Her er ordene, der er på alles læber - beskriver en anderledes livssituation

Det vrimler med nye ord, der beskriver vores samfund og omgivelser under coronakrisen. Berlingske har allieret sig med to sprogforskere for at blive klogere på, hvorfor ord som »flokimmunitet« og »samfundssind« pludselig er på alles læber.

 

Flokimmunitet, samfundssind, værnemidler, smittespredning, nødpasning, selvisolation.

Vi hører ordene stort set hele tiden fra politikere og medier, og måske vi også har hørt dem fra egen mund de seneste uger, de nye ord, der er blevet en del af vores fælles ordforråd.

Efter at coronavirussen kom til Danmark har det vrimlet med nye sammensatte substantiver, som for blot få måneder siden var ukendte for de fleste.

Ifølge Mikkel Wallentin, der er forsker i sprogforståelse og sprogpsykologi ved Aarhus Universitet, er der en helt »oplagt og banal« grund til dette.

»Vi får nye ord, fordi vores omgivelser og livssituation ændrer sig, og vi får brug for nye ord til at tale med hinanden om den nye situation, vi befinder os i. Sproget afspejler det, mennesker er interesseret i, og det, mennesker har behov for at udveksle information om,« siger Mikkel Wallentin.

Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn

»For tre måneder siden vidste kun få, hvad flokimmunitet, værnemiddel og samfundssind var.«


Flere af ordene har eksisteret i mange år, men er blevet genopfundet som følge af coronakrisen.

»Værnemidler« er eksempelvis fra 1800-tallet, mens »samfundssind« kan registreres tilbage til i hvert fald 1936. Den seneste måned er samfundssind blevet anvendt i minimum 4.000 artikler i forhold til 70 artikler i samme periode sidste år, oplyser seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje.

»Mange ord har haft en stille eksistens, men lige pludselig er de blevet noget, alle mennesker snakker om, fordi vi eksempelvis har brug for at beskrive de beskyttelsesmidler, der har været mangel på. For tre måneder siden vidste kun få, hvad flokimmunitet, værnemiddel og samfundssind var. Det ved vi alle sammen nu,« siger hun.

Mikkel Wallentin hæfter sig ved, at mange af de nye ord, der beskriver danskeres samfund og omgivelser, er sammensatte.

»Det er typisk, at man har nogle ord i forvejen, som man kan bruge og gøre mere præcise ved at sætte dem sammen og skabe underkategorier af noget, man allerede kender. Vi har eksempelvis allerede et sind, en immunitet og nogle midler – nu bruger vi ordene i nogle bestemte typer,« siger han.

Ifølge Mikkel Wallentin har flere aktører introduceret ordene, der er blevet en del af ordforrådet.

»Nogle af ordene kommer ud af et fagsprog – for eksempel flokimmunitet og værnemidler, mens andre bliver genopfundet i formidlingsøjemed. Et ord som samfundssind kunne jeg godt forestille mig, at nogle folk inde på Christiansborg i kommunikationsafdelingen har genopfundet,« siger han.

Coronahår og coronahygge

Mens nogle ord har fået renæssance, er andre dog helt nye.

Ord som coronakrise, coronahår, coronahygge, coronafitness og coronakuller er ifølge Marianne Rathje opstået inden for de seneste måneder.

»Det er ord, som ikke kommer fra medierne. De opstår, fordi folk taler og skriver sammen og prøver at beskrive den situation, vi nu befinder os i. Man vil for eksempel gerne beskrive, at man ikke kan blive klippet eller gå i fitness, eller at man hygger sig på en anden måde, end før man sad derhjemme,« siger seniorforskeren.

Ifølge Marianne Rathje vil ord, der er sammensat med »corona«, sandsynligvis forsvinde fra sproget, når krisen er ovre, fordi det er gloser, »som folk danner i sjov og hygge til at beskrive situationen her og nu«.

Modsat vil nogle af de ældre ord, der nu er blevet populære, sandsynligvis blive i danskernes ordforråd og bevidsthed, fortæller Marianne Rathje:

»Ord som flokimmunitet, selvisolation og nødpasning, vil være ord, som man kan hive frem, når det bliver relevant. Til gengæld tror jeg, at et ord som samfundssind vil blive i daglig tale, fordi det er et godt ord til at beskrive, at man tænker på andre. Samtidig er det renset for medbetydninger og politisk slagside modsat et ord som solidaritet, hvor mange vil tænke på Femølejren, 70erne og venstreorienterede. Derfor kan samfundssind være et ord, vi også bruger om et år, når det her forhåbentlig er slut.«