Københavns nye kæmpeø bliver endnu større

Den planlagte, kunstige ø Lynetteholmen bliver omkring en halv gang større end oprindeligt tænkt.

Her ses en skitse fra præsentationen af Lynetteholm. Nu har bred vitfte af partier på Københavns Rådhus indgået ny aftale om det store projekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kommende, stort anlagte kunstige ø i København, Lynetteholmen, bliver endnu større.

Den nye ø mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn blev præsenteret sidste år af blandt andre overborgmesteren og statsministeren som en helt ny bydel, der på længere sigt skulle kunne huse 35.000 boliger og lige så mange arbejdspladser.

Men siden har øen – eller rettere principaftalen om en ø – været en tur i dok og på tegnebord, og nu er Københavns Kommune, By og Havn og staten på ny klar til at præsentere planen for Lynetteholmen.

Den afslører, at øen arealmæssigt bliver 100 hektar større – svarende til 50 procent – end det første udspil fra sidste år. Omregnet til jord betyder det, at der skal bruges 70 procent mere jord til at fylde øen op.

Samtidig bliver Lynetteholmen flyttet omkring 250 meter længere mod øst ud i Øresund af hensyn til den ligeledes kunstige ø Trekroner samt havmiljøet omkring denne.

Lynetteholmen bliver endnu større end først forventet. Til venstre ses den oprindelig plan. Til højre den nye. Fold sammen
Læs mere

Sluse skal sikre mod stormflod

Ifølge planen kommer den nye ø også tættere på Nordhavn, hvilket gør det billigere at sikre blandt andet inderhavnen mod stormflod med en dokport eller sluse.

Planen indebærer ikke flere beboere end oprindeligt tænkt, men til gengæld mere areal til blandt andet strand og natur, lyder det fra kommunen i forbindelse med en briefing fredag.

»Hovedforslaget har et samlet areal på cirka 2,8 kvadratkilometer. Dette er større end principaftalens skitse på cirka 1,9 kvadratkilometer, hvilket giver mulighed for større byudvikling og/eller større arealer til offentlige og rekreative formål,« hedder det:

»Lynetteholmens areal vil blive etableret over en længere årrække, hvorfor byudvikling af først etablerede dele kan påbegyndes, inden den samlede etablering er afsluttet. Opfyldning forventes påbegyndt i 2022 med henblik på, at de første arealer kan tages i brug i 2035. Det forventes, at opfyldning sker fra arealet ved havnesedimentbassinet på Lynetten.«

Af materiale fra briefingen fremgår også, at den nye Lynetteholmen bliver udformet på en måde, så der bliver dannet »et sammenhængende landskabeligt træk« fra Nordhavn til Amager Strandpark.

Øen vil ifølge planen blive bygget i etaper begyndende med opfyldning af jord i 2022. Hele herligheden vurderes at kunne være fuldt udbygget og endeligt færdigt i 2070.

Inden det kommer så vidt, skal den dog først igennem en såkaldt VVM-proces, der skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af byggeriet.

Løber tør for byggegrunde

Overborgmester Frank Jensen (S) understreger, at Lynetteholmen ikke mindst vil være med til at klimasikre Københavns Havn.

Men, som han siger, handler det også om ikke mindst boliger.

»Lynetteholmen er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan sikre en udvikling, hvor København er en blandet by, og hvor folk med almindelige lønninger kan bo,« siger han og fortsætter:

»På den anden side af 2035 løber vi tør for byggegrunde, og har vi ikke byggemuligheder til den tid, så går priserne bare op.«

Jakob Næsager (K) er overrasket over, at øen ser ud til at blive 50 procent større end oprindeligt planlagt.

Som han ser det, vil det også betyde, at indtægterne vil vokse tilsvarende, og de skal bruges på mere metrobyggeri, understreger han.

»Hele byen skal metrodækkes. De penge skal komme alle københavnerne til gode,« siger Jakob Næsager.