Lærere skal hjælpes med kloge børn

Fint med et retskrav på særlig hjælp til velbegavede børn, men det er nødvendigt at klæde lærerne på til opgaven, siger børnepsykolog.

Højt begavede børn på sommerlejr på Helnæs Camping på Vestfyn i 2004. Underholdningen bestod bl.a. af kryptografiens sære gåder, havet omkring Fyn samt talmagi og statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er fint nok at indføre et retskrav om særlig hjælp til velbegavede børn, sådan som professor Niels egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet foreslår det i Berlingske Tidende i dag.

Retskravet er bare ikke nok i sig selv, hvis de velbegavede børn skal få det bedre i skolen, da det er de færreste lærere, der i dag er parate til at løfte den opgave, det er at tilgodese deres behov, siger børnepsykologen Ole Kyed, der er specialist i velbegavede børn, og som blandt andet samarbejder med foreningen Mensas forældrenetværk for Gifted Children.

Læs også: Kloge børn skal have særlig støtte

Han tilføjer, at Danmark for så vidt allerede har en form for retskrav for de velbegavede børn, da vi både har tilsluttet os FNs Børnekonvention og den særlige Sacramento-vedtagelse om, at alle børns særlige behov bør tilgodeses.

»Jeg er helt enig i, at velbegavede børns behov skal tilgodeses, men tror ikke at retskravet i sig selv gør stor forskel, med mindre man samtidig yder en pædagogisk indsats overfor de lærere, der skal tage sig af børnene. Det kræver særlig meget energi at tage sig af den børnegruppe, der ligger i den øverste ende,« siger Ole Kyed.

Hverken hetz eller kontrol

Han mener ikke, at et eventuelt retskrav vil betyde, at mange forældre vil bestorme skolerne med krav om særbehandling.

»Der vil selvfølgelig være enkelte forældre, der vil gøre det, men de fleste kan godt se, at man ikke nødvendigvis gavner sit barns skolegang ved at føre krig mod dets skole,« siger Ole Kyed.

Hvis forældre i stedet benytter retsskravet som en anledning til dialog med skolerne om deres børn, kan det føre til, at færre tager deres børn ud af de almindelige folkeskoler og ind på de private specialskoler for begavede børn, der er blevet etableret i de senere år i Danmark. Generelt bør retsskravet ikke føre til en ny omgang kontrol eller hetz mod folkeskolelærerne, siger Ole Kyed.

»Hvis de intelligente børn får det bedre i klassen, får alle det bedre. Det smitter af på den generelle stemning og på lærerne,« siger Ole Kyed, der gerne så, at de danske folkeskoler gør som de engelske.

»I de engelske skoler er der en ny tendens til, at man sætter niveauet efter de bedste elevers evner, derefter justerer man for de gennemsnitlige, og de dårligste sørger man for specialhjælp til,« siger Ole Kyed.