Nu har alle bier fået danske navne

Eksperter arbejder på at give alle danske insekter og andre arter gode danske navne. Senest har de 286 bier fået danske navne. De nye navne skal gøre det nemmere for danskerne at forholde sig til de mange småkræ i deres natur.

De 286 typer bier i Danmark har nu fået danske navne. Dette er en mørkjordhumle. Foto: Stephen Dalton Fold sammen
Læs mere

Flerfarvet bladskærerbi kan prale af, at den er blevet medlem af en eksklusiv klub af danske insekter, der også tæller arter som ahornkruse­sygegalmyggen, forglemmigejlanghornsmøllet og kæmpefluen Harald.

Den lidt mere end en centimeter lange flerfarvet bladskærerbi og en lang række andre danske bier er nemlig de seneste af de op mod 20.000 insekter herhjemme, der har fået et dansk navn, således at de fremover ikke alene vil være at kende ved deres videnskabelige artsnavn.

Arbejdet med at navngive de 286 danske bier har taget eksperterne bag omkring et halvt år, og de er netop blevet offentliggjort. Et arbejde, der til tider har været »ret svært«, som forskningstekniker Henning Bang Madsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet udtrykker det.

Formålet med at navngive bier og andre insekter på dansk handler først og fremmest om at formidle dem for andre end eksperter og forskere og dermed bidrage til, at danskerne får et forhold til dem.

Ifølge Henning Bang Madsen havde en række af bierne allerede et dansk navn, da arbejdet gik i gang. Blandt andre almindelig honningbi og alle humlebierne, som han navngav i 2010. Men flere end 200 af bierne var navnløse på dansk.

Han forklarer, at de nye navne er inspireret af, hvad arterne hedder i de andre nordiske lande, deres levesteder, fødevalg, og hvad deres latinske artsnavn er. En til tider kompliceret opgave. Således gav det ikke rigtigt mening at navngive flerfarvet bladskærerbi som i Sverige og Norge, hvor den hedder engbladskærerbi, da den i Danmark ikke lever i enge. På tysk hedder den noget i retning af farverig bladskærerbi, hvilket dens fremtoning ikke helt berettiger til.

»Vi endte med det her navn, fordi det lægger sig op ad det latinske,« lyder det fra Henning Bang Madsen.

Men det kan kræve sin ordsmed at navngive de små dyr såvel meningsfuldt som mundret. Tag bare egebladskærmplantebladlus eller havtornpileurtbladlus. De giver nok mening, men kræver tungegymnastik. Eller hvad med bøllens nøjsomme møl eller frønnet landmand? Hvorfor hedder de to arter af sommerfulge lige præcis det?

Projekt Allearter

Arbejdet med navngive ikke bare insekter, men alle dyr og planter på dansk har stået på i årevis. Mange planter og svampe har gode danske navne; det samme har for eksempel sommerfugle, ligesom pattedyr, fisk og fugle for længst er blevet navngivet på dansk.

I Projekt Allearter forsøger blandt andre tægeekspert Lars Skipper at skabe et samlet overblik over antallet af dyr med danske navne. Typisk bliver arter navngivet af ekspertgrupper, eller der opstår enighed om nye navne i et forum som hjemmesiden fugleognatur.dk

»Der er et kæmpe rod med navnene. Nogle arter har flere navne og optræder på flere forskellige lister. Formålet med projektet er blandt andet at samle og registrere nye navne og dermed skabe en liste med et sæt af brugbare navne for de enkelte arter, et videnskabligt navn og et på dansk,« siger han.

I dag har næsten hvert fjerde af de næsten 19.000 insekter registreret af Projekt Alle­arter et dansk navn. Når det gælder alle arter – altså også planter og svampe – er 34 procent af de små 35.000 døbt på dansk.

Lars Skipper arbejder i øjeblikket med blomstertæger, og han har på forhånd besluttet sig for ikke at navngive dem på dansk. Dels fordi de formentlig aldrig vil blive interessante for andre end fagfolk, der er vant til at bruge tægernes videnskabelige navne. Dels fordi de ville risikere at få endog meget lange danske navne, da de nødvendigvis skal slutte med ordet blomstertæge.

»Det kan ende med at blive nogle helt horribelt lange navne,« siger han.

Ifølge Lars Skipper betinger Dansk Sprognævn sig, at danske artsnavne ikke må staves med stort – omend botanikere er svært glade for store begyndelsesbogstaver – ligesom de heller ikke må indeholde bindestreger.