Mand med ildebefindende påkørte butik

Læs mere
Fold sammen

En 74-årig mand fik et ildebefindende, da han onsdag kørte i sin bil i Aalborg. Han mistede herredømmet over bilen, som i lav hastighed kørte ind i en butiksrude. Det oplyser Norjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Klokken 18.13 fik politiet anmeldelsen om, at en personbil havde påkørt en butiksrude til supermarkedet KIWI på Vesterbro i Aalborg. Ingen personer blev påkørt ved uheldet, og der er ingen fare for nedstyrtning af bygningen.

Den 74-årige er blevet kørt til skadestuen, og hans tilstand er umiddelbart ikke alvorlig.

BNB