Gamle mødre bor i byen - de unge i provinsen

Aldrig har så mange storbykvinder over 40 år født børn. Og i provinsen stiger antallet af helt unge mødre for første gang i flere år.

Sisse Plesner Henriksen fødte som 40-årig sit første barn, Frans Asle, for godt tre måneder siden.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De gamle mødre bor i storbyen. De unge mødre bor i provinsen. Og forskellen mellem de to grupper af danske kvinder - og deres livsvalg - bliver stadig mere polariseret.

For mens veluddannede kvinder i storbyerne presser den øvre grænse for moderskabet og får børnene stadig senere, sker der en lille, men bemærkelsesværdig vækst i gruppen af unge mødre, viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også: Flere bliver mødre i en sen alder

Antallet af kvinder, der føder efter deres 40 års fødselsdag, er tredoblet siden 1990. Og det er i særlig grad et storbyfænomen. I 2009 kom 929 københavnerbørn til verden født af kvinder over 40 år. I Region Midtjylland med Århus som trækplaster var det 423 børn. Mens blot 132 nordjyske kvinder over 40 år var på fødebriksen.

Det er også storbyerne, der kan fremvise de »helt gamle« - relativt set - mødre. I 2009 fødte 49 kvinder over 45 år i hovedstaden. Et fænomen, der er nærmest ikke-eksisterende på det øvrige Sjælland og i det nordjyske. For Svend Lindenberg, overlæge på klinikken Fertilitycenter Copenhagen, er billedet af hans godt-40-årige patienter entydigt:

Din mening: Er gamle mødre bedre mødre?

»Næsten alle siger, at de har skullet gøre uddannelsen færdig, etablere deres karriere og finde den rigtige mand. Og pludselig ringer æggeuret. De opdager pludselig, at deres fertilitet er ved at gå til. Så vil de have børn. Men de har simpelthen ikke haft tid før,« siger han. 

Læs også: »Det bliver så dyrebart, når man har ventet så længe«

Han oplever ikke kvinderne som forkælede, men som enormt pressede i deres 30ere: »Alt i deres liv skal lykkes på få år. Og kvinderne i storbyerne har svært ved at finde mænd, der matcher dem i begavelse og uddannelse. Der findes simpelthen ikke nok af de mænd,« siger Svend Lindenberg.

Provinsens unge mødre

I den anden ende af aldersskalaen og i provinsen - i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark - sker det modsatte. 7.662 kvinder under 25 år blev mor i 2009, og det er en stigning på 12 pct. siden 2007. Holdt op mod antallet af fødedygtige under 25 år, er der dog tale om små relative stigninger. Sikkert er det imidlertid, at bopælen har betydning.

I Hovedstadsregionen er det kun 1,7 pct. af de 14-24-årige, der har fået børn. I den satte ende af skalaen ligger Syddanmark, Nordjylland og Region Sjælland, hvor op mod 2,4 pct. af de 14-24-årige er blevet mødre. Et faktum, der ikke undrer Mogens Christoffersen, seniorforsker på SFI:

»Vores undersøgelser viser, at de kvinder, der får børn tidligt, har haft flest risikofaktorer at slås med som børn. De fleste kvinder får først børn, når de føler, at de har grundlæggende livsforhold på plads. Og noget kunne tyde på, at piger i provinsen føler, at deres uddannelsesmuligheder er udtømte - hvorimod dem, der søger uddannelse, er rejst til storbyen,« siger Mogens Christoffersen.