Hver fjerde studerende­ betaler for lektiehjælp

Mange studerende køber sig til mere undervisning og bedre faglighed. For få timer og for dårlige undervisere får skylden, men fremdrifts­reformen har øget brugen af privatbetalt hjælp, er der enighed om.

24-årige Louise K. Larsen begynder snart på kandidatdelen på jura på Københavns Universitet. For at opnå de højeste karakterer og ro i kroppen til eksamenerne har hun betalt for lektiehjælp. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange studerende på universiteterne har så få undervisningstimer eller oplever undervisningen som så utilstrækkelig, at de køber sig til privat undervisning for at gennemføre studierne eller bestå eksamenerne.

Og fremover kan endnu flere studerende blive nødt til at købe ekstra undervisning for at leve op til kravene i den omstridte studiefremdriftsreform, ligesom regeringens ønske om flere elitestuderende risikerer at gå ud over kvaliteten af den undervisning, som ikke-elitestuderende vil blive tilbudt.

Sådan lyder meldingerne fra DJØF i forbindelse med en ny, såkaldt studielivsundersøgelse, hvor de studerende i organisationen er blevet spurgt, om de har benyttet sig af privat undervisning for at forberede sig til bl.a. eksamener.

Flere end hver fjerde svarer, at de på deres nuværende studie har købt sig til lektiehjælp. Blandt dem begrunder hele 41 procent deres køb med, at universitetsundervisningen enten ikke var tilstrækkelig i forhold til eksamenskravene, eller at den ikke havde den fornødne kvalitet. Andre 29 procent forklarer, at de gør det for at få gode karakterer.

Formanden for de godt 23.000 medlemmer af DJØF Studerende, Tue Anders Johansson, kalder det »rigtig ærgerligt«, at så mange studerende er »nødt til at selvfinansiere deres studier«.

»Vi lever i land, hvor uddannelse bliver betalt over skatten, og hvor der er fri og lige adgang til uddannelse. Alligevel er studerende nødt til at betale ekstra for at klare studier og eksamener,« fortæller han:

»Hvis det bliver sådan, at man bliver nødt til at tilkøbe ydelser for at forstå og bestå sine studier, risikerer vi at ende et sted, hvor det kun er dem med muligheder for købe disse ydelser, der kan komme gennem deres studier.«

Fremdriftsreform øger presset

Ifølge formanden for de mange samfundsfaglige og erhvervsøkonomiske studerende i DJØF bekræfter undersøgelsen behovet for flere og bedre undervisningstilbud. Som kandidatstuderende har han ikke meget mere end seks-otte timers undervisning om ugen, og da han læste til bachelor, tog mange af hans medstuderende private kurser. Ikke mindst i det, der hedder mikro-makroøkonomi.

»Der er helt klart en sammenhæng mellem alt for lidt undervisning og tilkøbet af eksamenshjælp og kurser. Det er begrænset, hvad det giver at sidde alene over 30 timer om ugen på en læsesal,« siger han:

»Fælles for alle er jo, at de gerne vil forbedre deres faglighed.«

Et par procentpoint flere studerende køber i dag lektiehjælp i forhold til en lignende undersøgelse fra sidste år. Tue Anders Johansson sætter stigningen i forbindelse med fremdriftsreformen, der skal få de studerende hurtigere gennem deres studier end i dag.

»Det betyder, at der er mere pres på for at bestå eksamener første gang,« siger han og tilføjer, at der samtidig er krav om høje karakterer, ligesom dimittendledigheden for djøfere er over 30 procent:

»Jeg kan godt forestille mig, at op mod 30 procent køber sig til hjælp, når vi spørger dem igen næste gang.«

På samme måde er han bekymret for, at videnskabsminster Esben Lunde Larsen (V) og regeringens ønske om flere elitestuderende »på bekostning af den brede masse« kan føre til endnu færre undervisningstimer.

»Nu kommer han selv fra teologistudiet, hvor der er masser af konfrontationstimer. Måske farver det hans holdninger, men mange studerende må altså klare sig med langt færre timer, end han har gjort,« siger studenterformanden.

De ambitiøse er klar til at betale

Prodekan på School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet Peder Østergaard opfordrer studerende til at henvende sig til deres studienævn, hvis de mener, at undervisningen er utilstrækkelig.

»Så er der mulighed for at se på det,« som han siger.

Peder Østergaard vurderer, at studerende ikke nødvendigvis køber sig til ekstra undervisning, fordi de er utilfredse med universiteternes tilbud.

»Nogle gør det, fordi de er ambitiøse. De vil have gode karakterer,« siger han:

»Der er studier, hvor det fra erhvervslivets side er helt afgørende, at de studerende har høje karakterer. Det er måske ikke så underligt, at man tager ekstra kurser som en slags helgardering, hvis man læser jura og gerne vil ansættes som fuldmægtig i et stort og anerkendt advokatfirma.«

Så er der dem, han omtaler som »drønnerterne«. Dem, der har travlt med så mange andre ting end deres egentlige studier, at de ikke får forberedt sig tilstrækkeligt godt til eksamenerne.

»De kommer fra en gymnasial uddannelse til et system, hvor der i høj grad er lagt op til egen læring og arbejdsmoral. Så kan det være svært at prioritere tiden. Forberedelsestiden er alt for lav for nogle studerende,« fortæller prodekanen:

»Jeg har hørt fra mange studerende, at de har taget de her brush up-kurser, fordi de ikke har haft tid til at forberede sig.«

Minister: Studerendes eget ansvar

Peder Østergaard vurderer som DJØF Studerende, at fremdriftsreformen kan øge efterspørgslen efter betalt lektiehjælp.

»Der vil være en hel del, der vil mene, at de ikke kan finde tid til at fordybe sig i deres fag,« siger han.

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen »ser ikke noget problem i, at særligt stræbsomme studerende køber sig til ekstra undervisning«.

»Der står klart i universitetsloven, hvad et studie skal indeholde for at være en fuldtidsuddannelse. Vil studerende gå ud over det af den ene eller anden årsag, må det være deres valg,« siger han.

Ministeren mener ikke, at det nødvendigvis er for få timer, der får studerende til at købe hjælp. Han henviser til Kvalitetsudvalget, der sidste år nåede frem til, at »for mange studerende ikke er fuldtidsstuderende«.

»Det at komme på en videregående uddannelse er ikke et tagselvbord. Der er forventning om selvstudier, studiegrupper og så videre, og det er et ansvar, den studerende må påtage sig. Det er ikke at gå på gymnasiet at være studerende,« siger Esben Lunde Larsen:

»Vi stiller gratis uddannelse med SU oven i til rådighed, men vi fjerner ikke hver en sten på de studerendes vej. De har et ansvar for at orientere sig om indholdet af deres studier, og hvordan de skal agere som studerende.«