»Han vil ikke have en rigtig debat«

Den borgerlige regering har nedsat et udvalg med Claus Hjort Frederiksen i spidsen til at genopvække værdikampen. Ministeren vil gerne høre et bud fra socialrådgiver Hanne Reintoft. Hun siger ja tak, men tvivler på, at Claus Hjort vil.

<br>Socialrådgiver og tidligere politiker Hanne Reintoft svarer beskæftigelsesministeren.<br>Arkivfoto:<br>Claus Bech Andersen Fold sammen
Læs mere

Hanne Reintoft tvivler på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) oprigtighed, når han ønsker en værdidebat.

»Jeg kan selvfølgelig være enig med Claus Hjort i, at stærke og raske mennesker skal tage et ansvar for deres eget liv. Men jeg er bange for, at han siger det som en afledning,« siger socialrådgiveren og samfundsdebattøren til Berlingske Tidende.

Hun er ellers én af dem, Claus Hjort gerne vil have et bud fra, når han på regeringens vegne har blæst til værdikamp endnu engang. I BerlingskeSøndag hævdede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at det halter med danskernes personlige ansvarsfølelse.

»Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, at der er noget galt på hendes stue på plejehjemmet, tager du så selv malerkosten frem? Der findes jo mange eksempler rundt omkring, hvor man hører, at folk harmes over et eller andet, men hvor man så i sit stille sind tænker: Kære ven, hvad har du selv gjort?,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren ville gerne høre fra Reintoft. Hendes bud vil være spændende, lød det.

»Det må ikke blive sådan, at en debat om det personlige ansvar flytter fokus fra det fælles ansvar,« svarer Hanne Reintoft.

Er det, hvad Claus Hjort ønsker, tror du?

»Det må jeg mene, ja. Men jeg vil da godt tage debatten. For vi skal ikke lade folk som Claus Hjort Frederiksen og Søren Krarup og den slags føre den alene«.

Men hvad kunne du så tænke dig at sige til dem?

»At man skal lære at sondre. Nu har Claus Hjort rent ud sagt et meget dumt eksempel i jeres avis. Det er det dér med, at »hvis din gamle mor på plejehjem trænger til at få malet, tager du så malerkosten?«. Der må jeg sige, at når nu kommunerne, som jeg faktisk har oplevet, tillader sig at tage næsten 7.000 kroner om måneden for en et-værelses med bad og toilet på 38 kvadratmeter, så synes jeg ærlig talt, det er et kommunalt ansvar, at der også bliver malet. Det er jo derimod de bedre stillede mellemlag, der misbruger det offentlige system. Det er eksempelvis ikke alle, der går på efterløn, som har brug for det. Men den virkelig nedslidte 60-årige trænger jo til det.«

Er det så ikke netop et mindretal, du forsvarer, mens Claus Hjort har ret i, at et flertal bør tage et større personligt ansvar?

»Der er jo efterhånden en sjettedel af befolkningen, der vurderes at være underprivilegerede. Det er jo ikke et lille tal. Det er en ret stor minoritet, som kræver et hensyn. Men jeg tror i øvrigt også, at kommende generationer stilles over for et meget større problem end den såkaldte ældrebryde. Skinnenettet til togene er slidt ned, og jeg kørte også forbi Nationalmuseet den anden dag, og vinduerne er ved at falde ud af det fine, gamle hus. Vi forsømmer at holde samfundet ved lige, så det bliver en fantastisk udgift for vores efterkommere«.

Men er der ikke for stort et spænd mellem folks forventninger, og det et velfærdssamfund rent faktisk er i stand til at yde?

»Jo, men det kan også skyldes, at vi ikke har sørget for at vedligeholde og udbygge, så man kan leve op til kravene. Nogle steder er der eksempelvis så dårlige plejehjem og så ringe mad, at vi overhovedet ikke kan snakke om »forventninger«. Jeg er bange for, at det her ikke er et spørgsmål, om at han vil have en rigtig debat«.

Hvad er det så?

»Det er et spørgsmål, om at ville have sin politik gennemført. Og det har man jo lov til som politiker«.