Friskoler kun for de rige

Regeringen og Dansk Folkeparti vil sænke statstilskuddet til privat og friskoler. Det kan koste en familie 4.000 kroner årligt pr. barn.

Danseundervisning på Lunderskov Efterskole ved Kolding. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leif Tuxen

Der er uro på friskolerne, der frygter, at den kommende finanslov vil medføre så store økonomiske indgreb mod skolerne, at det fremover vil kræve en velpolstret tegnebog at have børn på de frie skoler.

Det kan således komme til at koste 4.000 kroner ekstra i årlige skolepenge pr. barn i en friskole, når de planlagte besparelser er indfaset i 2014.

Dansk Friskoleforenings formand Ebbe Lilliendal frygter, at det økonomiske indgreb vil betyde, at private skoler fremover bliver lukket land for familier med beskedne indtægter.

- Vi ønsker under ingen omstændigheder, at friskoler kun bliver for de rige. Derudover vil der være små friskoler ude på landet, der vil opleve en elevtilbagegang med den konsekvens, at der ikke er en samlet økonomi til at drive skolen videre, mener Ebbe Lilliendal.

 
Køb adgang: Tjek privatskolernes faciliteter, karakterer, resultater for myndighedernes tilsyn og elevsammensætning

Kan ikke optage flere elever

I går indledte partierne på Christiansborg forhandlingerne om den nye finanslov for 2011, og samtidig afholder Dansk Friskoleforening en række protestmøder landet over for at forsøge at forhindre de besparelser på cirka 360 mio. kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt i genopretningspakken.

Friskolerne er stærkt utilfredse med, at genopretningspakken lægger op til at rykke ved balancen mellem folkeskoler og private skoler. De private skoler har i årevis fået et statstilskud pr elev på 75 procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev, men denne procentsats skal nu sænkes med et procentpoint årligt fra 75 til 71 procent i 2014.

- I de større byer, hvor der er venteliste til skolerne, kan man optage flere elever på skolen. Det helt store problem opstår i udkantsdanmark, hvor skolerne ikke har samme muligheder, fordi de i forvejen har støvsuget hele lokalområdet for de elever, der bor der. Det er en alvorlig situation at være nødt til at hæve skolepengene, der i forvejen typisk ligger på 12-14.000 kroner årligt, siger Ebbe Lilliendal.

SFO dyrere end privatskole

Han afviser, at det er uproblematisk at hæve skolepengene, selv om det i nogle tilfælde kan være billigere for en familie at betale for en privatskole med SFO sammenlignet med prisen for den lokale folkeskoles SFO.

- Børnene benytter jo kun SFO til 2. eller 3. klasse, og derefter skal forældre i folkeskolen ikke betale, mens man i friskolen betaler for et samlet skoletilbud fra 0. til 9. klasse, siger Ebbe Lilliendal.

Ud over friskolerne rammes også højskoler og efterskoler af de planlagte besparelser i genopretningspakken. Ialt skal der spares 1 mia. kroner over fire år på friskoler, højskoler og efterskoler.

75.000 kroner for efterskole

For efterskolerne vil det bl.a. betyde, at forældrebetalingen for et ti måneders efterskoleophold kan stige fra i dag cirka 55.000 til cirka 75.000 kroner for familier med et indkomstgrundlag på mere end cirka 820.000 kroner. Dermed kan efterskolerne blive for de aller rigeste danskere og for dem, der får opholdet betalt af kommunen, mens hele middelklassen ikke vil have råd, frygter Efterskoleforeningen.

Besparelserne har givet uro i Venstres bagland, og Dansk Friskoleforening håber, at denne uges protestmøder med deltagelse af op imod 750 friskolefolk kan få flere politikere til at stille sig kritisk over for besparelserne.