Godmorgen og velkommen til lørdagens overblik.

I dag kan du læse, at borgere nu bliver lovet mere inddragelse i Lynetteholm-forløbet, og aldrig har så mange fået foretaget kosmetiske indgreb eller forladt Forsvaret.

Men lad os bare kaste os ud i det. Vi begynder med balletmesteren på Det Kongelige Teater, der nu møder opbakning fra branchen efter den seneste uges kritik.

Folk i teaterbranchen bakker op om Nikolaj Hübbe efter droppet forestilling

Da det tidligere på ugen kom frem, at Nikolaj Hübbe valgte at trække en opsætning af »Othello« fra programmet på Det Kongelige Teater, blev det mødt med stor kritik.

Begrundelsen fra balletmesteren var, at stykket, som baserer sig på Shakespeares fortælling fra 1600-tallet, indeholder stereotyper og racistiske elementer.

Selve stykket er skrevet i 1985 og indeholder en scene, hvor danserne skal udstøde abelyde og banke sig selv på hovedet som en abe.

Lone Skytt er forperson for Foreningen af Danske Sceneinstruktører. Hun mener, at det er helt almindeligt, at man tager den slags beslutninger i branchen.

»Der er jo meget, der har ændret sig siden. Det er jo fuldstændig kutyme, at hvis man genopsætter noget, der er så gammelt, så ser man det efter i sømmene i forhold til nutidens standarter og tone,« siger hun.

Også Emmet Feigenberg, der er rektor på Den Danske Scenekunstskole, mener, at det er den rigtige beslutning.

»Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er situationen den, at der er en scene, der kan tolkes racistisk. Jeg kan ikke forestille mig, at det er intentionen, men det kan tolkes sådan i lyset af den debat, der er så glødende lige nu,« siger han.

Læs hele artiklen her.

Københavnere loves mere indflydelse på Lynetteholm

Det store byggeprojekt Lynetteholm har modtaget en jævn strøm af kritik, bekymring og utilfredshed.

Nu varsler Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), et opgør med den måde, projektet er blevet kørt på indtil videre. Hun mener, at politikerne har undervurderet dialogen med borgerne i første fase.

»For mig er Lynetteholm ikke kun noget, der skal være for nogle københavnere om mange, mange år. Det her projekt skal give noget tilbage til byen og borgerne her og nu. Derfor er det vigtigt, at den her dialog bliver taget seriøst, og at vi ikke bare går ud og siger, at sådan bliver det. Der er rigtig mange ting at drøfte i de kommende år,« siger Sophie Hæstorp Andersen uden at efterlade en sprække af tvivl om, at hun mener, at Lynetteholm fortsat er svaret på hovedstadens største udfordringer.

Hun mener, at borgerinddragelse, høringsfaser og dialog med omegnskommuner og nabolande skal være i fokus, når de næste etaper af den kunstige ø bliver skudt i gang.

Hun mener dog ikke, at projektet er blevet hastet igennem, fordi der ifølge hende har været et stort behov for stormflodssikring og et sted at komme af med jord fra hovedstadens mange byggeprojekter.

Læs artiklen her.

Medarbejderflugten i Forsvaret er værre end nogensinde før

I 2021 forlod 916 konstabler og 125 officerer Forsvaret. Det viser tal fra Forsvarets personalestyrelse. Til sammenligning lå de tal på henholdsvis 449 og 71 personer i 2008.

Især de yngre soldater og konstabler forlader Forsvaret, hvor det overskyggende problem ikke er at ansætte folk, men at holde på dem. Det oplyser soldaternes egne fagforeninger.

Det har givet grund til bekymring hos blandt andre Centralforeningen for Stampersonel (CS), da manglen på medarbejdere giver store problemer.

»De soldater, der er ansat som tjenestemænd, bliver det orkester på Titanic, der står og spiller, mens skuden går ned. De skal nok blive, til de får deres tjenestemandspension. Men under dem har vi et stort flow af unge mennesker,« siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for de menige soldaters fagforening.

Og danskernes ja til at droppe forsvarsforbeholdet kan skabe yderligere problemer, fordi flere danske soldater skal udsendes.

Kilder højt placeret i Hæren fortæller til Berlingske, at hvis Forsvaret skulle fungere optimalt, skulle man have 1.200 flere ansatte. I øjeblikket har Hæren 600 ledige stillinger.

Du kan læse hele artiklen her.

Markedet for kosmetiske behandlinger boomer

Flere danskere får lavet kosmetiske indgreb, fyldt læberne og glattet panden. Det skriver Politiken.

Og den stigende efterspørgsel kan klinikkerne mærke. Hos N’Age, som er landets største udbyder af ikkekirugiske behandlinger, udførte man i 2017 6.500 behandlinger, fordelt på Botox, filler, laser, ultralyd, peeling og fedtfrysning.

De seneste 12 måneder har klinikken udført 28.000 af den slags behandlinger.

Den type kosmetiske behandlinger er ikke underlagt indberetningspligt, og derfor findes der ingen samlede registre over omfanget på landsplan.

Styrelsen for Patientsikkerhed modtager bekymringshenvendelser fra de patienter, der oplever noget tvivlsomt. I 2018 modtog de 17 henvendelser, og i 2022 er der kommet 58 – bare i de tre første måneder af året.

Det forventes, at det globale marked for kosmetiske behandlinger stiger 12 procent årligt.

Til Politiken har Sanne Løvskov, direktør for N’Age, fortalt, at forklaringen på udviklingen kan findes i, at det er blevet mere aftabuiseret og tilgængeligt for almene danskere.

Artiklen er endnu ikke udkommet digitalt, men kan læses i e-avisen.

Det sker i dag

Distortion kører på fjerde dag, i dag på Distortion Ø, Refshaleøen.

Der er karneval i København med parade på Strøget fra klokken 10 til 13.

Dronning Margrethe besøger Aarhus.

Kvinderne spiller finale i French Open.

Årets Kravling, den største pris for medietstuderende, uddeles.

Finland holder militærparade.