Ingen tør pege på X Factor-favorit

X Factor-konkurrencen spidser til, inden det på lørdag i Parken bliver afgjort, hvem dette års vinder bliver. Ingen af de tre deltagere vil pege på en favorit.

Ingen tør pege på X Factor-favorit Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et hurtigt kig rundt på de hjemmesider, der giver mulighed for at spille på X Factor-finalen på lørdag, efterlader ingen tvivl. Thomas vinder X Factor 2010.
 
Spørger man derimod på torsdagens pressemøde, så havde ingen af de tre finalister lyst til at give deres bud, hvem de ser som favorit.
 
- Hvis jeg fik 100 kroner og skulle satse, så ville jeg sætte 33,3 kroner på os hver. Jeg aner simpelthen ikke, hvem der vinder, men jeg håber da, det bliver mig, siger finalens ældste deltager Thomas, som hører til i klassen med solister over 25.

Web-tv: X Factor-Tine: Jeg lever min drøm lige nu
Billedserie: Optakt til X-factor-finalen
 
Hans dommer Pernille Rosendahl, der er sanger i bandet The Storm, havde sammen med Soulshock meldt afbud til pressemødet i sidste øjeblik. Det efterlod Remee, som har to solister mellem 15 og 25 tilbage i finalen, alene i rampelyset.
 
Den yngste af dem er Jesper. Han har dog heller ikke ungdommens kådhed til at give et bud på vinderen.
 
Selvom både Tine og Thomas ifølge bookmakerne og flere internetafstemninger ligger bedre end Jesper, føler han ikke et pres.
 
- Bookmakerne har jo før taget fejl i X Factor. Jeg skal i Parken nu, og det skal bare være en fest for os alle tre, for det har vi fortjent, siger Jesper og bedyrer, at han ikke går så meget op i, om han bliver nummer et, to eller tre.

Læs Mads Kastrups blog:
Løgnen
om X Factor

Læs også: X Factor spild af Folketingets tid

I finalen skal deltagerne først synge en sang, som de selv har valgt. Herefter bliver en af de tre sorteret fra, mens de to sidste skal dyste om sejren ved at synge finalesangen "My Dream".
 
Dermed bliver det første gang, at deltagerne skal synge en sang, som ikke er et covernummer. Det passer finalens kvindelige islæt, Tine, rigtig godt.
Hun peger specielt på en linje i sangen, som hun kan relatere til.
 
- You take the fall, you hit the ground, you build it up. Det er lige præcis mig. Jeg har ramt bunden og forsøgt at bygge det op igen, og det mener jeg, at jeg har gjort ved at stå her midt i min drøm, siger Tine og henviser til historien om, hvordan det er lykkes hende at tabe sig, efter at hun som yngre var overvægtig.
 
Ifølge Thomas skal sangen, der er skrevet i tre versioner, gøres personlig, hvis det skal være en succes.
 
- Det bliver en udfordring, at der ikke er noget demobånd at gøre det efter. Man skal skabe sin egen følelse i nummeret, og det har jeg arbejdet virkelig hårdt på at gøre, siger Thomas om finalesangen, der er skrevet og produceret af de tre dommere i programmet.
 
X Factor-finalen bliver for første gang nogensinde afholdt en lørdag aften i Parken, hvor op mod 37.000 tilskuere vil tage plads for at se finaleshowet, som krydres med forskellige bands, deriblandt de danske succesnavne Alfabeat og Dúne.
 
/ritzau/