Markant få folkeskoler har en trivsel i top: »Det er bekymrende«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Trivslen i de danske folkeskoler halter. Selvom ingen skoler ligger i bund, er der for få i top (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser –  her på Berlingske har vi samlet døgnets vigtigste historier til dig.

I dagens overblik skal vi forbi alt fra elbiler, der ikke altid er bedre for klimaet end benzinbiler, til trivslen i den danske folkeskole, der halter.

Det er mandag, og for mange betyder det slutningen på sommerferien. Vi ønsker dig en rigtig god dag og god læselyst.

Skoler fravælger lange skoledage: Men eksperter advarer mod at gøre dem korte

Kortere skoledage er et omdiskuteret emne.

I folkeskolereformen fra 2014 var længere skoledage noget af det, der blev indført.

Også de lange skoledage spillede en rolle, da SF torsdag opsagde folkeskoleforliget.

»Skolerne vil gøre skoledagen kortere og have flere timer med to voksne. Men det kan skolerne ikke få lov til, fordi Christiansborg ønsker at styre alting centralt,« sagde SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, til Ritzau.

Men alle landets 98 kommuner brugte sidste skoleår et smuthul i loven til at forkorte skoledagen.

Også politikere ønsker de lange skoledage afskaffet. Men det kan gå ud over fagligheden, advarer eksperter.

»Fagligheden kommer under pres med for korte skoledage, for så kan man ikke nå at lave god undervisning i den bredde fagrække. Og det er altså en kæmpestor del af fagligheden i skolen, at man kommer hele vejen rundt om fagene,« siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College.

Læs Berlingskes historie her.

Fire dages arbejdsuge har været en kæmpe succes i Gentofte Kommune

Børnehuset Trekløveren har som den første daginstitution i landet prøvet kræfter med en fire dages arbejdsuge.

»Det har været en kæmpe succes. Vores pædagoger oplever, at de har fået et meget bedre blik for børnene. De føler sig meget mere forberedt og endnu mere klar i forhold til at kvalificere deres arbejdsopgaver, så de kan forberede sig i god tid,«  lyder det fra Paula Guerrero Mieres, der er institutionsleder.

Den politiske ledelse i pædagogernes fagforening, BUPL, bakker op om den lokale model i Børnehuset Trekløveren – også Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), er positiv, og han er ikke afvisende over for at afprøve ordningen andre steder i kommunen.

Læs Berlingskes historie her.

Elbiler er ikke altid mere klimavenlige end benzinbiler

Elbilen er ikke altid bedre for klimaet end benzinbilen.

Jo længere man kører, jo bedre er det for klimaet. Hvor grøn din elbil er, afhænger altså af, hvor mange kilometer den kører, fordi der er store miljø- og klimamæssige omkostninger ved at producere den.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

»Ifølge vores undersøgelse er der flere eksempler, hvor det – ud fra et rent CO2-perspektiv – ikke kan betale sig at købe en ny elbil i stedet for at beholde en eksisterende benzin- eller dieselbil. Især fordi elbilen allerede har sat et meget stort CO₂-aftryk, inden den nogensinde kommer på gaden,« forklarer professor Peter Lindgren fra Aarhus Universitet, der er hovedmand bag studiet til Jyllands-Posten.

Læs historien i Jyllands-Posten her.

Ellemann kaster sig ind i et giftigt område, som kostede hans far dyrt

Den nu afdøde tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen var tæt på at blive statsminister i 1998. Med få stemmer tabte han valget til Poul Nyrup Rasmussen (S) – måske var boligpolitik den afgørende årsag.

Venstre ville afskaffe det, der dengang hed beskatning af lejeværdi af egen bolig, den senere ejendomsværdiskat. Hvis man fjernede den, ville det begunstige alle boligejere, men i højeste grad dem med de dyreste huse.

Uffe Ellemann-Jensens eget rækkehus i Hellerup endte med at blive en afgørende del af valgkampen.

Forhistorien viser, at det er sprængfarligt at bevæge sig ind i boligpolitikken i en valgkamp.

Ikke desto mindre er det netop et boligforslag, Jakob Ellemann-Jensen i dag lancerer i Berlingske – Venstre vil give skattefradrag til førstegangskøbere.

Læs Berlingskes politiske kommentator Bent Winthers analyse her.

Markant få folkeskoler har en trivsel i top

Generelt trives børnene i folkeskolen fint. Men kun 1,4 procent af skolerne, svarende til 16 skoler, ligger i top, når det gælder trivsel.

Det viser et træk, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet til Politiken.

Selvom tallene også viser, at ingen skoler ligger i bund, er det bekymrende, siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre til Politiken.

»Det er bekymrende, at der er så få skoler, der ligger i den øverste fjerdedel. Det betyder, at rigtig mange er i gråzonen i forhold til mistrivsel«, siger han.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), skyldes det primært, at folkeskolen er blevet for teoretisk.

Læs historien i Politiken her.

I samme forbindelse kan du læse det interview med netop Pernille Rosenkrantz-Theil, som Berlingske bragte i går, om, at folkeskolen er blevet for boglig – men også om vores naboland Norge, som har fået mere praktisk undervisning, uden at trivslen er fulgt med. Læs eller genlæs her.