansk økonomi.

Statsministeren og finansministeren har med trepartsforhandlingerne sat sig solidt på velfærdspolitikken. Foto: Lars Helsinghof Fold sammen
Læs mere

På toppen af en højkonjunktur, hvor ledigheden er historisk lav, begynder regeringen at pøse penge ud over hele den offentlige sektor. Det bringer både stabiliteten i dansk økonomi og skattestoppet i fare, mener flere økonomer. Til vil næste år vil det offentlige forbrug stige med den største fart siden 2000. Væksten sætter ind netop, som stort set alle danske økonomer er enige om, at der mere er brug for stramninger end lempelser af den økonomiske politik. »Uheldigtldigt, beklageligt og ufornuftigt,« kalder økonomerne udviklingen, efter finansminister Thor Pedersen (V) i weekenden indgik en aftale med FTF, som repræsenterer 340.000 offentligt ansatte. De får mere uddannelse, et bedre arbejdsmiljø og bedre ledere. Prisen er 400 millioner kroner om året i de kommende fire år.

Milliard-dyre forbederinger blev for kun få uger siden også delt ud blev til alle offentligt ansatte LO-medlemmer og akademikerne i AC. Her lød regningen på 6,5 milliarder kroner over tre år, som skal forsøde hverdagen for velfærdsstatens kernetropper. Regeringen har også indgået en kommuneaftale, som løber op i andre 4,5 milliarder kroner. Hvor alle disse penge skal komme fra komme der først besked om, når forslaget til næste års finanslov præsenteres i slutningen af august.

Man administrerende direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, siger hertil, at han har klare forventninger om, at det offentlige forbrug til næste år ikke stiger mere end de 1,0 procent, som regeringen har lovet.

»Jeg har endnu ingen grund til at tro andet. Men bruger man penge ét sted, stiller det større krav til finansloven på andre områder. Men der er også kolossal forskel på, hvad den samme ydelse koster i flere af landets kommuner. Så der er besparelser at hente ved af effektivisere mange steder,« siger Hans Skov Christensen.

Chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian, mener det hele begynder at se ret dyrt ud. Der bliver trådt lige lovlig hårdt på speederen.

»Det øger risikoen for, at udviklingen løber løbsk, og ender galt med et mere massivt lønpres. For regeringen vil næppe kunne holde det offentlige forbrug nede på 1,0 procent til næste år. Væksten bliver snarere et sted mellem 2,0 og 2,5 procent.«

Til gengæld slås væksten i det private forbrug ned af både en stigende rente og fordi tvangsopsparingen, SP, genindføres.

»Så regeringen gør nu det samme, som op gennem 1990erne. De gentager den politik, en tidligere SR-regering førte,« siger Steen Bocian.

Seniorøkonom Peter Øemig fra Jyske Bank mener det er helt forkasteligt, at der netop nu skrues kraftigt op for det offentlige forbrug.

»At pøse så mange penge ud i dansk økonomi nu, hvor arbejdsløsheden er historisk lav, og risikoen for en overophedning større end i mange år, er uklogt, ufornuftigt og dybt uheldigt,« siger han.

Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken peger på en række gode elementer de nye aftaler. Eksempelvis laves der nye seniorordninger, så folk kan blive længere i job. Nye ordninger sikre, at flere kan gå fra deltid til fuld tid.

»Det er det gode. Det mindre heldige er, at det offentlige forbrug øges kratigt nu. Det havde været bedre at bruge pengene på at sætte skatten på arbejde ned. Men det er svært at se, at der bliver råd til lavere skatter nu,« siger Jes Asmussen.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, beklager udviklingen.

»Regeringen har brugt mange penge de forløbne uger. Det får den konsekvens, at tvangsopsparingen SP genindføres. Det betyder, at man kræve penge ind fra de danske familier. Det går simpelthen udover familiernes rådighedsbeløb. Regeringen har ikke kontrol over udgifterne,« siger Mads Lundby Hansen.

Direktør Lars Andersen fra AE Rådet mener dog der er tale om en investering i fremtiden.

»For der er ingen tvivl om, at den offentlige sektor får problemer med at rekruttere arbejdskraft i fremtiden. Hvis det her kan holde på medarbejderne, er det kun godt,« siger Lars Andersen.