Mindre skoleklasser på vej i Sverige

Sverige har oplevet en gigantisk nedtur i OECDs PISA-undersøgelser siden år 2000. Stefan Löfven ønsker mindre skoleklasser for de yngste. Men det er dyrt.

Valg i Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den svenske skoles nedtur har været et varmt emne i den svenske valgkamp - faktisk det vigtigste, viste en meningsmåling kort før valget. Derfor bliver genopretningen af skolen efter alt at dømme en af de første udfordringer, den ny regering skal tage fat på uanset sammensætningen.

I første omgang har Socialdemokraternes Stefan Löfven bebudet, at klassekvotienterne skal ned for de yngste årgange. I Sverige er den gennemsnitlige klassekvotient på 19 elever, viser en opgørelse fra skolemyndighederne i Skolverket i år. Men i det vidtstrakte land er der meget store forskelle - fra et gennemsnit på 22 elever i de største byer til bare 13 i tyndtbefolkede områder. Til sammenligning er klassekvotienten 21 i Danmark.

»Forskningen viser, at klassestørrelsen har en betydning, men den er meget marginal i forhold til omkostningerne. Det er traditionel socialdemokratisk politik og også det, Christine Antorini (socialdemokratisk undervisningsminister, red.) gik til valg på herhjemme med højst 24 elever i hver klasse. Det er en dyr måde at gøre det på,« siger lederen af den danske del af PISA-undersøgelsen Niels Egelund.

Også lærernes uddannelse og en højere løn og anseelse står på de svenske socialdemokraters dosmerseddel.

Sverige er raslet ned ad PISA-ranglisterne i den tid, OECD har gennemført undersøgelserne. Faktisk er Sverige det OECD-land, der har oplevet den største nedtur fra 2000 til 2012. I de to første PISA-undersøgelser i 2000 og 2003 klarede de svenske 15-årige sig over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. I den seneste undersøgelse i 2012 lå de under gennemsnittet i alle tre områder. Sverige er lige så dårlig til at bryde den sociale arv i skolerne, som USA er.

Op gennem 1990-erne indførte Sverige en hel del reformer, der blandt andet gav frit skolevalg og tillod friskoler, som der ellers ikke havde været nogen tradition for hinsidan. Friskolerne er gratis for forældrene og må drives af virksomheder, der kan tjene penge på skolerne.

Opdelt skolesystem skyld i PISA-nedtur

»De svenske PISA-forskere er kommet med den forklaring, at der har været en stigende segregering i det svenske skolesystem. Den ghettoisering, vi også kender i Danmark, er tiltaget voldsomt. Ikke blot er der blevet flere elever med anden etnisk baggrund, som trækker markant ned, men de går også på enkelte skoler i bestemte områder. I den anden ende af spektret har Sverige fået de frie skoler, og det tilsammen gør, at det går nedad,« siger Niels Egelund.

Det er dog kun Vänsterpartiet, der kan sammenlignes med Enhedslisten, der har ønsket at begrænse det fri skolevalg mellem offentlige og private skoler, og der er da også markant flertal i befolkningen for at bevare det fri skolevalg.

Også Finland, der klarer sig markant bedre end de øvrige nordiske lande i PISA, oplevede en markant tilbagegang ved den seneste undersøgelse i 2012.

»I Danmark har vi stort set stået stille hele tiden, og det er i og for sig en kraftpræstation i forhold til Sverige og Finland,« siger Niels Egelund.