Læreruddannelsen er en genvej

Nye tal viser, at over 30 procent af nyuddannede lærere aldrig kommer til at stå bag katederet, men skynder sig at tage en videreuddannelse.

Flere nyuddannede lærere bruger slet ikke læreruddannelsen til at blive lærer. De bruger den som en genvej til at komme ind på universitetet og væk fra lærerfaget, skriver Kristeligt Dagblad.

Tal fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) viser, at stadig flere går direkte fra læreruddannelsen til en videregående uddannelse - uden planer om nogensinde at stå bag et kateder. Alene i år er der på DPU's kandidatuddannelse optaget 289 lærerstuderende svarende til 31 procent af alle studerende på uddannelsen.

Det er problematisk, påpeger institutleder på DPU Martin Bayer, der forsker i, hvordan det går nyuddannede lærere. Ifølge ham er det en konsekvens af den reform af læreruddannelsen og de andre mellemlange videregående uddannelser, som trådte i kraft i 2000.

Den betyder, at de nyuddannede lærere i dag får en bacheloruddannelse, som de kan bruge til direkte at læse videre på universitet.

- Men meningen var ikke, at lærerne skulle starte lige efter, de er færdige med deres uddannelse som professionsbachelor. Reformen er tænkt som et princip om livslang læring. Men nu uddanner de sig ud af faget lige med det samme, de har fået læreruddannelsen, siger han og fortsætter:

- De bruger læreruddannelsen som en genvej til at komme ind på det universitet, de ikke havde gode nok karakterer til at komme direkte ind på. Det er deres måde til hurtigt at komme ud af systemet. Dermed er de ikke med til at kvalificere jobbet som lærer, siger han.

Det er Bente Sorgenfrey, formand for FTF, som er fællesforbundet for blandt andet lærere, pædagoger og sygeplejersker, enig i.

- Det er en stærkt problematisk udvikling i en tid, hvor vi virkelig kommer til at mangle folkeskolelærere, siger hun.

Lærerne på DPU's kandidatuddannelser er dog ikke bekymret for deres fremtid. Størstedelen vil være alt muligt andet end lærer, når de har fået deres kandidatuddannelse, vurderer Lisette Brendstrup fra De Studerendes Råd på DPU.

- Langt de fleste har snust til lærerjobbet gennem praktikken. Her har de fundet ud af, at de ikke ønsker at være folkeskolelærer. Derfor tager de på DPU. Nogle vil noget nært beslægtet som at lave landsplaner for, hvordan man kan håndtere børn med indlæringsproblemer. Andre vil noget inden for kriminalforsorgen, politik, musik eller andet, der siger dem meget mere end folkesolelærerfeltet, siger hun.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ser det dog ikke som et problem. For tilbød læreruddannelsen ikke muligheden for videreuddannelse, ville endnu færre søge ind.

Den vurdering deler professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Jens Rasmussen.

- Der er stort behov for den fleksibilitet, der ligger i, at lærerne videreuddanner sig. Det er faktisk et af læreruddannelsens primære formål at være springbræt for videreuddannelse. Det problematiske er selvfølgelig, at læreruddannelsen ikke er attraktiv nok til at tiltrække så mange, at der kommer tilstrækkeligt med både folkeskolelærere og videreuddannede ud af det i den anden ende, siger han. Kilde: Kristeligt Dagblad