Massiv kritik af regeringsforslag: Stop, det er en dårlig idé at sætte børn i »voksenfængsler«

Regeringen vil med en ny lovpakke sikre sig, at børn ned til ti år forstår, at »alle handlinger har konsekvenser«, på trods af at ungdomskriminaliteten falder og falder – også for den hårde kerne. Justitsministeren holder fast trods massiv kritik.

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Vold, voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri.

Hvis et barn ned til ti år mistænkes for ovennævnte, skal barnet skal i højere grad end i dag mærke, at den slags kriminalitet har konsekvenser.

Det er kernen i et omfattende lovforslag til bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som regeringen ventes at fremsætte i næste uge. Det går ellers den rigtige vej, og i mere end et årti er kriminaliteten blandt landets yngste raslet ned.

Ifølge regeringens præsentation af lovforslaget er problemet »den hårde kerne« af 10-17-årige borgere.

Denne gruppe udgør omkring 700 personer eller omkring en procent af en årgang og står bag hele 44 procent af alle årgangens straffelovsovertrædelser.

Men også i denne gruppe går det bedre.

Søren Pape Poulsen (K), justitsminister

»Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren.«


I en analyse af ungdomskriminaliteten fra sommeren 2018 peger Justitsministeriets egen forskningsenhed på, at andelen af børn og unge i en årgang, der »kan karakteriseres som »de mest kriminelt belastede«, er blevet mindre gennem de senere år«. En pointe, der ikke er gengivet i regeringens præsentation af lovforslaget, men som ifølge Justitsministeriet er »underforstået« i teksten.

Kritikere undrer sig i høringssvar over, at regeringen groft sagt vil reparere noget, der ikke er i stykker, og i samme ombæring vende den måde, hvorpå vi i Danmark håndterer børn i problemer, på hovedet. Regeringens forslag kan i værste fald betyde mere ungdomskriminalitet, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

»Vi har en succes i det her land med noget, som mange andre lande har svært ved, nemlig at knække den hårde ungdomskriminalitet. Det her er en meget stor appel til politikerne om at turde sige, at 'okay, det var måske ikke det bedste forslag',« siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, der – ligesom en række andre organisationer – i høringssvar retter en massiv kritik mod regeringens lovforslag.

Rengøring af brandbiler og »voksenfængsler«

Konkret foreslår regeringen at nedsætte såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn i kommunerne, som skal ledes af en eller flere dommere fra retssystemet. Derudover skal nævnene bestå af repræsentanter fra politiet og kommunalt ansatte med socialfaglig indsigt.

Hvis børn ned til til ti år mistænkes for alvorlig kriminalitet, skal nævnet reagere hurtigt og have mandat til at fastsætte en såkaldt straksreaktion af opdragende karakter.

Det kan eksempelvis være at skulle vaske brandbiler eller gøre rent i offentlige parker, lyder det i lovforslaget. Derudover skal nævnet kunne fastsætte »forbedringsforløb« på op til fire år, som blandt andet kan indebære at blive placeret på en sikret institution. En ny Ungekriminalforsorg skal sikre, at barnet eller den unge følger nævnets beslutninger.

Desuden får sikrede institutioner med lovforslaget udvidede beføjelser til kropsvisitering, overvågning og fysisk magtanvendelse. Det får både Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening til at advare mod at sætte børn i det, der ifølge organisationerne nærmer sig »voksenfængsler«.

»Man gør sikrede institutioner mere kontrollerende med mere magtanvendelse og større indgreb mod den personlige integritet. Det bringer dem et skridt tættere på, hvordan voksenfængsler fungerer,« siger Rasmus Kjeldahl:

»Jeg kender ikke til andre steder, hvor man har haft en så effektiv strategi, der har ført til så stort et fald i ungdomskriminaliteten, som man så smider ud uden andet grundlag end en politisk stemning. Vi tror, det her vil skabe mere kriminelle børn og unge.«

Nævn eller domstol

Kritikken går igen i andre organisationers høringssvar til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd mener, at forslaget »udfordrer det klare udgangspunkt i sociallovgivningen om, at barnets tarv er det styrende princip«.

Den uafhængige juridiske tænketank, Justitia, går i rette med regeringens vurdering af, at sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet ikke kan betragtes som straffesager.

»På trods af Justitsministeriets betragtninger er det vurderingen, at der er flere elementer, der taler for, at der reelt er tale om en strafferetlig proces,« lyder det fra Justitia, der blandt andet henviser til, at nævnet »kan minde om en domstol« på grund af sammensætningen med en dommer og repræsentanter fra politiet.

»Selvfølgelig skal man forsøge at få børn og unge ud af en kriminel løbebane, men spørgsmålet er, om en strafferetslignende proces uden de retsgarantier, der normalt kendetegner straffeprocessen, er den rigtige vej at gå,« skriver Justitia.

Kommunernes Landsforening (KL) skriver i sit høringssvar direkte, at man ikke støtter ideen om Ungdomskriminalitetsnævn.

»KL er bekymret for, at oprettelsen af det nye system vil få negativ betydning for det kriminalitetsforebyggende arbejde, som arbejder med at reducere børnenes og de unges udsathed,« lyder det. KL bemærker også, at det nye system formentligt bliver så dyrt for kommunerne, at det bliver nødvendigt med økonomisk kompensation.

Professor emeritus og ekspert i strafferet, Eva Smith, peger i et debatindlæg på problemer for de unges retssikkerhed.

»Der er tale om en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder til ti år. I strid med børnekonventionen, i strid med ordningen i andre nordiske lande – og forhåbentlig også i strid med befolkningens retsfølelse!« skriver Eva Smith.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening opfordrer regeringen til at tage forslaget om Ungdomskriminalitetsnævn og strammere forhold på de sikrede institutioner af bordet.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, håber, at regeringen vil revidere forslaget til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Når der er en så massiv kritik af et lovforslag, som der er her, så håber jeg, at politikerne lytter. Hvad er ellers meningen med høringssvar? Jeg håber, at politikerne vil vise lederskab og overveje, om der er dele af forslaget, der skal justeres, eller om det hele skal gentænkes. Vi appellerer til det sidste,« siger Majbrit Berlau.

Et gammelt valgløfte

Det har ikke været muligt at interviewe Søren Pape Poulsen (K) om kritikken, men ministeriet har sendt skriftlige svar på Berlingskes spørgsmål.

Adspurgt, om hvilket indtryk kritikken gør på ministeren, understreger Søren Pape Poulsen, at »det ikke er et barn eller en ung, der har stjålet en pakke tyggegummi, der skal i Ungdomskriminalitetsnævnet«, hvorefter han henviser til den »lille gruppe på omkring 700 børn og unge«, som regeringen også omtaler i præsentationen af lovforslaget, dog uden at gøre opmærksom på, at også denne gruppe er blevet mindre de senere år.

Adspurgt, om ministeren vil ændre noget i lovforslaget efter at have læst høringssvarene, lyder det fra ministeren, at »det er for tidligt at pege på, hvilke konkrete ændringer der bliver tale om«.

I en afsluttende bemærkning fra ministeren lyder det:

»Lad mig for god ordens skyld understrege: Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Børn ned til 10 år får ikke svækket deres retssikkerhed. Vi indfører ikke straf eller sanktioner, men derimod reaktioner og forbedringsforløb for børn og unge, der er på vej ind på en kriminel løbebane med alvorlig kriminalitet.«

Med lovforslaget tager regeringen et længe ventet skridt til at sætte flueben ved valgløftet om en hårdere linje over for ungdomskriminalitet. Forslaget har været undervejs, siden de fire borgerlige partiledere op til valgkampen i 2014 i en kronik i Berlingske præsenterede ideen om et opgør med ungdomskriminalitet.

»Der skal være en mærkbar konsekvens, når unge begår noget kriminelt, så de forstår, at man må stå til ansvar for sine handlinger,« lød det dengang fra Løkke Rasmussen (V), Thulesen Dahl (DF), Samuelsen (LA) og Pape Poulsen (K).