Flere nydanskere i ghettoer i job

Langt færre nydanskere i ghettoerne er arbejdsløse i dag end tidligere, viser tal fra Integrationsministeriet. Men ikke alle ghettoer kan mærke den positive udvikling.

Flere nydanskere kommer i arbejde, bl.a. her i Lundtoftegade i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går bedre med at få nydanskere i job i de københavnske ghettoer.

Det viser Integrationsministeriets såkaldte bydelsbarometer, der tager temperaturen på beboernes situation i ghettoerne - de såkaldte udsatte boligområder.

Hvor 60 ud af 80 udsatte boligområder med over 1.000 beboere var præget af en arbejdsløshed på over 46 procent blandt nydanskere med ikke-vestlig baggrund i 2001, er tallet nu nede på 28 boligområder med en ledighed på mere end 46 procent.

Bydelsbarometeret er en opdatering af det arbejde, som regeringens tidligere ghettoudvalg - programbestyrelsen - færdiggjorde i 2008 i forbindelse med afslutningen på regeringens ghettostrategi fra 2004.

Adm. direktør Jesper Nygård fra KAB, der bl.a. administrerer Tingbjerg, Lundtoftegade og Tåstrupgaard, som generelt er kendt for at være belastede områder med en høj andel af nydanskere, mærker udviklingen.

»Det går stille og roligt i den rigtige retning. Det er svært at måle de nøjagtige konsekvenser, men der er en tendens til faldende kriminalitet og stigende tryghed,« siger Jesper Nygård.

Han nævner to årsager til, at flere er kommet i arbejde. Konjunkturerne har været med samfundet de seneste år, og der er lavet helt nye udlejningsregler, hvor folk i arbejde rykkere højere på ventelisten til en bolig end folk uden arbejde.

I Lejerbo, der bl.a. administrerer Mjølnerparken, Akacieparken og andre belastede boligområder i København, mærker forretningsfører Steffen Boel Jørgensen derimod ikke den positive udvikling.

»Hvis statistikkerne viser det, så fint. Men så langt så godt. Den optimisme, der var på arbejdsmarkedet for bare et par år siden, smittede da af på beboerne, men mange har siden mistet deres job. Det tager tid, før det slår igennem på statistikkerne. Vi kan ikke mærke noget på hverken stemningen eller kriminaliteten,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Han understreger dog, at de fleste beboere lever et helt almindeligt liv uden kriminalitet eller problemer.

»Det er måske fem procent af beboerne, der er problemet. De ødelægger det for alle de andre, og det burde der gøres noget mere ved,« siger han.

Mere politi - flere penge

Bydelsbarometeret viser samtidig, at tager man de ti boligområder, hvor flest nydanskere har et arbejde, så ligger de alle i København og omegnskommunerne. De boligområder, hvor andelen af nydanskere uden job er størst, ligger allesammen i provinsen på nær Mjølnerparken på Nørrebro.

I øjeblikket arbejder regeringen på en helt ny ghettostrategi, der bliver præsenteret i løbet af efteråret.

Og her er Steffen Boel Jørgensen ikke i tvivl om, hvad der skal til. Han efterlyser en langt mere intens politiindsats de værste steder på Nørrebro.

»Man kan spørge sig selv, om politiet helt har forladt området til fordel for den bande, der lige for tiden har magten,« siger han.

KAB vil have staten til at betale til ghettoindsatsen og ikke udelukkende bruge af Landsbyggefondens midler, som beboerne selv betaler til.

»Danmark er mig bekendt et af de eneste europæiske lande, hvor staten ikke betaler til at bekæmpe uro i udsatte boligområder. Den opgave er en vigtig del af sammenhængskraften i det danske samfund,« siger han.

I de 80 udsatte boligområder, som der henvises til, bor der i alt 174.000 personer - heraf er 78.300 nydanskere med ikke-vestlig baggrund.