Nej-kampagnens engelske pengekasse

Den engelske finansfyrste Paul Sykes, der efter Frank Dahlgaards udsagn får Mærsk Mc-Kinney Møller til at ligne en fattigrøv, ringede Dahlgaard op i Folketinget, og dagen efter havde Nationernes Europa fået et millionbeløb til nej-kampagnen.

Nationernes Europa - med bl.a. den tidligere konservative Frank Dahlgaard og tidligere socialminister Aase Olesen som medlemmer, fik allerede i euro-kampagnens indledende fase 1,5 millioner kroner fra England til deres nej-kampagne.

Som en af de få nej-bevægelser havde Nationernes Europa ikke noget problem med udenlandsk støtte, bare at den var uden betingelser vedrørende budskabet.

Så derfor fik Nationernes Europa stort set alle de 125.000 pund, som den engelske The Danish Referendum Campaign havde modtaget fra menige englændere, der ville støtte et dansk nej.

Den 7. september får Frank Dahlgaard en opringning, der åbner en endnu større guldåre til England.

I røret er den engelske finansmand Paul Sykes, der har skabt en betydelig formue på ejendomsinvesteringer og Internet-virksomhed. Sykes er - som Dahlgaard er det i Danmark - en kontroversiel person.

Han forlod Storbritanniens konservative parti i protest mod daværende premierminister John Majors "vente og se-holdning" til euroen.

Ved ved parlamentsvalget i 1997 fik euro-kritiske kandidater fra såvel Labour som de konservative økonomisk støtte fra Sykes. Siden etablerede han nej-til-euro-bevægelsen Democratic Movement.

Først i juni i år vendte han tilbage til de konservative, fordi han nu er tilfreds med partiets euro-politik, efter at euro-modstanderen William Hague er blevet partileder.

"Jeg bliver ringet op af Paul Sykes. Jeg ved godt, hvem han er. Det er en meget, meget rig englænder, skulle jeg hilse og og sige. Mærsk Mc-Kinney er en fattigrøv ved siden af.

Han er meget interesseret og har samme holdning som jeg og overvejer at give os støtte og spørger lidt til vores kampagne.

Jeg siger, vi gerne tager imod bidrag, men ikke vil dikteres noget," fortæller Dahlgaard.

Allerede næste dag tager Sykes til København i privatfly og møder repræsentanter fra Nationernes Europa.

Frank Dahlgaard er på valgturné i Hillerød og kan ikke selv træffe Sykes. Men ifølge Dahlgaards oplysninger er Sykes først optaget af, hvilken organisation Nationernes Europa er.

Da Sykes ifølge The Sunday Times finder ud af, at Nationernes Europa ikke er en flok ekstremister, der går strækmarch, indvilger han i at støtte bevægelsen med 200.000 pund.

Af de engelske søndagsaviser fremgår det, at Sykes selv hjemme i Yorkshire designer de nej-annoncer fra Nationernes Europa, hvor Romano Prodi og andre europæiske topfigurer citeres for udsagn, der peger på Europas Forenede Stater. Men den del af historien afviser Dahlgaard.

"Vi har drøftet det sammen. Sykes ville gerne vide, hvordan vi ville annoncere. Det er jo meget naturligt, når en enkelt mand putter så mange penge i det.

Vi kom med de planer, vi allerede havde på forhånd, og så drøftede vi det, og der var ingen uenighed på nogen punkter. Og så kørte det, og det var som juleaften - alle tiders. Det er klart de meste professionelle annoncer, der overhovedet har været bragt," siger Dahlgaard.

Han understreger, at de tilsammen fire millioner kroner fra England er langt mindre end det, ja-siden har brugt.

"Til sidst var SF, Dansk Folkeparti og de to folkebevægelser tydeligvis løbet tør for ammunition. Det var nogle små pip til sidst.

Det eneste ja-siden fik af modspil til sidst var vores annoncer, jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket uden det modspil," siger Dahlgaard om støtten fra Sykes.

Hvordan har du det med, at Sykes, som er en af dem, der tjener penge på valutaforskydninger, aktivt støtter, at der stadig er mange valutaer?

"Det har jeg ingen problemer med. Jeg kender Paul Sykes, og han ønsker at bevare pundet, og det er det, der spiller en rolle for ham. Og man kan stadig spekulere en masse i valuta, der er jo masser af valutaer, selvom euroen er der. Sykes har nøjagtig det samme motiv, som jeg har som god konservativ, og som vi har i Nationernes Europa.

Vi vil fastholde vores nationale demokrati og det kræver, at vi har vores eget pengevæsen, så kort kan det siges."