Kvinder udsætter fødsler i hele Europa

Overalt i Europa stiger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende. Økonomi og politik betyder mere end biologi, siger en af EU's førende eksperter.

Den dengang 66-årige rumænske kvinde Adriana Iliescu fødte en lille pige i Bukarest i 2005. Pigen vejede kun 1.450 gram, og hendes tvillingesøster var dødfødt. De fleste gamle nybagte mødre i Europa er dog langtfra så gamle som Adriana. Fold sammen
Læs mere
Foto: VADIM GHIRDA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I London, Paris og Madrid er udviklingen den samme som i København.

Kvinderne - og deres mænd - venter stadig længere med at få børn, og derfor ser man i Storbritannien, Frankrig og Spanien den samme tendens som i Danmark: At antallet af børnefødsler gennemført af kvinder over 40 år er tredoblet på 20 år, og at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i det hele taget blot stiger og stiger.

Læs også: Gamle mødre bor i byen - de unge i provinsen

»Selv om tallene fortsat er lave, er der en meget kraftig trend i retning af, at flere kvinder over 40 år får børn. For 50-100 år siden var det ikke unormalt, at kvinder fik børn, efter de var fyldt 40 år. Men dengang var der tale om det tredje, fjerde eller femte barn. I dag får mange europæiske kvinder deres første barn, efter at de er fyldt 40,« siger Tomas Sobotka, specialist i fertilitetstrends ved Wiens Demografiske Institut.

I Storbritannien viste den nye fødselsstatistik forleden, at 26.976 børn blev født af mødre over 40, mens det tal i 1989 kun var 9.336.

Din mening: Er gamle mødre bedre mødre?

I Frankrig melder myndighederne om den samme udvikling. Og man konstaterer, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stadig stiger, således at den i 2009 nåede op 29,9 år. I Storbritannien var den på 29,4 år, mens den både i Spanien og Italien sågar har passeret de 31 år.

Stabile parforhold

Tomas Sobotka fra Wien påpeger, at der er mange positive sider ved at få børn sent i livet.

»Folk befinder sig i en relativt god og stabil økonomisk situation. De befinder sig i langt mere stabile parforhold. Og børnene er i meget høj grad ønskede. Det er ofte meget anderledes, når kvinder får børn omkring 20 eller 25 år,« siger Sobotka, som ikke bryder sig om at give folk gode råd.

»Men det, man kan sige, er: At folk skal tænke over, at de ved at udsætte børnene risikerer slet ikke at få nogen, fordi det er meget svært for kvinder over 40 år at blive gravide.«

Babyboom i Nordeuropa

Sobotka understreger samtidig, at det er meget kompliceret for politikere og myndigheder at vende trenden i form af stadig senere moderskaber.

Læs også: »Det bliver så dyrebart, når man har ventet så længe«

»Efter indførelsen af sikre præventionsformer er det en række andre faktorer end selve biologien, der i første række afgør, hvornår kvinder og deres partnere vælger at få børn,« siger den tjekkiske ekspert.

Han peger på, at den økonomiske krise og meget høje arbejdsløshed i Øst- og Sydeuropa spiller en afgørende rolle for de lave fødselstal i disse lande.

Høje fødselstal

I Danmark, resten af Skandinavien og Nordvesteuropa oplever man til gengæld de højeste fødselstal i Europa, hvilke ifølge Sobotka hænger sammen med et veludviklet system af pasningsordninger, som er med til at gøre det muligt for kvinder og mænd at kombinere arbejdsliv og familieliv.

»Den bedste løsning ville måske i virkeligheden være at opmuntre unge mennesker til at færdiggøre deres studier tidligt, fordi det ville gøre, at de tidligere ville opnå den stabilitet, som skal til for at kunne skabe en ramme om en børnefamilie,« siger Sobotka.

Mens tendensen med stadig senere børnefødsler er markant kraftigst i Europa, er den også begyndt at brede sig til lande som Japan, Kina, Tyrkiet og USA. Dog er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i USA fortsat kun 25 år, mens den altså er lige omkring 30 år i Europa.