Indbrudstyven opererer lokalt

Indbrudstyve benytter lokalområdet, når det gælder indbrud i lejligheder. Villa- og fritidshusejere kan der- imod være mere sikre på ikke at løbe på gerningsmanden på det nærmeste gadehjørne, viser en dansk undersøgelse af indbrudstyves mobilitet.

Det er denne ubehagelige situation, vi alle vil undgå. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvis du tror, at manden, der brød ind i dit eller naboens hjem, kom langvejs fra, kan du godt tro om igen. Han bor sandsynligvis indenfor et par kilometers afstand. Det viser undersøgelsen »Kriminalitetsrejsen om indbrudstyves mobilitet,« som forsknings- og kursuslektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet David W.M. Sorensen netop har publiceret i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.

I undersøgelsen er den gennemsnitlige tilbagelagte afstand mellem lovovertræderens bopæl og gerningsstedet den såkaldte kriminalitetsrejse 14 km, men gennemsnitsafstanden er på kun 4,7 km. De korteste afstande er til kældre og lofter, over halvdelen er under en kilometer. Den længste kriminalitetsrejse - til et fritidshus - er på næsten 279 km. Dén er dog undtagelsen, der bekræfter reglen.

»Ligesom vi vælger at shoppe i et supermarked tæt på vores hjem, vil indbrudstyve gerne undgå at rejse tværs gennem byen for at »shoppe« deres varer. Der er ingen grund til at bruge kræfter på en lang rejse, og det er mere trygt for gerningsmanden at operere i et område, som han er fortrolig med,« siger Dave W. M. Sorensen.

Undersøgelsen bygger på 3.238 indbrudstyverier, som er resulteret i en sigtelse for indbrud eller forsøg på indbrud, begået mod seks forskellige typer beboelsesejendomme i Danmark i perioden fra 1. januar 2002 til 31. august 2003.

Halvdelen af alle indbrudstyvenes ture til lejligheder er 1,3 km fra deres egen bopæl, og kun i hvert fjerde tilfælde er turen over fem kilometer lang. Når målet er villaer og fritidshuse, opererer indbrudstyven typisk med en bufferzone, som han undgår, fordi han er bange for at blive genkendt. Der findes ikke nogen bufferzone ved indbrud i lejligheder; indbrudstyven satser angiveligt på at kunne gemme sig i bybilledet.

Selv om kriminalitetsrejser til villaer også er relativt korte halvdelen er under 3,5 km de er altså noget længere end dem til lejligheder. Det kommer sig bl.a. af, at villaer ligger mere spredt.

De længste kriminalitetsrejser har et fritidshus som destination. Her er gennemsnitsafstanden på hele 13,3 km. Indbrud i sommerhuse og kolonihavehuse begås ofte af flere, og det indebærer i sagens natur oftere en længere rejse end de indbrud, der begås af en enkelt gerningsmand. Måske bor »hjernen« i nærområdet, men får hjælp af en ven, der er bosat i en anden kommune. På samme måde kan lovovertrædere, som besøger bekendte i et sommerhus, også medvirke til, at kriminalitetsrejser til fritidshuse generelt karakteriseres ved at være lange. Da kun få mennesker har fast adresse i et sommerhusområde, eksisterer der typisk en bufferzone omkring gerningsmandens bopæl og gerningsstedet.

Københavns Politi nikker genkendende til de relativt korte kriminalitetsrejser til indbrud.

»Hovedtendensen i byen er, at gerningsmanden er lokal og bor i eller tæt på området, han begår indbrud i. Der går tit en rekognoscering forud for et indbrud, og det er nemmest at arbejde dér, hvor man selv bor. Så kender man alle smutvejene og ved, hvordan man hurtigst kan komme hjem,« siger John Amdisen, der er vicepolitiinspektør og leder af efterforskningsafdelingen på Station Amager.

Han har tidligere arbejdet for Nordsjællands Politi i Hillerød. Dér var mønstret med indbrudstyve anderledes.

»Mange indbrud i ejendomme i Allerød, Farum og til dels i Hillerød blev typisk begået af folk, der kom ind med S-togene. I Helsinge og Græsted-Gilleleje, var det mere lokale, der begik indbruddene. Nærhedsprincippet gælder ikke altid og er mindre klokkeklart i provinsen end i byen. Når vi ikke har noget konkret at gå efter, for eksempel friske spor eller fersk gerning, vender vi blikket mod vores kendte kriminelle, der bor i området.«

Dave W. M. Sorensen har også glæde af at have gennemskuet tyvens operationsmønster.

»Hvis min cykel bliver stjålet, leder jeg altid først i mit eget nabolag. Det er langt mere sandsynligt, at det er en dum, lokal knægt end »den internationale cykelmafia,« der har stjålet den,« siger han.