Forsvaret må åbne ny kaserne

Sidste år besluttede politikerne at flytte Forsvarets Sundhedstjeneste fra Roskilde til Aarhus. De overså, at sundhedstjenesten også driver en større uddannelsesvirksomhed.

Forsvarets Sundhedstjeneste har både ansvaret for, at danske soldater er i tilstrækkeligt god form, og at der er sundhedspersonale til at tage sig af forsvarets ansatte. Nu flytter sundhedstjenesten fra Roskilde til Aarhus, og det tvinger forsvaret til at åbne en ny kaserne – efter at have lukket mange andre. Foto: Forsvaret Fold sammen
Læs mere

Efter mange år med konstante lukninger af kaserner er forsvaret tæt på at åbne en mindre kaserne i Aarhus.

I løbet af i år forventer forsvaret at skulle åbne en kaserne i landets næststørste by med 60 eller flere enkeltværelser i hotelstandard, undervisningslokaler, cafeteria, depoter, og hvad der ellers er nødvendigt for at drive en militær uddannelsesinstitution. Det skal ske i lejede lokaler, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse lige nu er på jagt efter.

Årsagen til etableringen af en ny kaserne skal findes i en politisk aftale mellem forsvarsforligspartierne den 10. april sidste år. Aftalen flyttede ansvaret for forsvarets støttefunktioner fra forsvarschefen til Forsvarsministeriets departement. Men i skyggen af den store aftale om forsvarets ledelse besluttede politikerne samtidig at flytte rundt på en række af forsvarets arbejdspladser. Nordjylland fik nye militære arbejdspladser, og det samme fik det sydligste Sjælland.

Seks millioner i engangsudgifter

Desuden traf inderkredsen af forsvarspartier i form af Venstres ordfører, Troels Lund Poulsen, valgt i Østjylland, den konservative ordfører, Lene Espersen, valgt i Nordjylland, og forsvarsminister Nicolai Wammen (S), valgt i Østjylland, beslutning om at flytte Forsvarets Sundhedstjeneste fra Flyvestation Skalstrup ved Roskilde til Aarhus.

Flytningen kunne ikke begrundes med et ønske om at flytte statslige arbejdspladser til udkantsdanmark, og der blev heller ikke argumenteret med en økonomisk gevinst ved netop denne flytning.

Nu viser et notat fra Forsvarsministeriet den 20. december sidste år, som Berlingske er i besiddelse af, at økonomien ved flytningen af Forsvarets Sundhedstjeneste bliver forringet.

Da politikerne traf beslutningen om at flytte sundhedstjenesten, havde man overset, at sundhedstjenesten ikke blot består af en stab på 50 mand, der leder sundhedstjenesten, men også rummer en uddannelsesafdeling med 40 ansatte. Ifølge Forsvarsministeriets notat kan Forsvarets Sundhedstjeneste ikke nøjes med forsvarets nuværende lokaler i Aarhus, men er på udkig efter et byggeri, som kan ombygges til, hvad sundhedstjenesten selv beskriver som en mindre kaserne. Ifølge Forsvarsministeriets notat må man regne med, at kasernen vil koste yderligere seks millioner kroner til engangsudgifter og to millioner ekstra i årlige driftsomkostninger.

Venstre: Ingen botanisering i aftalen

På et møde mellem forsvarsforligspartierne den 19. december sidste år rejste Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, og den nyudpegede konservative ordfører, Tom Behnke, spørgsmål til økonomien ved at flytte sundhedstjenesten. Men det fik de ikke noget ud af.

»Man kan ikke se isoleret på økonomien ved at flytte sundhedstjenesten. Det er en brik, der passer ind i et større puslespil. Helt isoleret bliver flytningen en merudgift. Men hele rokaden skal gå op,« siger Tom Behnke.

Også Troels Lund Poulsen holder fast i aftalen: »Man kan altid give sig til at botanisere i enkeltdele i aftalen. Men overordnet set har vi lavet en aftale, som skaffer en effektivisering på et trecifret millionbeløb og flytter arbejdspladser ud i landet. Det er vi i Venstre tilfredse med,« siger han.

Hvad regningen til skatteyderne bliver for at flytte de knap 100 ansatte i sundhedstjenesten, var det ikke muligt i går at få oplyst i Forsvarsministeriet.

Formanden for officerernes fagforening, Niels Tønning, kan ikke se nogen saglig grund til at flytte sundhedstjenesten. »Der er ikke noget operationelt eller driftsmæssigt vundet. Jeg har ikke set et eneste element, der kan retfærdiggøre ulemperne for de ansatte og deres familier og tabet af kompetence i sundhedstjenesten. Der er kun en politisk rævekage,« siger han.

Blandt de ansatte i Forsvarets Sundhedstjeneste er forståelsen for at skulle bryde op med familierne fra Sjælland for at flytte fra ét storbyområde til et andet, uden økonomisk gevinst i sigte, behersket. Sundhedstjenestens samarbejdsudvalg gennemførte i september en rundspørge, som viste, at to tredjedele af de ansatte ikke vil med til Aarhus.

Sundhedstjenestens chef, generallæge Søren Worm-Petersen, forudser, at andelen af de ansatte, der siger nej til Aarhus, vil blive større, efterhånden som flyttedagen rykker nærmere. »Spørger du de enkelte ansatte, om grundlaget for at flytte er i orden, så får du et nej. Derfor tegner der sig et betydeligt tab af kompetence, og jeg forudser, at vi på en række områder skal opbygge en ny myndighed,« siger generallægen.

Men på et enkelt punkt er flytningen til gavn for Forsvarets Sundhedstjeneste og dermed for de soldater, hvis liv og førlighed sundhedstjenesten har fokus på. Forsvarsministeriets idé om at sammenlægge sundhedstjenesten med Forsvarsministeriets Personelstyrelse er opgivet. Sundhedstjenesten forbliver en selvstændig myndighed med tæt tilknytning til forsvarets operative del.

»Med min faglige kasket på hovedet er jeg begejstret for dét,« siger Søren Worm-Petersen.

Han forventer, at de ansatte får et varsel om at flytte til Aarhus inden udgangen af januar, således at staben kan flytte til Aarhus den 1. august. Uddannelsesafdelingens flyttedato er derimod ukendt og afhængig af, hvornår Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse finder en egnet bygning til den nye kaserne i Aarhus.