Kommuner varsler skattehop på knap to milliarder

Landets kommuner er på vej til at bryde aftalen med regeringen om næste års økonomi. De mange velfærdsløfter vil betyde, at kommunerne må hæve skatten markant, siger KL-formand.

Clara på fire år nyder højtlæsningen og tænker ikke meget på regeringens netop fremlagte kvalitetsreform. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Hvor der gives, dér tages. Det kommer mange danskere til at indse, for da regeringen i går fremlagde skattelettelser for 10 mia. kr., varslede repræsentanter for landets 98 kommuner samtidig skattestigninger for 1,9 mia. kr. i 2008.

Dermed er kommunerne godt på vej til at bryde en aftale med regeringen om højst at hæve skatterne med 750 mio. kr. næste år. Samtidig risikerer de kollektivt at få deres bloktilskud til velfærdsområder som børn, ældre og skoler beskåret med over en milliard kroner som straf for brud på skattestoppet.

Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V), siger, at det vil kræve en meget stor grad af selvjustits blandt kommunerne at få bragt den varslede skattestigning ned på det niveau, der er aftalt med regeringen.

»Det er svært for mig at presse mine kolleger til at begrænse deres skattestigninger, når låget bliver lettet for alt på Christiansborg. Loftet over vores økonomi skyldes regeringens filosofi om en stram økonomisk politik og et skattestop. Men på regeringens bord er der skattelettelser, så det fløjter, en kvalitetsreform og løfter om lønløft,« siger Erik Fabrin.

Kommunerne har ikke alene brug for de 1,9 mia. kr. for at kunne bevare det eksisterende serviceniveau. Også den omstridte udligningsreform er årsag til ønsker om skattestigninger.

De rige kommuner i Østdanmark, der skal aflevere penge til de fattigere kommuner i Vestdanmark, ønsker kompensation for deres tab. Og de fattigere kommuner i Vestdanmark, der i overgangsåret 2007 var tvunget til at give store dele af gevinsten videre som skattelettelser, vil gerne hæve skatten igen til næste år, så der bliver råd til serviceforbedringer.

Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl (K) siger, at skatten må stige med 0,4 procentpoint og grundskylden med 0,4 promillepoint for alene at dække udgifter til udligning og nye opgaver, som kommunen har overtaget fra de nu nedlagte amter.

»Hvis vi skal undgå en skattestigning, kan vi lukke svømmehallen, lukke kulturhuset Trommen og skrue biblioteket ned til lovens absolutte minimumsniveau. Jyske-Venstre har sat sig så stærkt på den politiske magt i landet, at der trækkes penge fra hovedstadsområdet mod vest, og det truer hovedstaden som vækstlokomotiv,« siger Uffe Thorndahl.

Københavnerne kan til gengæld ånde lettet op. Her er der lagt op til en uændret skatteprocent på 24,0. Samtidig er der råd til gældsnedbringelse og serviceforbedringer for 432 mio. kr. Heraf stammer 200 mio. kr. dog fra en omstillingspulje, det vil sige penge fra driftsbesparelser.

»Som udgangspunkt har vi en sund økonomi. Men der er også store udfordringer, f.eks. på skoleområdet,« siger Socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen.

Frederiksberg er hårdt økonomisk presset på grund af udligningsreformen, og borgmester Mads Lebech (K) siger, at det ikke er en fest at lægge budget.

»Alligevel har vi en ambition om at kunne holde skatten uændret på trods af de store udligningsudgifter. Jeg har endnu ikke et fuldt overblik over skatteindtægterne, men som det ser ud lige nu forventer jeg ikke, at vi må gennemføre dramatiske besparelser,« siger Mads Lebech.