Hvis danske forældre havde muligheden for at skabe designerbørn ved hjælp af den nyeste genteknologi, ville de ikke føle sig fristede.

Sådan lyder det fra flere læger, som til daglig forsker på området og har kontakt med gravide. En af dem er Niels Uldbjerg, professor ved fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital Skejby.

»Jeg ser ikke, at vi skulle være på vej ind på en glidebane omkring designerbørn. Jeg tror slet ikke på, at forældre vil komme og bede om, at vi behandler flyveører eller lignende, hvis der var adgang til det nye genværktøj,« siger han.

Niels Uldbjerg har igennem de seneste 30 år haft kontakt med kommende forældre. Han har afholdt graviditetssamtaler og foretaget ultralydsscanninger og moderkageprøver. Hans erfaring er, at de gravide par i dag er meget tolerante. Faktisk mere end tidligere.

»Vi kan jo sammenligne med, hvor langt forældre går, før de får en abort i dag. Det er min oplevelse, at flere vælger at fortsætte graviditeten end for 20-30 år siden. Jeg forstår godt bekymringen for, at det kan tage overhånd, hvis man har mulighederne. Men hvis vi lukker for potentiel gavnlig forskning, fordi vi har den frygt, er det en bekymringsmodel, jeg slet ikke kan følge,« siger Niels Uldbjerg.

Frygten, som han henviser til, kommer fra Det Etiske Råd, efter at det revolutionerende genværktøj CRISPR i to omgange har gjort det muligt at klippe i, udskifte og tilføje gener i befrugtede æg. Senest er det i et eksperiment lykkedes kinesiske forskere at ændre generne i befrugtede menneskelige æg.

Selv om vi endnu befinder os på et tidligt stadie i forskningen, spår forskere på området, at man i fremtiden vil kunne korrigere »skadelige« gener hos kommende børn, så genetiske sygdomme fjernes og ikke videreføres i slægten.

I sidste uge kom så udmeldingen fra Det Etiske Råd om, at man advarer mod teknologien. Rådet frygter, at brugen af værktøjet kan ende i en glidebane, og at næste skridt efter behandling af sygdomme kan blive forbedring af normalegenskaber.

»Forældres ønske om at få et godt barn er meget stærkt. Det vil være en stor fristelse, hvis der åbnes for, at man kan ændre på børns genetiske egenskaber ved undfangelsen. Vi frygter, at det kan blive svært at begrænse. Hvis vi får muligheden for at gøre os selv bedre, er der mange, der vil blive fristet,« siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og overlæge på Rigshospitalets Neonatalklinik.

Ingen aborter ved milde misdannelser

Der fødes årligt omkring 55.000 børn i Danmark. Alle gravide bliver tilbudt en nakkefoldsscanning, der typisk foretages omkring mellem 11. og 13. graviditetsuge. I den dybdegående scanning sikres det, at barnet udvikler sig rigtigt og er rask. Det er en scanning, som 95 procent af alle gravide siger ja til. Fra 2002 til 2012 har et sted mellem 250 og 550 kvinder årligt fået tilladelse til at få en senabort på grund af fare for, at barnet ville blive født med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Overlæge på Center for Føtalmedicin og Ultralyd på Aarhus Universitetshospital Skejby, Olav Bjørn Petersen, kortlagde i samarbejde med læge Mette Svane Bech alvorlighedsgraden af de sene aborter efter uge 12, der blev foretaget i perioden fra 2007 til 2014 i Region Midtjylland. Helt konkret undersøgte makkerparret de 557 aborter, der blev foretaget på baggrund af en misdannelse.

»Vi kunne se, at der ikke var nogen forældre overhovedet, der havde søgt om abort på baggrund af en mild misdannelse. Kun i 11 af tilfældene var der tale om moderate misdannelser, hvor fosteret eksempelvis mangler en hånd. I alle andre tilfælde skyldtes aborterne meget alvorlige eller dødelige lidelser,« forklarer Olav Bjørn Pedersen.

Derfor ser han ingen data, som understøtter, at de gravide jagter »det perfekte barn«, som ellers er et af argumenterne for ,at den revolutionerende teknik skulle blive misbrugt. Han bakker sin kollega Niels Uldbjerg op, når der kommer til frygten for den moderne genteknologi.

»Jeg ser det stik modsatte. Jeg kan slet ikke genkende det. Forældre ønsker slet ikke designerbørn, og det er heller ikke noget, jeg frygter i fremtiden. Der er i dag flere gravide end tidligere, der vælger at fortsætte graviditeten vel vidende, at fosteret har en misdannelse, fordi vi er så veloplyste,« siger Olav Bjørn Petersen.

Bedre uddannet personale

De seneste tal for svangerskabsafbrydelser viser en lille stigning i antallet af aborter foretaget på baggrund af fare for, at barnet ville blive født med en alvorlig lidelse. Ifølge Olav Bjørn Petersen skyldes det, at man i 2004 besluttede at tilbyde alle gravide to graviditetsundersøgelser. Programmet har taget to år at implementere fuldt ud.

»I tiden efter 2006 er kvinderne blevet undersøgt af personale, der er blevet bedre uddannet, og som har fået bedre udstyr til rådighed. Derfor har man fundet frem til flere alvorlige lidelser end tidligere. Det er mit og mine kollegers bedste bud på den lille stigning, tallene afspejler,« siger Olav Bjørn Pedersen.

På Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet kan professor og klinikchef Søren Ziebe heller ikke genkende, at danske forældre skulle have lyst til at designe deres egne børn. Men han lægger som Det Etiske Råd vægt på, at det ikke bør være tilladt at bruge genmodificerede æg med henblik på befrugtning, hvilket det ifølge dansk lovgivning heller ikke er i dag.

»Med CRISPR-teknikken går man ind og ændrer i kønscellerne. Konsekvenserne af det vil gå videre til alle kommende generationer. Det er sindssygt vigtigt, at man ved, hvad man gør, før man kaster sig ud i det. Derfor er jeg også fuldstændig enig med flertallet i Det Etiske Råd. Det skal vi simpelthen ikke lege med. Der vil kunne blive lavet alt for mange ulykker, hvis det bliver tilgængeligt,« siger Søren Ziebe.