Kommuner lægger op til at spare på skolerne

40 ud af 97 kommuner lægger op til at spare på skolebudgettet i 2015, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Det møder stor kritik fra lærerne, der allerede nu ser forringet kvalitet i undervisningen, fordi reformen har øget antallet af undervisningstimer.

På trods af at længere skoledage for første år fylder på skoleskemaet, lægger 40 af landets kommuner op til at spare på folkeskolen i 2015. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet ved, at foreningens lokale kredse har gennemgået kommunernes budgetforslag for næste år.

»Det dur simpelthen ikke. Man skal være opmærksom på de besparelser, der lægges op til nu, kommer oveni, at man i en årrække har sparet på skolen,« siger Anders Bondo Christensen.

Af undersøgelsen fremgår det, at tre kommuner vil give flere penge til skolerne, mens 47 kommuner hverken har planer om at give flere eller færre penge til folkeskolen næste år. Det er dybt problematisk, mener Anders Bondo Christensen.

Han henviser til forhistorien om lærerstillinger, der er reduceret mere dramatisk end det faldende elevtal, og kritiserer også, at der ikke er blevet givet en krone til at rulle folkeskolereformen ud. Varslingerne om yderligere besparelser gør situationen endnu mere problematisk, mener formanden.

»Det hænger bare ikke sammen, hvis man vil have dygtige elever ud af den danske folkeskole,« siger Anders Bondo Christensen og forklarer, at de i Danmarks Lærerforening allerede kan se, at undervisningen er under voldsomt pres på grund af folkeskolereformen.

»Jeg får dagligt tilbagemeldinger fra lærere, som kan fortælle, at de simpelthen ikke har kunnet forberede de timer, de underviser eleverne. Dermed bliver det standardundervisning, hvor man lægger meget op til et lærerbogssystem. Men det er ikke det, vi skal. Vi skal udfordre den enkelte elev i hver eneste time, og derfor er det nødvendigt, at politikere også er parat til at tage ansvar for, at skolerne skal lykkes med den opgave, som politikerne har givet dem,« siger Anders Bondo Christensen.

Da kommunernes budgetter først vedtages i løbet af oktober, er undersøgelsen et forsøg på at påvirke de kommende budgetter.

»Vi råber selvfølgelig vagt i gevær på nuværende tidspunkt i håb om, at vi i ellevte time kan være med til at påvirke beslutningerne ude i kommunerne,« siger Anders Bondo Christensen.

Også Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører mener, det er risikabelt for undervisningen i folkeskolen, at en stor del af kommunerne lægger op til besparelser.

»Der er afgørende, at kommunerne sætter fokus på folkeskolen og ikke skærer unødigt med sparekniven,« siger Merete Riisager (LA).