Glem Janteloven - du SKAL tro, du er noget

»Jeg er den bedste på mit hold. Jeg kan ikke være nummer to,« lyder det fra 15-årige Christian Tue Jensen. Janteloven er nemlig under forandring i Danmark.

Fodbold fylder meget i 15-årige Christian Tue Jensens liv. »Det er fedt, når man skal præstere. Jeg er spændt, det skal man jo være. Men nervøs, det er jeg ikke,« siger han. Som en af de bedste fodboldspillere på sin årgang har hans familie også helliget sig Christians træning. Fold sammen
Læs mere

En gul fodbold svæver gennem luften.

15-årige Christian Tue Jensen, der er en af Danmarks bedste fodboldspillere i sin årgang, fanger bolden, tæmmer den. Han sparker den videre fra et sted mellem vristen og snørebåndene, og den zigzagger gennem luften.

Magisk – og helt i overensstemmelse med den hemmelige teknik, han har lært af sin britiske sparkeinstruktør på FC Midtjyllands elitære fodboldakademi.

Christian løber hen over det bløde græs, der strækker sig ud over Ikasts hede. Det var i dette landskab, midt i det jyske, at Janteloven opstod. Du skal ikke tro, du er noget, skrev Aksel Sandemose i 1933 om forholdet mellem danskere, modelleret på byen Nykøbing Mors.

Men det er netop denne lov, som drengene på banen er ved at justere, og som er under forandring i Danmark.

»Jeg er den bedste på mit hold. Jeg kan ikke være nummer to,« siger Christian Tue med røde kinder og den vilde friskhed og energi, som kun tilhører den 15-årige.

Christian er et eksempel på en ny tendens, der har gjort sit indtog i Danmark: Du skal tro, du er noget, lyder det nye mantra. På kryds og tværs af landet, fra Frederikshavn til Holstebro til Sønderborg og Helsingør er det blevet legalt aktivt at søge efter sit talent og gøre alt i sin magt og andres for at dyrke det. Og lykkes.

»Vi ser alle steder, at Janteloven er under forandring,« siger Claus Buhl, ph.d., forfatter og virksomhedsrådgiver. »Talentskoler og eliteakademier pibler frem, og der er næsten ikke den sektor i samfundet, som ikke har taget ordet talent til sig.« Kodeordet er ifølge René Holm Hansen, leder af Dansk Talentakademi i Holstebro, at gøre sig umage hele tiden.

»Der er sket et holdningsskifte i Danmark,« siger René Holm Hansen. »Det er ikke så fy, fy mere at sige elite. Det er i orden at blive dygtig til noget og prøve at blive endnu dygtigere. Det nye fokus på talent udsprang i sportens verden,« siger han. »Herfra har det bredt sig til musikken og derfra til andre discipliner.« Noemi Katznelson, forsker ved Center for Ungdomsforskning, udlægger tendensen således:

»Det er helt klart et element i ungdomskulturen, at man skal gå efter at blive perfekt og den bedste. I den forstand er der et opgør med den klassiske Jantelov i gang.«

De seneste par år er eliteskoler og talentprogrammer inden for sport, musik, uddannelse og kunst sprunget frem overalt. I 2012 opstod Sports Academy Viborg. Helsingør Eliteidræts Akademi blev oprettet i 2013. I august 2014 slog Sønderborg Talentakademi dørene op. »Citius, altius, fortius« – hurtigere, højere, stærkere, lyder det på akademiets hjemmeside.

I 2015 åbnede det musiske Talentakademi Storstrøm på Sjælland. Og i Holstebro har Dansk Talentakademi netop fået 40 millioner kroner til at bygge et campus, hvor de kan udvikle talenter til at gå til optagelsesprøve på danske kunst-, musik- og skuespilskoler.

I Midtjylland er plovfurerne stadig ensartede lige, grantræerne lige høje og heden flad med vandhuller. Men ligesom det var i det jyske, at Janteloven udsprang, er det nu også her, den bliver korrigeret.

FC Midtjylland indledte en ny kurs i Danmark, da klubben for ti år siden skabte et eliteakademi.

»Janteloven blev formuleret på Mors i det område, vi kommer fra,« siger Claus Steinlein, sportsdirektør i FC Midtjylland. »Måske er det logisk, at det også er os, herude på heden, der justerer den. Vi oplever et klart skift fra, at forældre kun turde hjælpe deres børn i det skjulte. I dag er der mange flere forældre, der hjælper og støtter deres børn med deres talent – og er stolte af det.« 

Træning er familiens omdrejningspunkt

Allerede da Christian Tue var lille, var han passioneret omkring sin fodbold. »Jeg tegnede ikke som andre børn,« fortæller han. Han spillede fodbold. Som otteårig var Christian elektrisk for at komme på fodboldlejren Milan på Sjælland. »Han ville så gerne. Vi indrettede os, så hele familien holdt ferie i København den sommer,« husker Christians far, Lars Jensen.

Da Christian var 11, var han helt vild for at komme på FC Midtjyllands fodboldlejr. Problemet var, at Christian var et år for ung til lejren. »Vi fakede hans fødselsdato,« ler faren.

I ansøgningen skrev forældrene, at Christian var født i december 1999 – fremfor i marts år 2000, som der står på hans sygesikringsbevis. Da folkene på akademiet fandt ud af det, syntes de bare, det var sjovt. Det var en måde at drible uden om Janteloven. Siden har Christian været på adskillige lejre. Og han er blevet inviteret til at prøvetræne med nogle af verdens bedste klubber som Liverpool, Bayern München og hollandske PSV Eindhoven.

 

Da Christian var yngre, udstyrede forældrene ham med en stødabsorberende støvle for at skåne hans hæle. De planlagde hverdagen, familiearrangementer og ferier med Christians træning som omdrejningspunkt. Christians far, der er IT-konsulent, har fået skrevet det ind i sin kontrakt, at han kan gå tidligt for at køre 75 kilometer til Ikast.

»Som forældre gav vi slip på meget af vores eget for at hellige os Christians træning,« siger faren. Som 13-årig flyttede Christian til Herning hos en værtsfamilie for at kunne træne flere gange dagligt.

»I starten så venner og familie indimellem skævt til os. Men det gør de ikke længere. Tiden har ændret sig,« siger faren.

Og indsatsen har båret frugt. Christian har netop skrevet kontrakt med FC Midtjyllands Akademi. Forældrenes indsats er et træk, der går igen i unge elitespillere, understreger Flemming Broe, leder af FC Midtjyllands Akademi. »Danmarks største talenter har forældre med store ambitioner,« siger han. 

Det hele menneske

Christian Tue skrår over græsset og løber hen til Mads Bendiksen, en nyansat træner, og løsner et sort bånd, der var viklet rundt om hans mave. Han giver båndet til træneren. Bendiksen er ph.d. i human fysiologi med speciale i træning og testning af fodboldspillere. Bendiksen rejste under sin research til Tromsø nord for polarcirklen for at studere et nyt dataprogram til at optimere træning.

Radiosendere, der er placeret på kamp­arenaens master, registrerer spillernes bevægelser og sender dem til en computer i akademiets kælder. Dataene viser, når spillerne skifter fart, bremser op og løber hurtigt og skildrer, om de fysisk er trænet godt nok.

»Vi er de eneste i Danmark, der har det system,« fortæller Mads Bendiksen. »Hvis man ser på ungdomskulturen, er der sket et skift i mange familier i, at hele familien drejer sig om barnet. Hvis man kan gøre noget ekstra, så gør man det. Vi skal være kloge, dygtige og dyrke os selv. Det er en ny samfundstendens.«

Men til trods for nådesløs træning og jernhård disciplin lægger FC Midtjylland vægt på, at det, de træner, er »det hele menneske«, som er titlen på klubbens eliteprogram. Talentprogrammet opstod, da FC Midtjyllands ledelse i 2003 tog til Nantes i Frankrig med DBU for at studere den franske klubs talentarbejde. I 2004 skabte FC Midtjylland deres egen model med et dansk islæt.

»Det er ikke blot fodboldspilleren, det er mennesket, vi træner,« siger Claus Steinlein.

Essensen er at træne den intuition, der kan træffe de rigtige beslutninger. Fodbold handler om at træffe de bedste beslutninger på et splitsekund.

Akademiet lægger stor vægt på spillernes personlige trivsel og behov. De prioriterer drengenes skolegang og deres sociale bånd. »Vi arbejder ud fra regnestykket, at 1+1=3. Drengene lærer at blive holdspillere frem for individualister, og det er i fællesskab, magien opstår,« siger sportsdirektøren.

Jonas Lössl, der har gået på akademiet og i sommer blev solgt til den franske klub Guingamp som målmand, formulerer kernen i at være en formidabel fodboldspiller således:

»70 procent af det at være en god fodboldspiller sker i hovedet. Det er det, akademiet har givet mig. Også menneskeligt: At kunne tage det ansvar. Der er klart et opgør med Janteloven i gang.« 

Alle har et talent

Christian er færdig med onsdagens »goal box«-elitetræning. Flere gange om ugen træner han to gange om dagen; morgen og eftermiddag.

»Der er ikke plads til en kæreste lige nu,« konstaterer han, løfter øjenbrynene og ler.

»Det er fodbold, fodbold, fodbold.«

Det er netop regelmæssigheden, koncentrationen, feedbacken og hjælpen fra andre, der er essensen i talenttræning, påpeger Claus Buhl, der har skrevet bogen »Spørgsmålet er ikke, om du har talent, men hvordan«.

Det er ikke kun Janteloven, der er ved at blive justeret i Danmark, påpeger forfatteren:

»Vi er blevet klogere. Vi har i Danmark længe haft en romantisk talentmytologi om, at talent var noget, man var født med.« Tag bare H.C. Andersens fortælling om den grimme ælling, hvor læren er, at det ikke gør noget, man har ligget i en anderede, når bare man er født som en svane. I dag ved vi, at det er helt andre og menneskeskabte faktorer, der afgør, om man finder sit talent og udvikler det,« siger Claus Buhl.

Holdningsændringen har fået medvind, fordi Danmark, Vesten, har fået skarp konkurrence fra bl.a. Asien.

»Talentbegrebet er nu alle steder. Det er blevet frisat fra den romantiske forestilling,« understreger Claus Buhl. 

Jante lister ind ad bagdøren

Hvordan håndterer Christian det pres, der hviler på hans skuldre? spørger Berlingske ham i akademiets opholdsrum, der har sorte og røde lædermøbler. Er det en byrde?

»Jeg tænker ikke så meget over det mere.« Øjenbrynene ryger op i panden.

»Det er fedt, når man skal præstere. Jeg er spændt, det skal man jo være. Men nervøs, det er jeg ikke.« Christian har i klubben ry for at være lige passioneret i sit fodboldspil, hvad enten det foregår i en mondæn storklub – eller på en mudret, mørk regnvejrsaften i Nordjylland.

Det er imidlertid ikke alle, der er lige optimistiske med hensyn til det danske sindeskifte i synet på talent.

»Problemet i dag er, at Jante er krøbet ind ad bagdøren,« siger Mogens Krabek, skoleleder på privatskolen Bording Friskole i det indre København.

Ifølge skolelederen møder et stigende antal børn stress allerede i indskolingen, fordi de mærker et præstationspres, der har bredt sig fra idrætten, ind i skoleverdenen og til kunst og musik.

»Der er ingen tvivl om, at der i dag er et større fokus på talent og elite. Det problematiske er, at når vi fokuserer meget på, hvem der skal på A-holdet, så er der mange, som får en oplevelse af, at de er B-holdet,« siger skolelederen.

Mogens Krabek møder allerede effekten af den korrigerede Jantelov, fortæller han.

Mange børn føler, at nogle er dygtigere end dem. Uligheden bliver et spørgsmål om deres identitet. Det nye er, at nogle børn har et selvværd, der er for højt – andre et, som er for lavt, understreger Krabek.

»Vi ser, at børn i højere grad end før spejler sig i andre og omgivelserne. De lever; eksisterer nærmest i den spejling. De higer efter at være synlige og få anerkendelse og ros. Hvis de ikke får det i udstrakt grad, så opstår det nye jantefænomen, at de konkluderer, »jeg er ikke nogen, jeg er ikke noget«.«

Christian Tues mål er at spille i en af udlandets store klubber, favoritten er Liverpool.

»Det er i udlandet, man bliver en stor spiller,« siger han. »Det er dér, man bliver en rigtig stjerne.«