Forskel på livstid og forvaring

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidsubestemt forvaring, straffelovens §70:

Tidsubestemt forvaring er lig med fængsel på ubestemt tid. Det betyder, at den dømte ikke ved hvor lang tid, han skal sidde indespærret, at han ikke kan få uledsaget udgang, ikke kan prøveløslades og ikke kan søge om benådning. Kotymen er, at folk i forvaring minimum sidder, hvad der svarer til en tidsbestemt straf. Dermed er forvaring den strengeste straf i den danske straffelov, og i forarbejdet til loven er det understreget, at forvaring kun bør anvendes i meget begrænset omfang.

Der er tre betingelser, som alle skal opfyldes, for at man kan blive idømt forvaring. 1. Man skal have gjort sig skyldig i en grov personforbrydelse. 2. Man skal »frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed«. Farevurderingen skal baseres på oplysningerne om den aktuelle og tidligere kriminalitet samt på andre oplysninger om hans/hendes person. Der skal ikke blot være en risiko. Faren skal være nærliggende. Farlighedsvurderingen sker på baggrund af evalueringer og undersøgelser fra psykiatriske afdelinger og Retslægerådet, som vurderer, hvor stor risikoen for ny kriminalitet er. 3. Det skal være påkrævet at anvende forvaring i stedet for fængsel for at forebygge faren for andre. Dette betyder, at hvis sikkerheden på tilstrækkelig måde kan opnås gennem fængsel på livstid eller en lang tidsbestemt fængselsstraf, skal disse benyttes.Det er domstolene, der afgør, hvornår den dømte kan blive løsladt fra tidsubestemt forvaring, blandt andet på baggrund af en psykiatrisk vurdering. Straffen skal vurderes første gang efter fem år, herefter skal sagen vurderes mindst hvert andet år. Retspraksis er at domstolene følger lægernes vurdering.

Livstid
En person, der får fængsel på livstid, kan ikke prøveløslades, men skal benådes af Dronningen. I praksis er det dog justitsministeren, der benåder livstidsfanger efter ansøgning. Sidder en person inde dømt på livstid, vil han normalt blive benådet, efter at der er gået ca. 12 år. Gennemsnitstiden for indespærringen af livstidsfanger er 15 år og 3 måneder.