Forældre står i kø for at få diagnoser - for ellers er der ingen hjælp fra kommunen

Et markant stigende antal børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Men ifølge børne- og ungdomspsykiaterne er der formentlig ikke kommet flere psykisk syge børn og unge, det er derimod efterspørgslen på en diagnose, der er steget. Louise Petersen er en af dem, der har jagtet en diagnose, for ellers var der ingen hjælp fra kommunen.

Louise Petersen kunne ikke få støtte og vejledning fra kommunen til datteren Frida, før Frida havde fået en diagnose. I dag er Frida diagnosticeret med ADHD. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cathrine Ertmann

Antallet af børn og unge, der er i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, har været i kraftig vækst de seneste år, og nye tal fra regionerne viser, at tendensen fortsætter ufortrødent.

Spørger man børne og ungdomspsykiaterne er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at flere børn og unge er psykisk syge. Til gengæld peger både psykiaterne og flere foreninger på, at forældre søger diagnoser til deres børn, for at de kan få hjælp af kommunen.

Fra år 2009 til 2014 steg antallet af patienter under 19 år med kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen på landsplan fra 20.672 til 31.927, viser nøgletal fra Statens Serum Institut. Og ifølge en rundringning til regionerne, som Berlingske Research har foretaget, er tallet nu oppe på omkring 36.000. Tallet er forbundet med en vis usikkerhed, da optællingen i regionerne varierer lidt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Flere vil udredes

Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Anne Marie Raaberg Christensen, mener imidlertid ikke, tallene er udtryk for, at flere er syge.

»Vi har ikke undersøgelser, der viser, at flere børn og unge er blevet psykisk syge. Men der er flere, der ønsker børne- og ungdomspsykiatriske udredninger end tidligere,« fortæller hun.

Psykiaterne oplever blandt andet, at forældre søger en diagnose til deres barn, fordi forældrene ellers oplever, at de ikke kan få den hjælp fra kommunen, som de mener, der er behov for. Det kan være hjælp i form af en støttepædagog, samtaleterapi eller plads i en specialklasse.

»Diagnoser er et lægefagligt redskab, men det er gået hen og blevet sådan, at hvis man skal have hjælp ude på skolerne eller i samfundet, så skal man først have en diagnose. Og det er ikke en god tendens,« siger Anne Marie Raaberg Christensen.

Hun understreger, at der er en begrænset kapacitet i psykiatrien, og derfor gælder det om at hjælpe de dårligste. Alle med lettere opmærksomhedsproblemer eller lettere sociale kognitionsvanskeligheder skal ikke nødvendigvis have en diagnose, lyder det.

»Der er en diagnosefiksering i kommunerne«

At diagnoser efterspørges af forældre for at få adgang til hjælp i kommunerne, oplever foreningen Bedre Psykiatri også. Generalsekretær Thorstein Theilgaard mener, at »der er en diagnosefiksering i kommunerne, som ligger langt ud over, hvad der giver mening«.

Foreningen SIND hører også fra medlemmer, at det bliver sværere og sværere at få hjælp i kommunerne.

»Og det er skidt, for det betyder, at folk bliver dårligere og dårligere, indtil de til sidst passer ind i målgruppen for psykiatrien. Kommunerne lukker ikke hjælpekassen op, med mindre du kan stille med en diagnose,« siger formand Knud Kristensen.

Louise Petersen er en af de forældre, der har oplevet en lukket dør hos kommunen, hvor der stod: »Kom igen, når du har en diagnose«. Den 36-årige bioanalytiker fra Nordjylland søgte hjælp til sin datter Frida, da Frida gik i børnehave.

»Hun havde utrolig meget krudt i numsen, og jeg forstod ikke, hvorfor hun havde de her kæmpe vredesudbrud, hvor hun skreg flere timer og var helt utilnærmelig under køkkenbordet, når hun kom hjem,« fortæller hun.

Louise Petersen kontaktede kommunen for at få hjælp til vejledning og støtte i børnehaven, men det kunne der ikke blive tale om, da Frida ikke havde en diagnose, fortæller hun. Frida har i dag diagnosen ADHD.

Artiklen fortsætter under billedet

Louise Petersens datter Frida har fået diagnosen ADHD. Fotograferet i deres hjem i Gistrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cathrine Ertmann.

Styrk den tidlige indsats

SIND, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden samt børne- og ungdomspsykiaterne vil have styrket den tidlige indsats i kommunerne, så flere børn får hjælp, før problemerne bliver så store, at børne- og ungepsykiatrien skal på banen.

»Diagnoserne skal ikke være en forudsætning for, at man kan starte hjælp op i kommunerne. Man må hele tiden må spørge sig selv: Er det godt, at denne familie kommer ind i psykiatrien, og barnet får en diagnose, eller er det bedre at styrke deres ressourcer, så de kan klare sig selv?,« siger Anne Marie Raaberg Christensen.

Psykiatrifonden og Bedre Psykiatri peger på, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som findes i alle kommuner, bør udvides.

»Alle kommuner har PPR, men meget få steder laver de egentligt psykologisk arbejde. Deres tid går i stedet med at lave udredninger og rådgivning. Der er efter vores mening et meget stort udækket behov for at lave en indsats, som ikke er diagnosefikseret, men som går efter at se på, hvordan man kan afhjælpe symptomer på psykisk mistrivsel,« siger formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.

Diagnosen er kun en del af vurderingen

Kommunernes Landsforening afviser imidlertid, at det generelt forholder sig sådan, at der skal en diagnose til, før man kan få hjælp.

»Og jeg vil gerne opponere imod den opfattelse, at diagnosesystemet ikke er til for andre end lægerne. Selvfølgelig skal vi i kommunerne også tage afsæt i en lægefaglig vurdering af borgeren og borgerens behov, hvis en sådan foreligger,« skriver formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Adelskov, i en mail.

»Jeg vil også gerne pointere, at kommunernes hjælp ikke er en tjekliste af ydelser, som man bare får, men at en tildeling af hjælp altid beror på en konkret og individuel vurdering, hvor diagnosen er en del af vurderingen, men hverken kan eller skal stå alene. Man skal heller ikke underkende, at forældrene kan have andre forventninger til, hvilken hjælp der er brug for, end kommunernes fagpersoner,« tilføjer han.

At flere børn og unge er i kontakt med psykiatrien er indiskutabelt, men Thomas Adelskov mener, der kan være mange forklaringer på stigningen. Han nævner for eksempel, at der er en udvikling i samfundets forventninger til de unge, og at der i dag er større opmærksomhed i befolkningen på psykiske problemstillinger.

Det kunne også være omgivelserne, den er gal med

Sociolog Anders Petersen, der i 2015 udkom med bogen »Diagnoser – Perspektiver, kritik og diskussion« sammen med psykologiprofessor Svend Brinkmann, er ikke i tvivl om, at diagnoser i dag ses som en adgangsbillet til hjælp. Men samtidig er der ingen tvivl om, at flere børn og unge oplever, at de har det psykisk vanskeligt.

»Så det er ikke kun et udtryk for en diagnosejagt, det er også udtryk for en reel stigning i antallet af børn og unge, som faktisk har det svært og lider psykisk,« siger han.

Han opfordrer til, at vi ser på hinanden med andet end et psykiatrisk blik, og taler med et andet omsorgssprog.

»Når det er dig, der har en diagnose, er det dig, der har et problem. Men det kunne også være, at der var noget i vejen med omgivelserne, den sociale kontekst,« siger Anders Petersen.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2011 viser, at en ud af fem af de 11-15-årige børn har tegn på mistrivsel. En nyere rapport fra Statens Serum Institut viser, at den type diagnose, som langt de fleste børn og unge får, er adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser såsom ADHD.