Et nyt marked har set dagens lys. Et marked for private firmaer, der rådgiver usikre skoleelever og deres forældre om, hvilken uddannelse de unge skal tage efter folkeskolen. For flere unge – også dem med pæne karakterer – giver valget nemlig ikke sig selv.

Med erhvervsuddannelsesreformen i 2014 blev den individuelle uddannelsesvejledning i folkeskolen nemlig afskaffet for de elever, der har opnået stemplet: uddannelsesparat. De må nøjes med kollektive vejledningsaktiviteter.

Men det viser sig, at de »parate« unge ikke altid er så parate.

»Jeg ser de ressourcestærke, som er erklæret uddannelsesparate og har alle forudsætninger for at klare sig godt. Måske er det dét, der presser dem?« siger Bente Brandstrup, der har rådgivningsfirmaet PigePotentiale på Fyn.

Pia Guldbæk fra Helsingør startede sit firma »Skolesparring« op mellem jul og nytår. I løbet af den første uges tid havde hun fået 24 henvendelser fra forældre, og 15 forløb med uddannelsesvejledning var plottet ind i kalenderen.

»Både forældre og unge bliver overladt til sig selv. De mangler vejledning, og hverken de unge eller deres forældre kan forstå, at de ikke får mere vejledning. Vi svigter de unge. De er blevet meget bange for at vælge forkert,« siger hun.

»Det her er bare så vigtigt«

Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ærgrer sig over udviklingen, for det er svært for forældrene at overskue de mange nye uddannelsesveje i dag.

»Det her er lige præcis dét, vi frygtede, da den individuelle vejledning blev fjernet for de unge, der er uddannelsesparate. Selv om skolen vurderer, at man er i stand til at tage en ungdomsuddannelse og dermed er parat, kan man stadig godt være i tvivl om, hvilken uddannelse der er den rigtige. Rigtigt mange unge må nøjes med »køkkenbordsvejledning« fra mor og far. Det er ikke godt, når det er det første store valg, de unge skal tage,« siger Mette With Hagensen.

Uddannelsesvejledning er endnu et eksempel på, at private tilbud skyder op ved siden af de offentlige velfærdstilbud. Det bliver mere og mere almindeligt, at forældre, der ønsker det og har råd, kan betale sig fra at sikre deres børn flere og – i mange tilfælde – bedre ydelser.

Privatskolesøgningen er vokset med 33 procent siden 2007, hvor 13,5 procent af skoleeleverne gik på privatskole, til 18 procent i 2016. Det viser de kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Samtidig ser vi massiv vækst hos private lektiehjælpsfirmaer, og nyeste vare på den private skolehylde er så uddannelsesvejledning.

Den forsøger Nanna Hartvig fra Ålsgårde sig nu med. Hun er 16 år og går i 10. klasse. På skolen er hun i første omgang blevet erklæret uddannelsesparat til erhvervsskole, men ikke til gymnasiet på grund af dårlige karakterer i matematik. Problemet er, at Nanna drømmer om en studentereksamen.

»Jeg er ikke interesseret i at komme på erhvervsskole, for der er ikke nogen uddannelser dér, som interesserer mig. Jeg har altid haft en plan om, at jeg skulle på HF. Jeg drømmer om at blive politibetjent, det har jeg altid gerne villet være,« fortæller Nanna.

Hun skal sammen med sin mor til vejledningssamtale hos Pia Guldbæk i firmaet Skolesparring.

»Det lyder rigtigt spændende. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe at snakke med hende,« siger Nanna Hartvig.

For moderen, Maria Hansen, kom Skolesparrings tilbud om privat, individuel vejledning »som sendt fra himmelen«.

»Tiden nærmer sig hurtigt nu. Nanna ligger lige på vippen til at blive erklæret uddannelsesparat til gymnasiet. Hvad gør vi, hvis det ikke lykkes? Jeg synes, det er svært at vide, hvad man skal gøre som forælder,« siger hun.

Maria Hansen synes, forældrene får meget lidt information, og at det forventes, at de unge klarer næsten alt selv.

»Det er helt i orden, at de unge overtager mere selv, jo ældre de bliver. Men det her er bare så vigtigt. Det er jo deres fremtid. Jeg tænker på, hvad jeg som mor kan gøre for at hjælpe Nanna, hvis hun ikke bliver erklæret uddannelsesparat til gymnasiet. Men jeg kender ikke alle uddannelsesmulighederne,« siger Maria Hansen.

Pigerne får præstationsangst

Indehaverne af de firmaer, Berlingske har været i kontakt med, fortæller samstemmende, at de unge mærker et stort pres fra samfundet. Stramninger i uddannelsessystemet som for eksempel det nye uddannelsesloft skaber usikkerhed hos mange unge, selv om indgrebet slet ikke gælder for ungdomsuddannelser. Men beskeden i politikernes mange stramninger opfanger de unge: Vælg hurtigt. Vælg rigtigt.

»Vores samfund er meget målrettet, de unge skal vælge tidligt, men som ung kan man jo ikke være sikker på at vælge rigtigt. Det er jo begrænset, hvilken erfaring man har som 15-årig. Det giver en meget stor usikkerhed, og det er især pigerne, der bliver ramt af præstationsangst,« fortæller Grethe Lindbjerg Sørensen, der sidste år startede sit vejlednings- og coachingfirma, Giraff, op på Vestsjælland.

Center for Ungdomsforskning (CEFU) gennemførte i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.367 elever i 8. og 9. klasse i Region Hovedstaden. Undersøgelsen viste, at cirka hver femte af de unge var meget i tvivl om, hvilken uddannelse de skulle vælge efter folkeskolen. Flest usikre var der i gruppen med middelgode karaktergennemsnit mellem 4 og 8.

»Vejledningen har været udsat for reduktioner, og det kommer ikke bag på mig, at der er nogle, der efterspørger en vare, som det offentlige ikke længere tilbyder. Vi ser, at privat lektiehjælp er efterspurgt, og nu er turen kommet til vejledning,« siger Mark Jensen, der er formand for vejlederne i UU Danmark.

Berlingske har talt med en mor, som har betalt for uddannelsesvejledning til datteren hos firmaet Skolesparring. Familien, der gerne vil være anonym, bor nord for København. Datteren går i 9. klasse, klarer sig godt og er blevet erklæret uddannelsesparat, men forældrene frygter, at hun kommer til at lukke døre til videre uddannelse, hvis hun vælger en erhvervsuddannelse som konditor.

»Vores datter er utroligt begejstret for Mette Blomsterberg, og nu vil hun være konditor. Hun vil gerne åbne cafeer, og det er glimrende, men det er jo ikke alle, der får Mette Blomsterbergs succes. Rigtigt mange ender jo i et job, hvor de skal op klokken fire om morgenen og arbejde i en bagerforretning. Hvad nu, hvis det er hende, der kommer til at stå og lave hindbærsnitterne? Det er ikke dét, hun har lyst til,« fortæller moderen.

Forældrene har betalt for individuel vejledning, fordi de er bange for, at datteren kommer til at foretage nogle fravalg, hun senere vil fortryde.

»Lærerne i skolen siger, at hun selv skal vælge. Men hun er i tvivl, og det er sparsomt, hvilken sparring skolen har kunnet give. Lige om lidt er det 1. marts, så vi sidder her i 11. time og undrer os over, hvor den vejledning har været. Vi er ikke uddannet til at vejlede hende. Vi famler i blinde. Når man taler så meget om, at de unge skal vælge rigtigt og så hurtigt som muligt, så undrer det mig såre, at man sparer på den individuelle vejledning. Vi er heldigt stillet, fordi vi selv kan betale, så det gør vi.«

Pia Guldbæk fra Skolesparring er på den ene side glad for, at hendes forretning er kommet godt fra start. På den anden side synes hun, at uddannelsesvejledning burde være en offentlig opgave.

»Forældrene kigger ud over junglen af ungdomsuddannelser og spekulerer over, hvilket valg der er godt og sikkert. I den situation vil mange være villige til at betale sig fra vejledning. Jeg er lidt splittet. Jeg synes oprigtigt, at skolen burde give vejledning til alle. Men sådan er det ikke,« siger Pia Guldbæk.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ikke haft tid til at kommentere Berlingskes artikel, men ministeriet har sendt en skriftlig kommentar:»Alle unge er sikret uddannelsesvejledning, når de skal vælge uddannelsesretning efter folkeskolen. Hvis der er forældre, der vurderer, at den vejledning, deres barn får på skolen eller via eVejledningen, ikke er tilstrækkelig, er der ikke noget til hinder for at supplere med yderligere vejledning fra private udbydere. Det er helt op til forældrene.«