Her er grafen, der viser, at CO2-udledningen går den gale vej

Hvis man medregner udledninger fra biomasse og udledninger fra danske rederier og selskabers transport i udlandet i Danmarks drivhusgasregnskab, ser udviklingen ikke godt ud.

Inden for Danmarks grænser udledes en mindre mængde drivhusgasser end tidligere, men tælles udledninger fra biomasse og danske virksomheders transport i udlandet med, så er udledningen faktisk stigende over tid. På billedet ses Ørsteds Avedøreværk uden for København. Her fyres med træpiller og anden biomasse. (Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Vi lever i en klimatid.

Emnet ligger blandt de øverste på vælgernes dagsorden. Tidens store fokus på klimadiskussionen blev bekræftet, da repræsentanter fra næsten 100 byer var til klimatopmøde i København i denne uge. Og i løbet af året har de politiske partier desuden nærmest stået i kø for at bekende sig til den samme målsætning om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

Målsætningen om de 70 procent er regeringen og støttepartierne blevet enige om i forståelsespapiret, og regeringen har planlagt at indkorporere målet om reduktionerne i en ny klimalov.

»Lovforslaget har til formål at indføre bindende delmål og bindende langsigtede klimamål. Forslaget vil indeholde mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990,« står der i regeringens lovprogram.

Men hvad er status på reduktionen i drivhusgasserne?

Umiddelbart er vi på rette kurs. Danmark udleder en mindre mængde drivhusgasser end i 1990.

Det er i hvert fald det billede, man får, hvis man tjekker de officielle tal for »samlede emissioner af drivhusgasser« hos Energistyrelsen.

Tallene lader til at tale sit tydelige sprog. I 1990 var udledningen, målt på »faktiske emissioner«, på cirka 70 millioner ton CO2-ækvivalenter. I 2018 var samme tal faldet til cirka 49 millioner ton.

Men man kan dog hurtigt tegne et andet og mindre positivt billede af udviklingen.

Blandt klimaøkonomer, aktivister og politikere diskuteres det, hvad der bør medregnes i de danske tal for udledningen af drivhusgasser.

Indregner man udledningen fra afbrændning af biomasse samt udledningen fra danske virksomheders internationale transport, er udledningen af drivhusgasser højere i dag, end den var i 1990.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort for nylig.

»Når Mærsk sejler mellem for eksempel Kina og Indien, tæller denne økonomiske aktivitet med i det danske bruttonationalprodukt. De drivhusgasser, der udledes undervejs, tæller imidlertid ikke med i det danske drivhusgasregnskab, som bruges i forbindelse med det politiske mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990,« siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Leif Hoffmann.

De internationale retningslinjer for opgørelse af landenes drivhusgasemissioner, som det er aftalt i FN, betyder, at drivhusgasser fra international tansport ikke tæller med i udlandets drivhusgasregnskaber.

Nedenstående graf viser, at udledningen af drivhusgasser samlet set er højere end de officielle tal.

I de officielle tal regnes afbrænding af biomasse – for eksempel træpiller – for at være vedvarende energi.

Argumentet er, at hvert træ via fotosyntese – altså processen, hvor CO2 omdannes til ilt – over tid har lagret kulstoffet. Ved afbrænding frigives samme mængde kulstof, og på den måde kan processen betragtes som CO2-neutral. Argumentet for at regne biomasse med i CO2-udledningen er, at afbrændingen af træ udleder CO2 nu og her, og at det tager årevis for et nyplantet træ at vokse op og binde de samme mængder af kulstof, der blev sendt op i atmosfæren ved afbrændingen.

Enhedslisten er tilhængere af at medregne biomassens CO2-udledning. Partiet har for nylig fremsat et ønske om at indføre afgift på biomasse for nye varmeværker.

Energibranchen forsvarer sig med, at den stiller krav om, at biomasse til dansk energiproduktion skal være bæredygtig. Eksempelvis lover energiproducenten Ørsted, at den kun benytter resttræ og affaldstræ fra bæredygtigt drevne produktionsskove.

Du kan få overblik over biomassens betydning for klimaet her.